Vi elsker din edb-maskine

Foto: SXC.hu

Ti år gamle tekster
Denne ambitiøse antologi præges af en besynderlig mangel, når det drejer sig om noget så aktuelt og omskifteligt som internettet og dets kunst: der er ingen tekster fra efter år 2002 og de fleste af de 38 indslag er fra sidste årtusinde! Der er nærmest tale om en alenlang kildesamling fra netkunstens pionerår og tiden, da den var det nyeste hotte i kunstverdenen. Man får ikke stillet sin nysgerrighed om netkunsten nu og web-verdenens rivende udviklings betydning for kunsten siden da.

Et uklart billede
Det erklæres på ingen måde som hensigt for bogen at skabe et retrospektivt portræt af netkunsten. Selv, hvis man betragter den som sådan, mangler den perspektiv og struktur. Bogen kunne have gjort den utvivlsomt vigtige pionerfase relevant for den nutidige læser. Men i stedet refereres der gennem bogen til de samme værker igen og igen: der gås om den varme grød i en usikkerhed på det nye medie, som man naturligt nok ikke kendte så godt endnu.

Da kunsten indtog skærmen
Genstandsfeltet er ellers relevant nok og en stor dansk udgivelse herom er yderst velkommen.
For kunsten var med fra nettets spæde fødsel, længe før det blev allemandseje med dets forening af programmering og telekommunikation. Og da world wide web blev til i starten af halvfemserne dedikerede en række kunstnere sig straks til det nye medie i en blanding af nøgtern undersøgelse og begejstring af de utopiske muligheder i det begrænsningsløse cyberspace.

Net.kunst med avantgarde-ambivalens
Værkerne fra denne pionerperiode, hvor der var tale om en mindre kreds udenfor kunstinstitutionens opmærksomhed, kaldtes gerne ‘net.kunst’. Op mod år 2000 begyndte netkunsten at komme indenfor i den etablerede kunstverden og fik for eksempel stor bevågenhed på Documenta X i 1997. Samtidig var nettet ikke længere et frirum for de få, men et åbenlyst kommercialiseret og uoverskueligt massemedie. Så var også denne avantgarde optaget af institutionen og/eller overhalet af virkeligheden?

Ikke noget svar til nutiden
Det kunne da have været voldsomt spændende at få en opdateret indsigt i netkunsten fra herværende bog og med 400 siders tekst – uden en eneste illustration – havde man forventet det! Ikke mindst som optakt og modsvar til et stort museum som ARoS’ kommende udstilling ENTER ACTION_digital art now ville aktuelle perspektiver med kritiske og alternative øjne være velkommen. Det får man ikke med denne bog, der desværre er fanget i fortiden og ikke formår at være relevant for nutiden.