Ugens Kunstner – Lea Porsager

Ugens Kunstner – Lea Porsager

Værk fra Lea Porsagers How to Program and use T-F. Foto: Lea Porsager

Billedserie

Udstilling

HOW TO PROGRAM AND USE T-F

26 jan 2013 1 apr 2013

Lea Porsager

Fotografisk Center
Se kort og tider

Billedkunstner Lea Porsager cirkulerer i flere af sine projekter om det okkulte, når hun eksperimenterer med alternative praksisser som hypnose og clairvoyance og ved at trække ideer og materiale fra historiske, spirituelle bevægelser op i vores samtid. Netop nu er hun aktuel med en udstilling på Fotografisk Center.

Baggrund og praksis
Den danske billedkunstner Lea Porsager er uddannet fra det Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2010. Lea Porsager udfolder sin konceptuelle praksis i forskellige medier som installation, fotografi, video, objekt og tekst. I sine projekter arbejder Porsager ofte med udgangspunkt i arkivmateriale, som omformes og anvendes i nye sammenhænge.

Lea Porsager. Foto: Lea Porsager
Lea Porsager. Foto: Lea Porsager
Tematisk cirkulerer hun i flere af sine projekter om det okkulte ved for eksempel at eksperimentere med alternative praksisser som hypnose og clairvoyance og ved at trække ideer og materiale fra historiske, spirituelle bevægelser op i vores samtid. De obskure tematikker og handlinger gøres til genstand for en kritisk bearbejdelse.

Anatta Experiment
Lea Porsagers projekt Anatta Experiment (2012) til den store internationale udstilling dOCUMENTA (13) bestod af en film, tekster og objekter, installeret i et lille, specialtegnet træhus i Karlsaue-parken i Kassel.

Anatta Experiment tager udgangspunkt i et hus ved navn Casa Anatta på Monte Verità – Sandhedens Bjerg – i Schweiz, der i  begyndelsen af 1900-tallet var samlingssted for anarkister, dadaister, teosoffer, psykoanalytikere og okkultister.

Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg

Med udgangspunkt i Harald Szeemanns arkivmateriale fra stedet forsøger Lea Porsager i projektet at genaktivere og –materialisere ideer fra det alternative kunstneriske og spirituelle miljø, som fandtes på bjerget dengang. Filmen er et dokument fra et ugelangt eksperiment, hvor syv kvinder fra kunstnerens vennekreds opholdt sig på bjerget.

Teosofiske tankeformer
I sin aktuelle soloudstilling How to Program and Use T-F på Fotografisk Center i København udforsker Lea Porsager teosofien, en spirituel bevægelse fra starten af 1900-tallet. Med udgangspunkt i det centrale teosofiske skrift Thought-Forms fra 1901 præsenteres i udstillingen forskellige tanke-former materialiseret i fotografi, tekst og objekt.

How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Thomas Degner
How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Thomas Degner
How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Thomas Degner
How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Thomas Degner

I teosofien tillægges former og farver bestemte spirituelle og psykologiske betydninger, hvilket Porsager refererer til i udstillingen. For eksempel repræsenterer udstillingsplakatens brun-orange farve– ”an odd and unpleasant mixture of selfishness and depression”. Og to slags objekter i bronze og jern i udstillingen er materialiseringer af nye tankeformer, som Lea Porsager har fået visualiseret af et clairvoyant medium.

Fotografierne er installeret på gulvet i kompositioner som mimer Malevichs suprematistiske malerier. Tematisk kobles herved kunsthistorie og moderne teknologi i udstillingen.

I valg af materialer og dimensioner forholder udstillingsinstallationen sig til Fotografisk Centers rå lokaler og danner i sin helhed en stor billedkomposition på gulvet. De sanselige, materielle, æstetiske aspekter er helt centrale i Lea Porsagers udstillingsprojekter, hvor hun som i How to Program and Use T-F og Anatta Experiment arbejder med at afstemme former, farver og materialekarakter til de specifikke rum og omgivelser.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Birgitte Vilslev fra Fotografisk Center.

How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Lea Porsager
How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Lea Porsager
How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Lea Porsager
How to Program and Use T-F, (2013). Foto: Lea Porsager
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Anatta Experiment, dOCUMENTA(13), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Oblique Shock Waves (KUMU, Estland, 2012), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Oblique Shock Waves (KUMU, Estland, 2012), 2012. Foto: Anders Sune Berg
Group Perfection (Copenhagen Art Festival, Den Frie), 2012. Foto: Den Frie

Celestial Body, 2011. Foto: Honza Hoeck
Celestial Body, 2011. Foto: Honza Hoeck
Celestial Body, 2011. Foto: Honza Hoeck
Celestial Body, 2011. Foto: Honza Hoeck
MESMERIZED MACHINES, 2010. Foto: Lea Porsager
MESMERIZED MACHINES, 2010. Foto: Lea Porsager
MESMERIZED MACHINES, 2010. Foto: Lea Porsager
MESMERIZED MACHINES, 2010. Foto: Lea Porsager
LEAP - The Awakening of the Dark Muses, 2008. Foto: Torben Eskerod
LEAP – The Awakening of the Dark Muses, 2008. Foto: Torben Eskerod
LEAP - The Awakening of the Dark Muses, 2008. Foto: Torben Eskerod
LEAP – The Awakening of the Dark Muses, 2008. Foto: Torben Eskerod
Magnetic Correspondence, (detalje), 2008. Foto: Lea Porsager

Lea Porsager er født i Frederikssund i 1981 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2004-2010 og Städelschule, Frankfurt 2008-2009.

Porsager arbejder inden for felter som okkultisme, spiritualisme, identitet, subjektivitet, fællesskaber, arkiv, magtforhold, tanke-former, hukommelse, hjerneforskning, materialitet, kommunikationsteknologi, kulturkritik.

Soloudstilling:

How to Program and Use TF. Lea Porsager på Fotografisk Center, København, 2013.

Gruppeudstillinger:

Systemics #1 Certain peculiar things and ideas, often failed, Kunsthal Århus, Århus, 2013.

Believers, Varberg Konsthall, Varberg, 2013.

It is only a state of Mind, Neue Gesellschaft für Bildende Kunst, Berlin, 2013

Female Power, Museum voor Moderne Kunst, Arnhem, 2013.

Billedserie

Udstilling

HOW TO PROGRAM AND USE T-F

26 jan 2013 1 apr 2013

Lea Porsager

Fotografisk Center
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens Kunstner - Lea Porsager'

Facebook