Udendørskunst i Odense

Udendørskunst i Odense

Test af lyskunsten på Fyns Kunstmusem. Pressefoto.

Billedserie

Udstilling

Lyskunst på Fyns Kunstmuseum

9 dec 2010 27 feb 2011

Tamar Frank

Fyns Kunstmuseum
Se kort og tider

På Odense Havn gror græsset både ude og inde, og inde i byen har den hollandske lyskunstner Tamar Frank omdannet Fyns Kunstmuseums facade til en lysskulptur.

Græs er hverken helt vildt eller helt kultiveret. I den gamle skibssmedje i Odense havn har Nina Björk Eliasson og Tine Louise Kortermand lavet en lille græs-installation, som forfrosne forbipasserende bør stoppe op ved.

Forfrossen på havnen
På den gamle industrihavn har kunstnerne lagt græsruller ud, så de danner en lille forhave op mod to vinduer. Bag ét vindue gror græsset ned over nogle bogstaver, der danner en fin halvfjerdser-agtig tekst; ”Grass keeps growing”. I et andet vindue ser man ind i et lille, græsbelagt rum med en græsbelagt cykel.

Grass Keeps Growing. Pressebillede.
Grass Keeps Growing. Pressebillede.

Eliasson og Kortermand har optrådt med sang og cykel rundt omkring i byen. Tilbage står cyklen nu i et hvidt rum. Den græsbelagte cykel har en græsbelagt anhænger, hvor der blandt andet kører en video. Lyden kan udenforstående få fra et par høretelefoner, som hænger under en beskyttende skærm under vinduet, og med dem synes man at forsvinde endnu længere væk fra den gamle industrihavn.

Grass Keeps Growing. Pressebillede.
Grass Keeps Growing. Pressebillede.
Grass Keeps Growing. Pressebillede.
Grass Keeps Growing. Pressebillede.

Kunst på golde steder
”Odd Place Exhibition Space” bliver stedet også kaldt, og det er pudsigt at stå i en lille forhave på en kold og øde havn i Odense. Udstillingsstedet har haft flere gode, sære og skæve udstillinger i sin levetid, men nu skulle det eftersigende være slut.

Kunstnerne ved Odd Place Exhibition Space er opsagt fra Skibssmedien pr. 1. januar, men forhåbentlig finder de et nyt sted. Byen har brug for kunstnere, der planter kunst på kolde og golde steder.

Fyns Kunstmuseum
Hele byen er badet i julelys, men Fyns Kunstmuseum skiller sig ud. Inspireret af udstillingen om dansk- fransk konkret kunst indenfor, Et håndtryk – Dansk-fransk avantgardekunst 1945-1980, har hollandske Tamar Frank lavet museets facade om til en stor lysinstallation.

Lysstofrør i vinduerne peger frem og tilbage, og en projektion skyder linjer og farver ned på gaden foran bygningen. Det ser ikke ud til, at de forbipasserende lægger synderligt meget mærke til museets nye facade, men dem der gør, får et befriende afbræk fra de gule julelamper i resten af byen.

Tamar Franks lysudstilling ved Fyns Kunstmuseum. Pressebillede.
Tamar Franks lysudstilling ved Fyns Kunstmuseum. Pressebillede.

Grass Keeps Growing af Nina Björk Eliasson og Tine Louise Kortermand kan opleves indtil 19. december 2010. Sted: Skibssmedjen, Tværgade 4-6, 5000 Odense C.
Stedets webadresse: http://oddplaceexhibitionspace.dk

Lyskunst på Fyns Kunstmuseum af Tamar Frank løber til 27. februar 2011. Sted: Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13, 5000 Odense C
Stedets webadresse: http://museum.odense.dk

Lysinstallationen er blevet til i samarbejde med Catja Thystrup fra illumenarts.dk. Se mere om Tamar Frank på www.lightspace.org.

Billedserie

Udstilling

Lyskunst på Fyns Kunstmuseum

9 dec 2010 27 feb 2011

Tamar Frank

Fyns Kunstmuseum
Se kort og tider

Del artiklen

'Udendørskunst i Odense'

Facebook