U-TURN vinder årets kunstkritikerpris

U-TURN vinder årets kunstkritikerpris

De tre kuratorer får gode karakterer for det kunstneriske indtryk. Fra venstre: Solvej Helweg Ovesen, Charlotte Bagger Brandt og Judith Schwarzbart. Foto: Tuala Hjarnø.

Kvardriennalen for samtidskunst møder ikke kun modvind. De er blevet udvalgt til at modtage kunstkritikernes pris for 2008.

U-TURN, som løb af staben i efteråret 2008, møder endelig lidt medvind, efter den hårdt prøvede kvadriennale måtte erklære sig konkurs i begyndelsen af 2009.

Kunstkritikerne har valgt at hædre arrangementet med en pris med de argumenter, at kvadriennalen trods mange begyndervanskeligheder, økonomisk modvind og løsninger, som kan diskuteres, havde en indiskutabelt vilje og passion til at vise og forholde sig til samtidskunsten, også når den er kompleks.

Ydermere begrunder Foreningen af Danske Kunstkritikere deres bedømmelse med, at det er denne form for internationale indspark på kunstscenen, København har brug for. U-TURN, med de tre kuratorer Judith Schwarzbart, Solvej Helweg Ovesen og Charlotte Bagger i spidsen, gik forrest ved at vende blikket i mange retninger og ved at vise værker, som vi ellers ikke ville havde set i Danmark.

Prisuddelingen finder sted den 11. juni 2009 kl. 16.30 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh.V.

Del artiklen

'U-TURN vinder årets kunstkritikerpris'

Facebook