Underskriftindsamling imod flytning af Statens Værksteder for Kunst

Underskriftindsamling imod flytning af Statens Værksteder for Kunst

Statens Værksteder for Kunst. Pressefoto.

Kulturminister Bertel Haarder offentliggjorde for nylig, at Statens Værksteder for Kunst (SVK), som på nuværende tidspunkt har beliggenhed i København, skal rykkes til Helsingør inden udgangen af 2017. Det har en række billedkunstnere reageret på.

Der er derfor igangsat en underskriftindsamling imod flytningen. Bevæggrunden for protesten er ifølge initiativtagerne, at det vil koste, både økonomisk og fagligt at flytte værkstederne.

Læs klumme om udflytningen af SVK 

Billedkunstner Mette Kit Jensen begrunder blandt andet underskriftindsamlingen på følgende vis:

”Dette bliver en bekostelig affære og kommer til at ødelægge et fantastisk miljø med specialværksteder, hvor kunstnere og designere fra Danmark og udlandet udvikler og udveksler kunstneriske ideer og har mulighed for at få hjælp til at færdiggøre værker, som ikke kan realiseres på egne værksteder. For kunstnerne i hovedstaden betyder dette øgede transportudgifter samt ekstra udgifter til transport af store værker og materialer.

Samtidig bliver kunstnere fra provinsen berøvet muligheden for at opholde sig i København og indgå i netværksaktiviteter og kunstmiljø. Internationalt set er det en forringelse af udvekslingsmuligheder for kunstnere fra hele verden, som gerne vil opholde sig tæt på gallerier, institutioner, producenter og kollegaer i hovedstaden.”

Underskrifterne vil blive afleveret i Kulturministeriet.

Du kan deltage i underskriftindsamlingen her

 

Del artiklen

'Underskriftindsamling imod flytning af Statens Værksteder for Kunst'

Facebook