Jens Haanings værker kredser om politiske og sociale samfundsmekanismer og virker umiddelbart ligetil, samtidig med at værkerne har et stærkt provokerende aspekt. Ofte stikker der noget dybere under, noget uforklarligt, også for kunstneren selv. Haaning er netop nu aktuel på Nordkystens Kunst Triennale i Gilleleje.
Jens Haaning er ikke bange for at sætte ting på spidsen for at kunne kommunikere tydeligt og er ikke bange for at forstyrre vores rutineprægede hverdag med interventioner, som sætter tankerne i gang.
Som et spejl vender han vores egen hverdag mod os. Som når han installerer en professionel bilforhandler i Den Frie Udstillingsbygning, flytter en massageklinik ind på Kunsthal NORD eller udstiller Ekstra Bladets side 9-piger, direkte fra avisen. Haaning skaber grundlag for en række spørgsmål, men svarene er op til den enkelte beskuer at finde.
Dannebrog Version 2.0
Jens Haaning interesserer sig for samfundets synlige og usynlige strukturer, magtbalancer og sociale skel. Lige nu er han for eksempel aktuel med et værk på Nordkystens Kunst Triennale i Gilleleje, der spiller på nationalfølelse og stærke symboler.
I en flagstang ved Nakkehoved Fyrkro hænger, hvad der ved første øjekast ligner et Dannebrogsflag, men noget er forandret: Flaget er grønt og hvidt, men med samme proportioner som det danske. Selvom det grønne flag ikke er et formelt registreret flag, ligger formen og symbolet så dybt i os, at man skulle tro det. Den grønne farve er den dominerende farve i mange afrikanske flag, og den grønne farve er også oppe i tiden som symbol på bæredygtighed og sundhed.
Eksempelvis har også McDonald’s udskiftet den røde farve med grøn på deres skilte, således at det kendetegnende gule ‘M’ nu står på en grøn baggrund ved de danske McDonald’s restauranter. Hanning trækker dermed både nutidige politiske og kulturelle strømninger ind i et historisk nationalsymbol.
Danmark
På sommerens nye kunstmesse CODE – en underafdeling til Copenhagen Art Fair – kunne man også opleve et af Haanings værker. Her havde Mikkel Carl kurateret udstillingen Danmark, hvor han inviterede en række danske kunstnere med det fællestræk, at de ikke er repræsenteret af et galleri i Danmark.
Det værk, som dannede baggrund for Carls kuratering, var Jens Haanings Danmark (2005) – et tekstbaseret, monumentalt værk, hvor landets navn skrives på nationalsproget med store opmalede versaler, så det fylder en hel væg. Et værk, som tilbage i 2005 blev realiseret til en soloudstilling hos Galleri Nicolai Wallner.
Det kunstneriske greb er enkelt: Haaning skaber med ét ord, blæst op i stor skala, et rum til selvrefleksion. Der er tale om et faktuelt ikke-statement, der står skrevet ”Danmark” på væggen i et udstillingsrum i Danmark.
Det, der møder beskueren, er en ramme, hvori den enkelte kan reflektere sine almene og personlige relationer til fænomenet Danmark. CODE varede kun to dage, men udstillingen resulterede i, at Danmarks nationalgalleri købte værket, således at man i fremtiden kan opleve værket på Statens Museum for Kunst i København.
Kabul Time
På samme måde som Danmark kommunikerer en faktuel oplysning, gør Kabul Time det også. Værket kunne opleves på den netop overståede kunstfestival i Malmø, Malmös leende fra den 19. september til 2. oktober, arrangeret af Statens Konstråd.
Værket udgør et almindeligt ur, magen til dem vi møder på offentlige pladser og banegårde, og som ubemærket hjælper os med at fastholde vores rutiner og orden.
En lille, næsten uanselig forskel er, at det oprindelige ur-logo er byttet ud med ordet Kabul, og den mere betydelige forskel er, at uret skaber forvirring, idet det viser tiden i Kabul, som er to og en halv time foran os på vores breddegrader.
Med et enkelt indgreb i vores hverdag får Haaning os igen til at stoppe op og blive opmærksomme på de selvfølgeligheder, vi omgiver os med – og dernæst på, hvordan verden ser ud for andre.
The Copenhagen Declaration
En af Haanings større installationer, der trækker på de samme mekanismer som værket Danmark, er The Copenhagen Declaration, der var udstillet ved Faurschou Foundation i 2014. Værket er skabt i samarbejde med den spanske kunstner Santiago Sierra, og helt i tråd med begge kunstneres praksis er værket både politisk samt social- og systemkritisk.
Deklarationen lyder: “TIRED OF THIS GLOBAL SADISTIC REGIME”, skrevet med meterhøje bogstaver. Ligesom politiske deklarationer, der bliver udgivet og implementeret i forskellige virkeligheder, er det intentionen, at værket skal rejse rundt i verden. Efter visningen på Faurschou Foundation har værket således været vist af den London-baserede institution a/political på The Foundry i byen Maubourguet i Sydfrankrig.
Ved at afstå fra selv at tolke på sine værker og i øvrigt lade dem stå så åbne som muligt forbliver Haanings værker evigt aktuelle og giver med nye kontekster og virkeligheder beskueren ny selvindsigt.
Portfolio (for at se flere billeder, klik på ét af nedenstående)
Jens Haaning er født i 1965. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi' Billedkunstskolerne i 1994, og i 2007 blev han af Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster tildelt Eckersberg Medaillen.
