Ugens Kunstner – Gitte Villesen

Ugens Kunstner – Gitte Villesen

Gitte Villesen: Fra I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever. ©Gitte Villesen 2009/2010

Billedserie

Udstilling

Even now to explain everything would be difficult

21 jan 2012 18 mar 2012

Fotografisk Center
Se kort og tider

Gennem sin værkpraksis fortæller Gitte Villesen oversete historier om 'almindelige' mennesker. Villesen er lige nu udstillingsaktuel i Fotografisk Center med Even now to explain everything would be difficult.

Gitte Villesen foran fotoserien Script for a Silent Movie, 2007, 22 fotos, hver ca. 20 x 30 cm. Foto: Steen Hebsgaard.
Gitte Villesen foran fotoserien Script for a Silent Movie, 2007, 22 fotos, hver ca. 20 x 30 cm. Foto: Steen Hebsgaard.
Kunstneren kort
Gitte Villesen arbejder med video, installation og fotografi. Hun er især kendt for sine videoer, der bedst kan beskrives som en slags dialogbaserede portrætter. I videoerne har Gitte Villesen udviklet en særlig form for personlig dokumentarisme, hvor hun både filmer og samtaler på én gang. Kunstneren bag kameraet er altid tilstede i værkerne, selvom man aldrig ser hende – andet end i korte glimt.

Baggrund og praksis 
I 1990erne fik 70’er feministernes slogan ‘det personlige er politisk’ fornyet aktualitet. Med det stærke fokus på den personlige historie som bærer af mere generelle erfaringer, var man i billedkunsten meget optaget af at fortælle. Mange kunstnere – med britiske Tracey Emin som et af de mest kendte eksempler – tog udgangspunkt i sig selv og oplevelser fra deres eget liv.

Gitte Villesen derimod, valgte at lade andre mennesker komme til orde. Og gennem sin værkpraksis fortæller hun oversete historier; beretninger om ’almindelige’ mennesker eller mennesker, der har noget helt særligt at fortælle.

Gitte Villesen: Kathrine Makes Them and Bent Collects Them. Foto: Foto: ©Gitte Villesen 1998.
Gitte Villesen: Kathrine Makes Them and Bent Collects Them. Foto: Foto: ©Gitte Villesen 1998.
Kendetegnende for de tidlige værker er en optagethed af hverdagen og det nære – som det eksempelvis ses i Three Times Ludo fra 1995 – men fra slutningen af 1990’erne interesserer Villesen sig i stigende grad for personer og/eller steder med en særlig historie. Det gælder for eksempel Kathrine Makes Them and Bent Collects Them fra 1998, hvor vi møder den 79-årige Kathrine, som er helt fantastisk til at lave kniplinger og hendes ven Bent, der samler på dem.

Netop det med at lade personer uden for mediernes og offentlighedens søgelys fortælle deres historie på deres egen måde, kendetegner de fleste af Villesens værker. Hun er interesseret i grænserne for det normale, og hvordan normalitet konstrueres. Selvom Gitte Villesens videoer forholder sig til individuelle historier, bruges de altid til at diskutere normer og værdier i et mere generelt perspektiv. 

LÆS INTERVIEW MED GITTE VILLESEN

Beskrivelse/analyse af et karakteristisk værk 
Gambia er rammen om flere af Gitte Villesens nye projekter. Videoinstallationen I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever, er hovedværket på Fotografisk Centers aktuelle udstilling. Den kan ses i forlængelse af projektionen Julu (White Magic) fra 2008, hvor omdrejningspunktet er mødet med den gambianske musiker og magiker Amadou Sarr og hans familie.

Gitte Villesen: Fra I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever. Foto: ©Gitte Villesen 2009/2010.
Gitte Villesen: Fra I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever. Foto: ©Gitte Villesen 2009/2010.

I videoinstallationen I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever, møder vi hans tredje hustru, hendes mor og mormor. Værket består af tre selvstændige projektioner. Fælles for dem alle er, at de handler om kvinders liv i Gambia, hvor magi og juju spiller en central rolle.

I værket bliver det tydeligt hvordan kvindernes styrker og svagheder, samfundets kønsroller og de begrænsninger det medfører, spiller en afgørende rolle for kvindernes fortolkninger af deres egne oplevelser. Amadou fungerer som tolk og oversætter for de tre kvinder i videoerne.

”Jeg arrangerer det hele. Det bliver den bedste film nogensinde”. Sådan sagde Amadou Sarr i en telefonsamtale med Gitte Villesen fire dage før hendes andet besøg i Gambia. Villesen skulle lave en film. Det blev til: I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever.

Portfolio

Gitte Villesen: Fra I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever. Foto: ©Gitte Villesen 2009/2010.
Gitte Villesen: Fra I Will Arrange Everything. It Will Be the Best Film Ever. Foto: ©Gitte Villesen 2009/2010.

Gitte Villesen: A Silent Movie, 2007. DVD projection. Foto: ©Gitte Villesen.
Gitte Villesen: A Silent Movie, 2007. DVD projection. Foto: ©Gitte Villesen.
Gitte Villesen: Fra Kitchen etc. Foto: ©Gitte Villesen 2006.
Gitte Villesen: Fra Kitchen etc. Foto: ©Gitte Villesen 2006.
Gitte Villesen: Fra Vorbasse Marked and Horsefair. Foto: ©Gitte Villesen 1994.
Gitte Villesen: Fra Vorbasse Marked and Horsefair. Foto: ©Gitte Villesen 1994.

Gitte Villesen (f. 1965 i Ansager, Danmark) uddannet fra Litteratur på Københavns Universitet (1987-90), Det Fynske Kunstakademi i Odense (1991-92) og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1992-1999).

Villesen fik sit internationale gennembrud allerede mens hun studerede på akademiet i København, og hun var en væsentlig figur på 1990'ernes danske kunstscene. I dag bor hun i Berlin og udstiller primært i udlandet.
Læs cv her

Litteratur
Gitte Villesen: The story is not all mine, Nor is it told by me alone. Works 1994-2009, Christoph Keller Editions, Berlin 2010. Med bidrag af bl.a. Jan Verwoert og Hanne Loreck.

Gitte Villesen: I Capture You: You Capture Me & Other Works (The Danish Pavilion - Artist), Pork Salat Press, 2005. Læs mere her

Kathrin Rhomberg: Secession: Gitte Villesen, 23. 6. - 8. 8., Secession, Wien, 1999.
Læs mere her

Artikler og anmeldelser
2005 Neue Review # 8, interview with the artist by Lotte Møller
2004 "What's the Difference?", Interview, Frieze issue 84, summer 2004
2003 "Echte Persönlichkeit?", Kunst-Bulletin 1/2, by Raimar Stange
2001 "DJ, interview with Harvard", Pleasure Prison 2001, Datanom, Copenhagen, Denmark
2000 Solo Catalogue, Secession, Wien, Austria
1999 "Make it Funky", crossover zwischen Musik, Pop, Avantgarde und Kunst, Oktagon, by Ulrike groos and Markus Müller
1998 "Addicted to stories", by Luise Bæhrenz, Katalog, fall 98, Odense
Bicycle Thieves
Manifesta
Copenhagen Blender no. 3 p.p. 124-128, November 1998, by Karsten R.S. Ifversen.
The Scream, Siksi Xll no. 1, p. 82, Spring 1997, by Karsten R.S. Ifversen,
1997 Human Conditions, Siksi Xll no. 1, p.p. 83-84, Spring 1997, by Liutauras Psibilskis.
1996 Weekend Avisen, Week 46, 1996.
Nudity and small talk, Index no. 1, p.p. 44-47, 1996, by Lars Bang Larsen.
Tools for contacting the unknown...One-Two, Hello?, Siksi Xl no. 4, p.p. 78 -79, Winter 1996, by Karl Holmqvist.
SOURCE, Video Magazine of Contemporary Art, Sweden, 1996.
Art, no. 8, Hamburg.
Hyperfoto, no. 2, Oslo.
ZAPP, Video Magazine, Amsterdam.
1994 ArtLand, no.1 1994

Billedserie

Udstilling

Even now to explain everything would be difficult

21 jan 2012 18 mar 2012

Fotografisk Center
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens Kunstner - Gitte Villesen'

Facebook