Tosset idé sikrer to Trampedach-værker til Kunsten

Tosset idé sikrer to Trampedach-værker til Kunsten

Et af de to donerede værker til Kunsten. Kurt Trampedach: Anette i seng.

Fotograf: Niels Fabæk, Kunsten

En lokal kunstsamler har købt to Trampedach-værker til Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg. 

Kunstens direktør Gitte Ørskou blev for en måneds tid siden ringet op af en dame, der havde fået den “tossede ide” at indkøbe værkerne til museet.

“Kunsten har gennem årene fået mange donationer fra private samlere og fonde, men det hører til sjældenhederne, at en borger selvstændigt køber værker med henblik på at give dem til museet”, hedder det fra museet. Mæcenen ønsker at forblive anonym.

“Værkerne er fra Trampedachs produktive og internationale år i 70’erne, og værkerne supplerer Kunstens Trampedach-samling utroligt fint”, siger Gitte Ørskou. Museet har i forvejen flere malerier og skulpturer af Trampedach, og de to nye værker indgår i museets samling af hans skulpturelle menneskefigurer. Værket forestiller hans søn Jonas og hustru Anette med titlerne: Jonas fra 1982 og Anette i seng – u.å.

“At en borger selv tager et sådant initiativ er meget vigtigt for museet, og det er en smuk gestus, når en borger ønsker at gøre disse værker tilgængelige for alle nordjyder” siger museumsdirektøren. Værkerne er allerede placeret på Kunsten, og kan opleves i museets særlige Trampedach-rum.

Kommentarer

Del artiklen

'Tosset idé sikrer to Trampedach-værker til Kunsten'

Facebook