Hartmut Stockters lidenskab og gennemgående tema er ­ kort fortalt ­ naturen og iagttagelsen.

Begge optræder både i hans skitsebøger, konstruktioner og apparater, som alle besidder insisterende poesi, romantisk vilje og akavet humor.

Der Ausflügler
Redskaberne og apparaterne kan bruges af Der Ausflügler (Hartmut Stockters alter ego), der gerne og ofte tager på udflugt – selvom udflugten intet praktisk formål har. Turene handler hverken om at ændre, ødelægge eller indsamle ting fra omvigelserne, men tager i stedet udgangspunkt i Der Ausflüglers interesse for de helt små dyr som biller og vandlopper: Han synes, de er spændende.

Når Der Ausflügler ikke er på udflugt, sidder han i stedet derhjemme og noterer, hvordan han netop ikke gik over eksempelvis en byggetomt, gennem brændennælder eller hen til et vandhul, som det beskrives i værket Missed Daytrips fra 2014.

Opfindsomme, men ubrugelige maskiner
En anden af Der Ausflüglers hjemmesysler er opfindelse af apparater og redskaber, der kan hjælpe naturiagttagelsen på vej. Det er dog en skurende kendsgerning, at redskaberne ikke altid er en hjælp, men snarere ofte ubehjælpsomme eller direkte en ulempe:

Hans underjordiske periskop viser intet andet end mørket, og duft­maskine­cyklen kan ikke fange blomsternes duft, mens mekanikken i Stockters Lauschrauschmaschine overdøver lyden af vindens hvislen i løvet.

Stockters apparater står dermed i kontrast til vores gennerelle opfattelse af nye maskiner som en positiv, evolutionær udvikling.

Stockers maskiner postulerer funktionalitet, men med deres gammeldags og fantasmatiske udformning med utætte svjesninger og duggende spejle – og mangel på egentlig funktion – er deres formål et ganske andet: At udtrykke ønsket om at komme nærmere naturen og at vække forestillinger hos beskueren.

Redskaberne er i vejen, men deres blotte eksistens udtrykker en åbenlys og ægte længsel efter – og vilje til – at nærme sig naturen. På denne vis minder kunstneren os om væsentligheden i at tage på udflugter og opleve naturen – meget gerne den umiddelbart forhåndenværende som eksempelvis en vandpyt.

Regnormeambulance
Stockters seneste projekt Earthworm Ambulance er et eksempel på hans meget personlige æstetik og poetiske måde at inkorporere naturen, videnskab og dagligdags materialer i sine kunstprojekter. Ambulancen, som er fuldt operativ, blev oprindeligt skabt på baggrund af rapporter om den globale forringelse af jordkvaliteten, som Stockter havde lyttet til på BBC Radio.

Stockter fortæller: “Earthworm Ambulance flakker gennem bybilledet og indsamler regnorme, der er ude af stand til at finde deres vej tilbage til jorden. Ambulancen søger efter et passende nyt levested for desorienterede orme”.

Med Ambulancen og de mange andre værker forbinder Stockter natur og kultur rent fysisk gennem sammenstilling af hverdagsmaterialer som asfalt, glas, rør og jern med organiske materialer eller elementer som planter, jord, bivoks og træ.

Sociale og videnskabelige problemer
Stockter deler utvivlsomt visse principper med Arte Povera bevægelsen, hvor kunst opfattes som en ‘holdning, som bliver til form’ gennem forskellige materialer. Kunsten er relateret til en søgen efter autenticitet og har en historisk og samfundsmæssig legitimitet gennem sit engagement med sociale og videnskabelige problemer.

Stockters værker såsom Meadow Path Human Wheel, Worm Eye View Periskop og Oxygen Greenhouse gør på en legende og poetisk måde publikum opmærksom på den realitet, vi lever i, og minder os om vigtigheden af en bæredygtig verden på alle niveauer.

Ugens kunstner er produceret i samarbejde mellem KUNSTEN.NU og LARMgalleri

Portfolio