Ugens kunstner – Camilla Reyman

Ugens kunstner – Camilla Reyman

Camilla Reyman: An Intimate Connection Vol. 2, detalje, 2017, c4 projects. Lexani fælg, mdf, autolak. Foto: Camilla Reyman

Camilla Reymans kunstneriske praksis snor sig finurligt omkring perspektiver og opfattelser, som søger at nuancere den vestlige selvforståelse og kulturhistorie gennem en række forskellige medier – bl.a. maleri, tegning, installation og 3D-tegnet animationer. Hun er i øjeblikket aktuel i gruppeudstillingen SOIL hos SixtyEight Art Institute.

Portræt af Camilla Reyman. Foto: Jørgen Pagh

Camilla Reymans praksis bruger kunstens genkendelige sprog og tradition til at udfordre den måde, vi op gennem industrialiseringen og i den vestlige historie er blevet kodet til rendyrke en menneskelige dominans overfor naturen og tingene omkring os. Hendes værker balancerer således mellem dybdegående kunstneriske undersøgelser, hvor der gives plads til andre agenser og naturlige påvirkninger, og konceptuelle spil med vores selvforståelse og perspektiver.

Som f.eks i værket Quilt for the children of compost i udstillingen SOIL på SixtyEight Art Institute, hvor Reyman halvanden måned før udstillingens åbning gravede et lærred ned i jorden på researchsitet Instant Herlev Institute. I lærred kan man nu ved nærmere inspektion se små huller skabt af orme og insekter i selskab med fugtafmærkninger, som tegner fine konjunkturer i stoffet. Værket er således blevet til i samarbejde med jordens vitalitet og liv, hvorefter Reyman har sammensat det nedgravet lærredet med et lærred forarbejdet med pigmenter gravet op i fra jorden i Panama. Felterne er til sidst syet sammen og danner på den måde en fin og balanceret geometri mellem to adskilte, kulturelle kontekster.

Camilla Reyman: Quilt for the children of compost, 2017. Udstillingen SOIL, SixtyEight Art Institute. Foto: Christopher Sand Iversen

Camilla Reyman leger i sine værker ofte med nye materialer og i samarbejder med andre udefrakommende ‘skabere’, hvilket giver hendes kunstneriske praksis en eksperimenterende base, der synes at være i kontinuerlig transformation, samtidigt med at man altid føler en vis genkendelighed i de kunstneriske valg, hun tager. Reyman benytter skarpe, konceptuelle greb, som da hun i værkserien 189 Days of Order and Control satte en ny kurs for vores forståelse af traditionelle værdisystemer i kunsten ved at forære værker væk til beskuere som led i en slags byttepolitik, hvor kunstneren gennem en personlig og uformel kontrakt bad om at få gjort en tjeneste til gengæld for værket – en leg med de traditionelle systemer og dogmer, vores hverdag rummer. Disse systemer virker ofte underligt fremmedgørende, når vi oplever dem i Reymans værker. Gennem både koncepter og materialitet rykker kunstneren således vores bevidsthed ud i nye sammenhænge og sammensmeltninger.

Camilla Reyman: 189 Days of Order and Control, 2015, New Shelter Plan. Tegning lavet af en bil. Foto: Johan Rosenmunthe

Med sin værker inviterer Camilla Reyman os indenfor i en verden, hvor maskiner, objekter, ikke-menneskelige agenser, insekter og farver er naturlige medskabere i hverdagen og kunstens processer, og minder os om, at man ikke altid har den fulde kontrol og styring, men må acceptere andres medvirken og påvirkning.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)

Camilla Reyman: PAN, 2017, installationsview, Galleri Jacob Bjørn. Agave, bivoks, koral, achoite, jord, papir, pigment, epoxy, træ. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Camilla Reyman: PAN, 2017, installationsview, Galleri Jacob Bjørn. Agave, bivoks, koral, achoite, jord, papir, pigment, epoxy, træ. Foto: Jørgen Pagh
Camilla Reyman: PAN, 2017, Galleri Jacob Bjørn. Bivoks, koral, achoite. Foto: Camilla Reyman
Camilla Reyman: PAN, 2017, Galleri Jacob Bjørn. Pigment, epoxy, træ. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Camilla Reyman: PAN, 2017, Galleri Jacob Bjørn. Agave. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Camilla Reyman: An Intimate Connection Vol. 2, 2017, c4 projects. Video still. Foto: Camilla Reyman
Camilla Reyman: An Intimate Connection Vol. 2, detalje, 2017, c4 projects. Forkromet kuglekæde, glas, kølervæske. Foto: Camilla Reyman
Camilla Reyman: 189 Days of Order and Control, 2015, installationsview, New Shelter Plan. Fotogrammer og hydraulisk skulptur. Foto: Johan Rosenmunthe
Camilla Reyman: 189 Days of Order and Control, 2015, New Shelter Plan. Fotogrammer. Foto: Camilla Reyman
Camilla Reyman: Falling, 2013, serigrafi på silke. Fra udstillingen Afgang 2013, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Camilla Reyman
Camilla Reyman: Falling, 2013, serigrafi på silke. Fra udstillingen Afgang 2013, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Camilla Reyman

Camilla Reyman er født i 1981 i Aalborg og bor og arbejder i dag i København og på Møn.

Hun blev færdiguddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013.

Læs hele Camilla Reymans CV her

Del artiklen

'Ugens kunstner – Camilla Reyman'

Facebook