Uwe Max Jensen går søvejen

Uwe Max Jensen går søvejen

Foto af bådebyggeriet. Foto: Søren Damving.

Uwe Max Jensen inddrager både skibsbyggeri og Helsingørs beboere i sin undersøgelse af begrebet udlængsel.

I forbindelse med den internationale gadeteaterfestival Passage bygger kunstneren Uwe Max Jensen i samarbejde med Jakob Nielsen og interesserede helsingoranere et fartøj, der skal fragte personer over Øresund til Helsingborg.

Projektet bringer bådebyggeriet tilbage til området på Helsingør Havn, hvor Helsingør Værft lukkede for 19 år siden.

Udlængsel
Festivalen Passage har i år fokus på hjemstavnsbegrebet i en globaliseret verden, og Uwe Max Jensen inddrager både Helsingørs skibshistorie og beboere i sin undersøgelse begrebets modpol nemlig udlængsel.

Udlængslen står som drømmen om en anden verden, et andet liv. En ny plads på tilværelsens hylde væk fra genkendelighed. Med den konstatering in mente skaber Uwe Max Jensen og Jakob Nielsen et værk, der konkretiserer udlængslen.

Sejladsen foregår på festivalens næstsidste dag, fredag 3. august, hvor fartøjet sættes i havnen klokken 12.

SE BILLEDERNE FRA SØSÆTNINGEN

Del artiklen

'Uwe Max Jensen går søvejen'

Facebook