Unge kan gå gratis på museum i uge 37

Unge kan gå gratis på museum i uge 37

K7 giver unge mellem 18 og 27 år gratis adgang til en række danske kulturinstitutioner. Her Rudolph Tegners Museum. Pressefoto.

Unge mellem 18 og 27 år kan fra d. 13 – 19. september kvit og frit besøge mere end 100 museer, kunsthaller og oplevelsescentre i hele landet. Ugen med fri adgang til kulturoplevelser er en del af det landsdækkende initiativ K7, der sidste år blev lanceret for at styrke unges tilknytning til kulturlivet.

Sidste år benyttede 8000 unge sig af tilbuddet, der i år er udvidet, så 111 kulturinstitutioner landet over nu har tilsluttet sig projektet – 40 flere end sidste år. Opbakningen vidner om et kulturliv, der er på vej tilbage på fuld blus efter en hård periode, men det afspejler også kulturinstitutionernes ønske om at nå ud til et yngre publikum og nye målgrupper.

Svante Lindeburg, der er direktør for Golden Days Sekretariatet, som står bag K7-initiativet, forklarer, at ambitionen er, at få de unge til at føle sig hjemme i kulturhusene, og at stederne skal blive en del af de unges hverdagslige omgang med kultur:

”Vi er rigtig glade for, at vi i år kan tilbyde de unge gratis adgang til hele 111 museer på landsplan. Den øgede tilslutning til K7 ser vi som et udtryk for, at de værste corona-forhindringer er lettet på museerne, og kulturlivet er mere end klar på at få fulde huse og komme tilbage i fuld skala. Og så synes vi, at det vidner om en lyst til også at gøre kulturhusene til de unges arena – et sted hvor de føler sig hjemme, og som kan blive en del af deres kulturforbrug i hverdagen. Og netop dét har hele tiden været vores ambition med K7”, siger Svante Lindeburg.

Hvis gratis adgang i en uge ikke er nok, så lokkes der yderligere med syv valgfri årskort til den person, der besøger flest museer i løbet af ugen. For sidste års vinder blev det til intet mindre end 22 museumsbesøg på blot 7 dage.

Læs mere om K7 og se en liste over deltagende museer på k7k7.dk

Kilde: Golden Days.

Om K7
K7 er et landsdækkende initiativ, iværksat i 2020, der giver alle unge i alderen 18-27 år gratis adgang til flere end 100 museer, kunsthaller og oplevelsescentre over hele landet i uge 37, fra den 13.–19. september i 2021.

Deltagende kulturinstitutioner:
Anchers Hus, Arbejdermuseet, ARKEN, ARoS, Arresten, Bakkehuset, Ballerup Museum, Besættelsesmuseet, Bornholms Kunstmuseum, Brorfelde Observatorium, Bymuseet, Helsingør, CLAY Keramikmuseum Danmark, Danmarks Forsorgsmuseum, Danmarks Jernbanemuseum, Danmarks Tekniske Museum, Dansk Arkitektur Center, Davids Samling, Den Frie Udstillingsbygning, Den Gamle By, Det Grønne Museum, Dorf Møllegård, Drachmanns Hus, Elværket Hillerød, Esbjerg Kunstmuseum, Flyvholm Redningsstation, Fredericia Bymuseum, Fregatten Jylland, Frilandsmuseet Hjerl Hede, Fuglsang Kunstmuseum, Fur Museum, Fængselsmuseet, Faaborg Museum, Gammel Estrup, GL STRAND, Glud Museum, Greve Museum, HEART, Heerup Museum, Hempel Glasmuseum, Hillerød Bymuseum, Holbæk Museum, Holstebro Museum, Horsens Kunstmuseum, Horsens Museum, Hørsholms Egns Museum, Jens Søndergaards Museum, Kalundborg Museum, Kulturmuseet i Vejle, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Kunsthal Aarhus, Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, KØN , KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Lemvig Museum, Louisiana, M/S Museet for Søfart, Malergården, Medicinsk Museion, Middelfart Museum, Moesgaard Museum, Mosede Fort, Museum Amager, Museum Jorn, Museum Kolding, Museum Midtjylland, Museum Mors, Museum Nordsjælland, Museum Ovartaci, Museum Silkeborg, Museum Skanderborg, Museum Sønderjylland, Museum Vestfyn, Møstings Hus, Nakkehoved Fyr, Nikolaj Kunsthal, Nivaagaards Malerisamling, Ny Carlsberg Glyptotek, Odsherreds Kunstmuseum, Odsherreds Museum, Ordrupgaard, Randers Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Ringkøbing-Skjern Museum, Ringsted Museum og Arkiv, Rudolph Tegners Museum, Skagens Museum, Skibshallerne Gilleleje, Skibsklarergården, Skive Museum, Skovhuset Kunst & Natur, Skælskør Bymuseum, Slagelse Museum, Sophienholm, Sorø Kunstmuseum, Sorø Museum, Spøttrup Borg, Storm P. Museet, Strandingsmuseum St. George, Struer Museum, Thorvaldsens Museum, Tidens Samling, Trapholt, Utzon Center, Vejle Kunstmuseum, Vendsyssel Kunstmuseum, Værftsmuseet, Willumsens Museum, Zoologisk Museum, en del af Statens Naturhistoriske Museum, Æbelholt Kloster, Øregaard Museum.

Del artiklen

'Unge kan gå gratis på museum i uge 37'

Facebook