Ugens kunstner – Kasper Hesselbjerg

Ugens kunstner – Kasper Hesselbjerg

Kasper Hesselbjerg: Uddrag fra Forestillingens lejlighed, 2015. Foto: KH

Billedserie

Kasper Hesselbjergs kunstneriske praksis udfolder sig i krydsfeltet mellem skulptur, billede og tekst. Hans værker rummer stor associationskraft og underfundig humor og taler til både intellekt og sansning.

Kasper Hesselbjerg. Foto: Tommy Bay
Kasper Hesselbjerg. Foto: Tommy Bay
Kasper Hesselbjerg (f. 1985) afsøger i sit virke de mange flydende overgange mellem virkelighed, drøm og forestillingsverden. Hans værker er fulde af idémæssige konstruktioner, skæve iagttagelser og humoristiske paradokser, men rummer tillige store spørgsmål om betydningsdannelsens grundmekanismer. Ikke mindst, hvordan vi fortolker ting og tegn som naturlige eller kunstigt skabte.

En skræddersyet hvalros
Det er som bekendt et grundvilkår for menneskelig fortolkningsaktivitet, at vi tager ‘noget’ som tegn på ‘noget andet’. Hesselbjerg har derfor også en forkærlighed for visuelle og skulpturelle genstande med dobbeltbetydninger eller iboende forvandlingspotentialer, som befinder sig på tærsklen mellem bogstaveligheden og merbetydningens to ekstreme poler. Et eksempel på dette er værket Walrus Pug (2015), en figurplakater med en mops iklædt et skræddersyet hvalroskostume.

Hesselbjerg forfølger ligeledes muligheden for at transformere vores selv ved hjælp af de genstande, vi dagligt omgiver os med, hvilket brugen af kostumer er et konkret eksempel på. Endnu et eksempel finder man i værket “En ny hat til et nyt selv” (2015), der låner sin titel fra en scene i den japanske filminstruktør Akira Kurosawas film Ikiru fra 1952.

Walrus Pug, 2015. Print på pap. Foto: Kasper Hesselbjerg
Walrus Pug, 2015. Print på pap. Foto: Kasper Hesselbjerg
'En ny hat til et nyt selv', 2015. Folbar panamahat, galvaniseret stål og oliventræ. Foto: Kasper Hesselbjerg
‘En ny hat til et nyt selv’, 2015. Folbar panamahat, galvaniseret stål og oliventræ. Foto: Kasper Hesselbjerg

Hvalfinner og fremprovokerede møder
Kasper Hesselbjerg henter ressourcer mange steder fra; heriblandt fra kunsthistorien, filosofi, sociologi og semiotik, dvs. læren om tegn, deres produktion, modtagelse og fortolkning. Barndommens erfaringsverden spiller ligeledes en betydelig rolle i kunstnerens værkpraksis.

Sammenkomponeringen af disse forskelligartede genstandsområder skaber en vis rådvildhed, men ansporer også tænkningen, fordi Hessebjerg samlet set refererer til dybere og mere ubevidste lag i vores forståelse af nære og fjerne kulturer.

Uddrag fra 'Middag i maven på en hval', 2015. Polystyren. Foto: Kasper Hesselbjerg
Uddrag fra ‘Middag i maven på en hval’, 2015. Polystyren. Foto: Kasper Hesselbjerg
Værket Uddrag fra ‘Middag i maven på en hval’ (2015) består eksempelvis af to hvalfinner i naturlig størrelse udført i polystyren. Hvalen har op gennem historien indgået i talrige mytologiske og religiøse forestillinger, ligesom den hyppigt optræder i verdenslitteraturen, hvor den er omgærdet af undren og mystik.

Hesselbjerg anvender givetvis disse mange betydningslag, men finder ikke mindst hvalfinnerne interessante på grund af deres klassiske skulpturform. Værket handler også om selve den kunstneriske arbejdsproces og transporten fra forestilling til fysisk genstand. Det understreges af en række ledsagende modeltegninger, der angiver skulpturens skalaforhold.

Hesselbjerg arbejder således med et skulpturbegreb, der foruden den statuariske formgivning blotlægger værkernes indre strukturer og de relationer, der træder frem imellem dem. Hans fremgangsmåde har påmindelser om kollagens princip, her forstået som en systematisk udnyttelse af et utilsigtet eller fremprovokeret møde mellem fremmedelementer.

Flere af Hesselbjergs værker har da også karakter af anskuelsestavler eller associationsdiagrammer, der ved hjælp af elementer hentet fra nutidens billedbårne medievirkelighed bringer nye betydninger og sammenhænge i spil.

Skulpturel gastronomi
En tilbagevendende interesse hos kunstneren er desuden det gastronomiske område. Et af værkerne i Hesselbjergs afgangsprojekt på Kunsthal Charlottenborg var I håb om assimilation (2013) – en skulptur bestående af syltede agurker, skumfiduser, kinesisk te (pu-er shucha), tandstikker og keramik med påskriften “og tanken”, som blev serveret en gang om dagen for de besøgende på udstillingen.

I håb om assimilation, 2013. Foto: Anders Sune Berg
I håb om assimilation, 2013. Foto: Anders Sune Berg
I håb om assimilation, 2013. Foto: Anders Sune Berg
I håb om assimilation, 2013. Foto: Anders Sune Berg

På samme vis med Menu (Konsistens og assimilation), som fandt sted på udstillingsstedet Værelset på Vesterbro i København. Foruden en række kollager bestod udstillingen af ‘skulpturer’, der tilsammen dannede en 6-retters menu, som i bestemte tidsrum og efter forudgående reservation kunne indtages af publikum.

Skulpturelementernes – i dette tilfælde: fødevareingrediensernes – forandringstilstande og foreningen af hverdagsgenstand og abstrakt tænkning spillede også her en afgørende rolle.

Kasper Hesselbjerg har i øvrigt en efterhånden væsentlig tekstproduktion bag sig, og han er sammen med Absalon Kirkeby medstifter af forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten.

Inddragelsen af ordlege og øvrige sproglige elementer er i det hele taget et gennemgående træk hos kunstneren, som er med til at understøtte værkernes karakter af kommunikative udsagn, der fremmaner hverdagspoetiske oplevelsestilstande, som skiftevis bekræfter og undsiger logik og rationalitet.

Portfolio

Blødkogt æg, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Blødkogt æg, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Tangyuan garneret med frosties og sødmælk, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Tangyuan garneret med frosties og sødmælk, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Soft Shell Crab Sandwich, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Soft Shell Crab Sandwich, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Zuchinnifødder med muskatnød, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Zuchinnifødder med muskatnød, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Forloren søagurk, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Forloren søagurk, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Campari med skumfidus og spirulina alger, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Campari med skumfidus og spirulina alger, 2015. Fra udstillingen Menu (Konsistens og assimilation). Foto: David Stjernholm
Uddrag fra Forestillingens lejlighed, 2015. Diverse materialer. Foto: Kasper Hesselbjerg
Uddrag fra Forestillingens lejlighed, 2015. Diverse materialer. Foto: Kasper Hesselbjerg
Uddrag fra Forestillingens lejlighed, 2015. Foto: Kasper Hesselbjerg
Uddrag fra Forestillingens lejlighed, 2015. Foto: Kasper Hesselbjerg
Fra serien Optegnelser fra forestillingens lejlighed, 2015. Print og tusch på papir. Foto: Kasper Hesselbjerg

Arkitekturmodel til mit hoved, 2015. Fra udstillingen Øer i min kalender, Holstebro Kunstmuseum. HDF, papmache, plys jesmonite, maling m.m. Foto: Kasper Hesselbjerg

Fra serien Chocolate Chip Sea Cucumber Atlas, 2015. Kollage. Foto: Kasper Hesselbjerg

I håb om assimilation, 2013. Foto: Sara Willemoes Thomsen
I håb om assimilation, 2013. Foto: Sara Willemoes Thomsen

Kasper Hesselbjerg er født i 1985, bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i årene 2007-2013 og modtog i 2015 Astrid Noacks Legat.

Udvalgte udstillinger:

2014
Tirsdagssonaten, New Shelter Plan, København
Sommerskulptursøby Biennale, Søby
Imago Mundi, Palazzo Querini Stampalia, Venedig, Italien
Possibilities Passing Into the Regime of the Real, Atelier September, København

2013
Betroet tvivl, Vejen Kunstmuseum, Vejen
Fictional Functions, Etage Projects, København
Afgang 2013, Kunsthal Charlottenborg, København
Nydelse og indsigt (Pleasure and Insight), Years Gallery, København

2012
Art and Books, Den Frie Udstillingsbygning, København
RAD, European Art Center, Xiamen,Kina

2011
Art and Mathematics, Den Frie Udstillingsbygning, København
MRO, Næstved Art Society, Næstved
Performance Festival, Skulpturi, København

2010
Book Objects, Lecture at TTC Gallery, København
Mud show # 2, Oslo, Norge
Paraphrases – In Search of a City, Rønnebæksholm, Næstved
Introduction Lecture, Skulpturi, København
Introduction Lecture, Koh-i-noor, København

2009
Radiant Copenhagen, Overgaden, København
Various Futures (not all), BKS Garage, København
Verbale pupiller, Aarhus Kunstbygning, Aarhus

2008
Regarding Text, Udstillingsstedet Q, København
I stedet for stedet, Skulpturi, København
Academic Light, Xian, Kina

2007
Exxos exwife, Næstved Art Society, Næstved
Oh Lobster, there is still anagrams to be made, Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, Holstebro
Chinese Smorgasbord, Udstillingsstedet Q, København

2006
Ny Kunst, Museum Næstved, Næstved
Artists Easter Exhibition KP06, Aarhus
Artists Summer Exhibition KS06, Tistrup
Sct. Georges Bibliotek, Næstved.

Aktuelt kan Kasper Hesselbjerg opleves i udstillingen Øer i min kalender på Holstebro Kunstmuseum indtil 13. december 2015.

Billedserie

Del artiklen

'Ugens kunstner - Kasper Hesselbjerg'

Facebook