Ugens kunstner – Ursula Nistrup

Ugens kunstner – Ursula Nistrup

Future Dwellings, 2016. Skabt til udstillingen Tulpa - en fiktiv typografi på Fotografisk Center. Foto: Ursula Nistrup

Vis billedserie

Du kan desuden opleve værker af Ursula Nistrup i udstillingen Summersounds på Overgaden - Institut for Samtidskunst fra 17. juni til 10. juli og på Kunsthal 44 Møen fra 25. juni til 18. september 2016.

Ursula Nistrup arbejder med forskellige medier. Især fascinationen af menneskets sanser, og hvordan de former vores kultur, er central. Lige nu kan hendes værker opleves på gruppeudstillingen Tulpa – en fiktiv topografi på Fotografisk Center i København.

Ursula Nistrup. Foto: Sofie Amalie Klogart
Ursula Nistrup. Foto: Sofie Amalie Klogart

Ursula Nistrups arbejde udspringer af øret. Øret som et organ vi anvender til at registrere og orientere os i den fysiske verden, men også øret som et sanseapparat, der kan åbne denne verden mod anderledes abstrakte, underfundige og mystiske horisonter.

I forlængelse af en konceptuel-minimalistisk tradition undersøger Nistrup fænomener som tid, lys, bevægelse og lyd i sig selv og som kulturelle mønstre. I sit tidlige virke var hun primært fascineret af arkitektur og lys; i en række fotografiske værker undersøgte hun for eksempel, hvordan lyset ’udhugger’ rummet og gør det sansbart.

I dag er fokusset skiftet til lyd, som ifølge Nistrup er menneskets mest sanselige dimension. “Lyd skaber verdener, intime forestillinger og udvidede rum. Lyd er langt fra bare ’ren’ perception, sådan som lydkunst traditionelt har anført for at adskille sig fra musik,” fortæller hun.

For Nistrup er det interessante at forbinde lydkunst og musik. Ikke mindst vil hun gerne undersøge, hvordan lyd rykker ved vores oplevelse af verden, og vise, at det er noget, musik har gjort i årtusinder.

Lydens klangfarver
I Nistrups værker bliver lyden og musikkens akustiske, kulturelle, psykologiske og spirituelle facetter fortolket og omsat til materielle eller visuelle former. Egentlig kan man sige, at hun bruger lyden som en ‘mejsel’ til at skulpturere.

I værket Klangvaser, som er under udarbejdelse, er hun inspireret af det sydindiske hindutempel Vittala, hvor 56 søjler er udformet af oldgammel granit, der også indeholder forskellige former for metal. Når man slår på søjlerne afgiver de forskellige klangfarver.

Inspireret af hvordan de gamle indere udhuggede lyden ud af søjlerne, har Nistrup skabt en række musiske porcelænsvaser, der alt efter form, glasering, brændingsteknik og højde producerer forskellige toner. Sammen danner vaserne et imaginært, lydligt univers, som spænder over forskellige kontinenter, tider og kulturer. Et univers, der kun eksisterer som lyd.

Klangvaser, 2016. Vaserne er her affotograferet efter brænding. Foto: Ursula Nistrup
Klangvaser, 2016. Vaserne er her affotograferet efter brænding. Foto: Ursula Nistrup

Et andet velkendt objekt, som Ursula Nistrup har omformet til instrument, er papiret i bogprojektet Eavesdropping fra 2014. Publikationen indeholder tekster og illustrationer om temaet lyd og fungerer derudover som en kunstnermonografi.

Blandt siderne med tekst og billeder finder man fire tomme stykker farvede papirer – værket Tonepaper. De er produceret af Nistrup selv, som omhyggeligt har arbejdet med tykkelsen, overfladerne og materialerne. Når man ryster papirerne, afslører de hver deres tone. På denne måde bliver lyden indkapslet i sin simpleste form og bliver til at føle på i papirets porøse materiale.

Stille lyd
Af lydværker at være er Nistrups arbejder tit temmelig stille. Helt stille er værket Patterns of Dissonance, som består af en serie på seks silketryk.

Patterns of Dissonance, 2014. Foto: Léa Nielsen
Patterns of Dissonance, 2014. Foto: Léa Nielsen

Patterns of Dissonance gør brug af såkaldt kymatik. En tonegenerator er koblet til en metalplade med sand på. Når generatoren afspiller en tone, former sandet sig i et mønster.

Værket tager udgangspunkt i det dissonerende interval, kaldet en tritone – to toner med et interval på seks halvtoner. I middelalderen forbød kirken dette interval, fordi det var opfattelsen, at disharmoni var den mest direkte vej til at kommunikere med djævelen.

Hvert print viser to toner med djævelens interval i blå farve. Et af disse intervaller stammer fra bluesmusikeren Robert Johnsons værk Me and the Devil. I forlængelse af bluesmusikken gør moderne rock og pop ofte brug af dissonans. Patterns of Dissonance udforsker således menneskets skiftende forhold til støj, dissonans og lydligt ubehag.

 

Portfolio

Future Dwellings, 2016. Skabt til udstillingen Tulpa - en fiktiv typografi på Fotografisk Center. Foto: Ursula Nistrup
Future Dwellings, 2016. Skabt til udstillingen Tulpa – en fiktiv typografi på Fotografisk Center. Foto: Ursula Nistrup
Rock Music, 2015. Foto: Ursula Nistrup
Rock Music, 2015. Foto: Ursula Nistrup
Patterns of Dissonance, 2014. Foto: Léa Nielsen
Patterns of Dissonance, 2014. Foto: Léa Nielsen
Patterns of Dissonance, 2014. Installationsview. Foto: Léa Nielsen
Patterns of Dissonance, 2014. Installationsview. Foto: Léa Nielsen
Potential Unease, 2014. Foto: Léa Nielsen
Potential Unease, 2014. Foto: Léa Nielsen
Three Non-standardized Resonances, 2012. Foto: Ursula Nistrup
Three Non-standardized Resonances, 2012. Foto: Ursula Nistrup

Ursula Nistrup er født i 1974 i Gentofte. I dag bor og arbejder hun i København.

Uddannelse:
2002-04 Glasgow School of Art, Multi disciplinary MFA
2003 California Institute of the Arts, California, USA
1998- 2001 Glasgow School of Art, Fine Art Photography, BA (Hons)

Se hele Ursula Nistrups CV her

 

Vis billedserie

Du kan desuden opleve værker af Ursula Nistrup i udstillingen Summersounds på Overgaden - Institut for Samtidskunst fra 17. juni til 10. juli og på Kunsthal 44 Møen fra 25. juni til 18. september 2016.

Kommentarer

Del artiklen

'Ugens kunstner - Ursula Nistrup'

Facebook