Ugens kunstner – Martin Erik Andersen

Siden slutningen af 1980érne har han markeret sig på kunstscenen med sine særegne værker, ofte skulptur og skulpturelle objekter, men også tegning, tekstil og lyd. Værkerne bærer ofte på mange lag af betydninger og der trækkes på et klart register af referencer til både kunst – og kulturhistorien.

Et rum af muligheder og læsninger
Med installationen more give me more, give me more. dette dit dørtrin ses blandt andet et ca. 5 x 15 meter stort silikone tæppe, med afsæt i det historiske Ardabil-tæppe – et klassisk persisk tæppe fra ca. 1540. Med værket har Martin Erik Andersen oversat, forskudt og reproduceret tæppet, og i stedet for at ligge tæppet fladt på gulvet har han rejst tæppet ved hjælp af en række bagvedliggende stålstativer.

Tæppet står således oprejst i rummet og møder beskueren med et komplekst grid, med mere end 120.000 delelementer, som manuelt er formet, kopieret og fortolket. Værket lægger op til et personligt møde mellem beskuer og værk, hvor beskueren har mulighed for at sætte sig ved siden af tæppet og sætte pick-up’en på en af de to grammofoner, der er en del af værket og lytte til det lydbillede som Martin Erik Andersen har skabt til værket.

Værket henvender sig direkte til beskueren, som det gør sig gældende med andre af Martin Erik Andersens værker og hans kunstneriske praksis må siges at være kendetegnende ved et udvidet begrebsapperat, hvor forholdet mellem rum, krop, sprog og tænkning mødes i et slags mellemrum eller mulighedsrum. Et rum, hvor kroppen møder kunsten ukategoriseret og med et utal af læsninger.

In Order to do Good (acoustic)
Værket In Order to do Good (acoustic) er bygget op omkring en 3D-printet figur, der kan ses som et slags selvportræt af Martin Erik Andersen selv. Den 3D-printede figur er placeret på en cavalet, hvor beskueren har mulighed for at knæle ned foran den på en pude, og i et keramikaskebæger ligger et gammelt cigaretskod, som et vidnesbyrd om en tidligere tilstedeværelse.

Den 3D-printede figur er skabt på baggrund af 28 fotografier af Martin Erik Andersen, hvor han står i samme positur som de klassiske afbildninger af spydbæreren. På figuren ses de forskellige fotografiers kamp om en plads på figuren tydeligt.

Sprog som materiale
At Martin Erik Andersen arbejder med materialitet i et udvidet felt, ses også i forlængelse af hans arbejde med sproget. Martin Erik Andersen udtalte i forbindelse med udstillingen Don’t cry a Diamond / on a Plate for you på Horsens Kunstmuseum:

”Jeg tænker titlerne som et tillæg til værkerne på lige fod med andre materialer som bronze, sten, papkasser, beton osv. Sprog kan både være noget konkret, f.eks. man kalder en spade for en spade, men sproget kan også være poesi og derved løsrive sig fra verden og selv skabe betydning.”

Portfolio