Teknologien og magten

NSA-skandalen i USA berører os alle og er et godt eksempel på, hvad der foregår i cyberspace, som det hed engang. De teknologiske materialer og platforme vi anvender i vores hverdag er fyldt med magt, og iøvrigt sjældent vores egen.

Men kreative hjerner i kunstfeltet har lige siden halvfemserne udviklet kunstpraksisser, der dykker lukt ned i de mekanismer, koder og materialer det hele handler om. Der er blevet udviklet utallige godartede computer-vira, hacking-manualer, open source-programmer og interaktive platforme og værker, hvor temaer som overvågning, sociale medier, borgerrettigheder, virtuelle identiteter, monopoler udfordres, og hvor det globale ophæves. Man skal blot trykke ENTER.

Den moderne teknologi
Og der er en vis naturlighed i at teknologien har fået en ny hovedrolle i nutidens kunstfelt:

“Kunstnere har altid interesseret sig i forandringer i samfundet. Derfor har de helt naturligt også interesseret sig for den moderne teknologi siden det forrige århundredeskifte,” understreger Jacob Lillemose, der er kurator og har lavet en Ph.D-afhandling ved Københavns Universitet om ‘softwarekunst’ under titlen Art as information tool – critical engagements in contemporary software culture med fokus på kunstpraksisser, der har anvendt software som værktøj siden midten af 1990erne.

Se Jacob Lillemoses projekter her

Kunstneren Geraldine Juárez er en inkarneret kunstner i dette felt og er en del af F.A.T. Lab (Free Art and Technology Lab), der fungerer som et globalt netværk af aktører, der forsøger at skabe kunstneriske alternativer til computerverdenens monopoler og begrænsede bevægelsesrum.

“The Free Art and Technology (F.A.T.) Lab is an organization dedicated to enriching the public domain through the research and development of creative technologies and media,” står der på F.A.T. Labs hjemmeside (www.fffff.at). Selv skriver Juárez:

“I work with technologies and piracies to interact with and reflect on spaces that emerge from the endless tensions between information, property and power.”

Besøg F.A.T. Lab her

Samfund og teknologi
Også herhjemme er feltet i fart. En af de særligt aktive grupper er nørrebrobaserede Science Friction, der beskriver deres aktiviteter således:

“We believe that our artist-practitioner-run initiative has the demonstrated potential to engage with sites dedicated to contemporary art and design culture, as well as those representing Do-It-Yourself (DIY) and hacker cultures. Science Friction seeks out authentic and raw ways of curating and working with new materials: technological, digital, critical or otherwise, and fuses these with our focus on making a societal impact in Nørrebro and abroad.” Se mere her

Og i følge Jacob Lillemose kan man se denne kunstform, som en helt naturlig del af kunsthistorien:

“Den har forsat avantgardens forsøg på at gøre kunsten tilgængelig og nærværende hinsides de klassiske kunstinstitutionelle rammer. At den har haft den personlige computer og internettet som medier, har i den sammenhæng givet den en ny fordel.”

Og spørger man Lillemose, om de nye kritiske dagsordener teknologien har indført i samtidskunsten, lyder svaret:

“Jeg vil snarere sige, at den har videreført eller ligefrem videreudviklet en række kritiske dagsordener i forhold til specifikt teknologisk forhold, fx overvågning, ophavsret og social kontrol generelt.”

Oplevelsesøkonomiens dilemma
Men teknologiens indtog som kunstnerisk materiale har været tosidigt.

“Der er vel sagtens to tendenser helt overordnet: Én som yder en form for teknologikritik, og én som dyrker og hylder teknologien. Begge tendenser kan være innovative, men også paranoide og naive,” påpeger Lillemose.

Og træder man ind i på gulvet hos samtidskunstens institutioner, ved biennaler og diverse festivaler optræder teknologien også ofte som et materiale, der fokuserer på et teknologisk forbrug og mere oplevelsesbetonet brugerinddragelse. Man kunne komme med den påstand, at teknologien har været en væsentlig faktor i en oplevelsesøkonomisk udvikling i kunsten. Altså, at teknologien også har bevirket en tivolisering af kunsten.

Den erkendelse er logik for software-kuratoren:
“Selvfølgelig har den det, og det har den gjort fra day one. På nogen måder er det godt, fordi det har givet folk oplevelser med teknologi, som de ellers ikke ville have fået. Omvendt har det også bedøvet folks evne til at spørge kritisk til den teknologiske udvikling. Jeg tror, det er et dilemma som altid vil være en del af vores forhold til teknologi.”