Ugens kunstnere – Randi & Katrine

Ugens kunstnere – Randi & Katrine

Installationsview fra udstillingen Mellem tårne på ARKEN frem til 1. nov. Foto: Torben Eskerod

Billedserie

Udstilling

Randi & Katrine: Mellem tårne

1 nov 2015

Randi & Katrine

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Den danske kunstnerduo Randi og Katrine blev til i 2004, mens Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky stadig gik på Kunstakademiet. Lige siden har de skabt eventyrlige værker ud fra en fælles interesse for menneskers forhold til arkitektur og billeder. På ARKEN er de aktuelle med en gigantisk totalinstallation, og 25. april åbner deres retrospektive udstilling på KØS ledsaget af nye, stedsspecifikke værker i Køges byrum.

Randi & Katrine foran en model af ARKENs Kunstakse, 2014. Foto: Sine Nielsen
Randi & Katrine foran en model af ARKENs Kunstakse, 2014. Foto: Sine Nielsen
Randi & Katrines kunst er kendetegnet ved humor, menneskekundskab og en særlig interesse for de umiddelbare omgivelser. De har arbejdet både i det intime format og med kolossale installationer. I en ny udgave af popkunst forenkler, forstørrer eller farvelægger kunstnerduoen hverdagens velkendte genstande eller bygninger, så værkerne fremstår som billeder på menneskers mangeartede relationer til deres omverden.

Menneskers forhold til arkitektur og billeder
Randi & Katrine er optagede af menneskers forhold til arkitektur og billeder. Billeder forstået som de mentale billeder, vi alle opererer med i form af personlige erindringsbilleder eller de fælles ikoner eller brands, som vi er stødt på så mange gange, at de indgår i et fast, kollektivt billedrepertoire. Hertil kommer de indre billeder, vi i en lind strøm forestiller os i drømme og fantasi.

Kunstnerduoen har flirtet med vareæstetikken og den måde, hvorpå vi feticherer visse objekter, som de gengiver som netop et overordnet billede på et længselsfuldt blik. Andre gange, som i deres udsmykning af Ærøfærgen, overfører de menneskehedens udlængsel og drømme om rejser til eksotiske mål til en ganske lille bilfærge ved at bemale den udvendigt med et enormt, illustionistisk maleri, der lader os tro, at vi kigger ind i en overdådig luksusliner med poolbar og palmer.

Randi & Katrine: Ærøfærgen, 2012. Foto Jacob Petersen
Randi & Katrine: Ærøfærgen, 2012. Foto Jacob Petersen

På Gl. Holtegaard undersøgte de muslingen som genstand og vare, som rokokoens stilistiske kendemærke og som et kvindeligt symbol i en række vidt forskellige værker. Randi & Katrine har mange forskellige tanker og fornemmelser i spil, når de udtænker deres værker, der samtidig skal være åbne fortællinger, som beskueren selv spiller med i og færdiggør i tankerne.

Antropomorfe bygninger
Al arkitektur er skabt af mennesker som et rum for levet liv i lighed med menneskekroppen selv. For Randi & Katrine vækker et typisk hus med et par vinduer placeret symmetrisk omkring en dør uundgåeligt mindelser om øjne og næse i et menneskeansigt – ligesom et tårn virker på os som en krop, der mimer vores egen. Vi indlæser vores fysik og vores følelser i alt, hvad vi møder, samtidig med at vi bevidst eller ubevidst skaber arkitekturen i menneskets billede.

Randi & Katrine har flere gange skabt installationer med antropomorfe huse, kirker eller tårne. I en udstilling på Gl. Strand, til facaden af et galleri i Korea eller i installationen af en hel landsby til Sydney Biennalen i 2014. Randi & Katrine har netop genoptrykt en revideret udgave af deres fotobog The House in your Head med fotografier af virkelige huse, der på forunderlig vis ser tilbage på os. Deres kunst får os til at se med nye øjne på vores omverden. Døde ting bliver levende, og vi lærer os selv bedre at kende.

Randi & Katrine: The Clam Box, 2013. Fra udstillingen The Clam Box - Come Back to Pleasure på Gl Holtegaard, 2013. Foto: Jan Søndergaard
Randi & Katrine: The Clam Box, 2013. Fra udstillingen The Clam Box – Come Back to Pleasure på Gl Holtegaard, 2013. Foto: Jan Søndergaard

En forsamling af transformatortårne
I den aktuelle totalinstallation i ARKENs Kunstakse er det både erindring og fantasi, der spiller med i installationens skulpturelle gengivelse af 11 forskellige transformatortårne. Fra 1920erne skød transformatortårnene frem overalt i det danske landskab, da elektriciteten skabte en ny tidsalder. I tårnene blev strømmen i højspændingsledningerne overført til den spænding, forbrugerne havde behov for. I dag ligger ledningerne i jorden, og tårnene er blevet overflødige. De står ensomme og forladte, og Randi & Katrine kan ikke lade være med at holde af dem som næsten levende skabninger i en dyb identitetskrise.

Da transformatortårnene kom frem, reagerede mange agressivt på de nye fremmedelementer. Nu hvor de er ved at forsvinde, vækker de nostalgiske følelser om en svunden tid.

Portfolio

Installationsview fra udstillingen Mellem tårne på ARKEN frem til  1. nov. Foto: Torben Ekserod

Randi & Katrine: The Village, 2014. Installationen blev skabt til Sydney Biennalen, 2014. Courtesy: kunstnerne. Foto: Sebastian Kriete
Randi & Katrine: The Village, 2014. Installationen blev skabt til Sydney Biennalen, 2014. Courtesy: kunstnerne. Foto: Sebastian Kriete
Randi & Katrine: The Village, 2014. Installationen blev skabt til Sydney Biennalen, 2014. Courtesy: kunstnerne. Foto: James Horan, Destination NSW
Randi & Katrine: The Village, 2014. Installationen blev skabt til Sydney Biennalen, 2014. Courtesy: kunstnerne. Foto: James Horan, Destination NSW
Randi & Katrine: Hedge, 2013. Fra udstillingen The Clam Box - Come Back to Pleasure på Gl Holtegaard 2013. Foto: Jan Søndergaard
Randi & Katrine: Hedge, 2013. Fra udstillingen The Clam Box – Come Back to Pleasure på Gl Holtegaard 2013. Foto: Jan Søndergaard
Randi & Katrine: Towerman, 2012. Skulptur i det offentlige rum i Hanbit Media Park, Seoul, Sydkorea. I forbindelse med udstillingen Nordic Day afholdt af Korea Foundation og kurateret af Bora Hong, Factory Gallery. Foto: Chin Hyosook

Randi & Katrine: Building Parade, Long Island City, New York, maj 2012. Foto: Alison Nguyen. Paraden var afslutningen på udstillingen The Tourist Gaze på Flux Factory, NY 2012
Randi & Katrine: Building Parade, Long Island City, New York, maj 2012. Foto: Alison Nguyen. Paraden var afslutningen på udstillingen The Tourist Gaze på Flux Factory, NY 2012
Randi & Katrine: TeaPot Pavilion, 2011. Plejecenter Rosenhaven, Skovlunde. Foto: Randi & Katrine
Randi & Katrine: TeaPot Pavilion, 2011. Plejecenter Rosenhaven, Skovlunde. Foto: Randi & Katrine
Randi & Katrine: Shawarma House, 2009. Sculpture by the Sea, Aarhus 2009. Foto: Randi & Katrine
Randi & Katrine: Shawarma House, 2009. Sculpture by the Sea, Aarhus 2009. Foto: Randi & Katrine
Randi & Katrine: The House in Your Head, 2008. Fra udstillingen The House in Your Head på Kunstforeningen Gl Strand, 2008. Foto: Anders Sune Berg
Randi & Katrine: The House in Your Head, 2008. Fra udstillingen The House in Your Head på Kunstforeningen Gl Strand, 2008. Foto: Anders Sune Berg
Randi & Katrine: The House in Your Head, 2009. Gallery Factory, Seoul, Sydkorea. Foto: Randi & Katrine
Randi & Katrine: The House in Your Head, 2009. Gallery Factory, Seoul, Sydkorea. Foto: Randi & Katrine
Randi & Katrine: Orcades - to all parts of the world, 2006. Efterårsudstillingen 2006, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Anders Sune Berg
Randi & Katrine: Orcades – to all parts of the world, 2006. Efterårsudstillingen 2006, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Anders Sune Berg

Randi Jørgensen er født 1974 i Kolding. Katrine Malinovsky er født 1976 i Hillerød. De blev begge uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2005, og bor og arbejder i dag i København.

Udvalgte udstillinger
2014 The Village at "You Imagine What You Desire", The 19th Biennale of Sydney, Sydney
2014 Drømmeland, Kunsten, Aalborg
2013 The Clam Box - Come Back to Pleasure, Gl. Holtegaard
2012 The House In Your Head, Olof Høst Museum
2012 The Tourist Gaze, Flux Factory, New York
2009 The House in your Head at Factory, Seoul

Randi & Katrine kan aktuelt opleves med udstillingen Mellem tårne på ARKEN Museum for Moderne Kunst til 1 nov. 2015. Derudover vil kunstnerduoen også snart være aktuelle med en retrospektiv værkstedsudstilling på KØS samt med stedsspecifikke kunstværker i det offentlige rum på en udendørs kunstrute fra KØS til Køge Kysts arealer på Søndre Havn.

Billedserie

Udstilling

Randi & Katrine: Mellem tårne

1 nov 2015

Randi & Katrine

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens kunstnere - Randi & Katrine'

Facebook