Vi kan tage os af det eksperimenterende

Vi kan tage os af det eksperimenterende

Sanne Kofod Olsen foran Kirsten Justesens værk Smeltetid. Foto: Mette Villum Jensen.

Vis billedserie

Udstillingssted

Museet for Samtidskunst
Se kort og tider

Med en meget gammel bygning, en ny museumsdirektør og to nye udstillinger fortsætter Museet for Samtidskunst i Roskilde sit enestående projekt - at dyrke samtidskunstens smalle genrer.

Museet for Samtidskunst åbnede i lørdags de to udstillinger Handlinger og Arkivet. Begge udstillinger understreger museets særegne virke og hovedfokus, og den nye direktør Sanne Kofod Olsen understreger hermed, at hun har tænkt sig at styrke relationen til den eksperimenterende del af kunstscenen.

Handlinger handler om at tage fat i performancekunst som medie – hvordan dokumenterer man den, hvordan samler man på den, hvordan præsenterer man den, og hvordan formidler man den i en museal sammenhæng,” forklarer museumsdirektøren.

Pressefoto: Crystal Palace # II: Notes from the Archive, Elsebeth Jørgensen, 2009.
Pressefoto: Crystal Palace # II: Notes from the Archive, Elsebeth Jørgensen, 2009.
Arkivet er første udgave af en lang række udstillinger, der undersøger, hvorledes arkivet kan udstilles, og som ligeledes tager fat i kunstnere, der hovedsageligt arbejder med arkivet.

Billedkunstneren Elsebeth Jørgensen er den første, der sættes ind i denne tematisering.

Den utraditionelle forventning

Museet for Samtidskunsts fornemme placering i Det Kongelige Palæ fra 1743 kan på en måde forstærke den gængse forventning som mange besøgende på et kunstmuseum stadig har – nemlig forventningen om at møde traditionelle medier som maleri og skulptur.

Sanne Kofod Olsen foran Det Kongelige Palæ fra 1743, der huser Museet for Samtidskunst. Foto: Mette Villum Jensen.
Sanne Kofod Olsen foran Det Kongelige Palæ fra 1743, der huser Museet for Samtidskunst. Foto: Mette Villum Jensen.
”Den forventning lever vi selvfølgelig overhovedet ikke op til. Det er en anden oplevelseform, som mange af de værker, vi beskæftiger os med, tager udgangspunkt i eller fordrer af beskueren. Man skal slå øjne og øre op og være nysgerrig og gå ind med et åbent sind,” fortæller Sanne Kofod Olsen.

Kunsten findes alle steder
At være åben viser sig ligeledes som en fremgangsmåde, der gør sig gældende, når Sanne Kofod Olsen skal spotte nye kunstnere. Det tidligere job som rektor på Det Fynske Kunstakademi har givet hende en god forståelse for, hvad der rører sig på den spirende samtidskunstscene. Og det falder hende derfor meget naturligt at gå udenom gallerierne, når nye kunstnere skal udvælges.

”Jeg orienterer mig ikke gennem gallerierne, det har jeg aldrig gjort. Det er vigtigt at være opdateret, og det er vigtigt at tage de kunstnere ind, der ikke har noget galleri. Vi bliver nødt til selv at gå ud og finde kunstnerne på alternative udstillingssteder, i undergrunden eller overgrunden, eller hvor det nu kan være,” understreger den tidligere rektor.

"Vi er i det felt, de andre ikke er i"
Der bliver altså ikke søgt efter normalen, hvilket aldrig har været museets projekt. Sanne Kofod Olsen ønsker at koncentrere sig om den tværæstetiske kunst – den kunst, der udnytter mange forskellige medier og sansninger, og som de andre museer sjældent tager sig af:

”Vi er det eneste museum i Danmark, der har dette fokus, hvilket er enormt vigtigt for os at fastholde. Vi kan tage os af det skøre og det eksperimenterende, som samtidigt har en historisk betydning. Det er vores eksistensberettigelse, at vi er i det felt, de andre ikke er i.”

Pressefoto: Remake af Janine Antoni, Loving Care, performance af Lilibeth Cuenca, 1992-96, Renwick Gallery New York, 2008. Foto: Thomas Duzol.
Pressefoto: Remake af Janine Antoni, Loving Care, performance af Lilibeth Cuenca, 1992-96, Renwick Gallery New York, 2008. Foto: Thomas Duzol.


En folkelig kunst?

Selvom dette tværæstetiske felt er et nedprioriteret område hos andre museale institutioner her i landet, er den i sin natur og i sit udtryk særdeles mangfoldig, og altså ikke svær at gå til. Performance-genren og lydkunsten er ifølge Sanne Kofod Olsen folkelig på sin egen særlige måde:

Pressefoto: Slamming the Front Door (after A Doll's House by Henrik Ibsen), Lys- og lydinstallation af Ann Lislegaard, 2005.
Pressefoto: Slamming the Front Door (after A Doll’s House by Henrik Ibsen), Lys- og lydinstallation af Ann Lislegaard, 2005.
”Det kan være meget atmosfære-agtigt, og det kan give en meget følelsesmæssig oplevelse, som bestemt kan være mindst ligeså virkningsfuld, som et maleri. Den mere rummelige, kropslige oplevelse kan appellere til folk på en helt anden måde.”

Denne kunst er således en omsluttende kunst, der ikke blot møder beskueren forfra, men som bevæger sig hele vejen rundt om beskueren. Der appelleres til de forskellige sanseapparater, men der prikkes også til menneskets erfaringen og forståelse af verden.

"Som at læse en artikel"
Hvilken slags oplevelse får beskueren så, nu hvor det ikke udelukkende er synssansen, der kæles for? Nogen gange kan det ligefrem være svært at finde selve værket. Og det kan være en pointe i sig selv.

Kirsten Justesens værkserie Smeltetid begyndende fra 1980’erne er hovedsageligt i sit fysiske udtryk et dokumenterende projekt, hvor selve værket er fraværende. Resterne i form af videoklip, iskjole og tekstmaterialer er det eneste, der er tilbage. Men disse rester er ikke uden betydning. De fortæller nemlig en historie, og det er denne historie, man skal give sig tid til at ‘læse’.

Pressefoto: Smeltetid #5, Iskjole, Kirsten Justesen, 1993. Foto Martin Sne.
Pressefoto: Smeltetid #5, Iskjole, Kirsten Justesen, 1993. Foto Martin Sne.
”Man skal stadigvæk bruge sine æstetiske evner. Men man skal også bruge sin logik eller sin evne til at læse værket, uden at det behøver at være ekstremt svært eller litterært. Det er egentligt som at læse en artikel i avisen,” eksemplificerer Sanne Kofod Olsen.

Justesens værk tematiserer den globale opvarmning og viser, hvordan polerne helt konkret smelter. Og det er denne fortælling, man som beskuer tager med sig hjem.

Sanne Kofod Olsen blev pr. 1. september 2009 ansat som direktør på Museet for Samtidskunst. Hun var inden denne stilling rektor på Det Fynske Kunstakademi fra 2005-2009. Sanne Kofod Olsen har kurateret adskillige udstillinger heriblandt udstillingen i Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen i 2005.

Museet for Samtidskunst åbnede udstillingerne Handlinger og Arkivet den 16. januar.

Handlinger løber frem til den 6. juni 2010. Der vil løbende foregå forskellige arrangementer henover udstillingsperioden blandt andet filmvisninger og performances.

Udstillingsplatformen Arkivet viser kunstneren Elsebeth Jørgensen frem til den 14. marts 2010.

Vis billedserie

Udstillingssted

Museet for Samtidskunst
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Vi kan tage os af det eksperimenterende'

Facebook