Talk om sjældne publikationer

Talk om sjældne publikationer

Public Collectors publikationen: Underground Music Fanzines from the late 1980s - early 90s, 2011 (udsnit af cover). Pressefoto

talk

11 dec 2013

Marc Fischer

Marc Fischer, kunstner og grundlægger af projektet Public Collectors, holder talk på rum46. Her vil han fortælle om sit arbejde med, at gøre ellers utilgængelig kunst tilgængelig.

Onsdag 11. december kl. 19 er der talk og præsentationen i rum46 med kunstner og grundlægger af Public Collectors Marc Fischer.

Her vil Fischer introducere til Public Collectors online bibliotek, hvor sjældne publikationer er gjort tilgængelige som gratis downloads, samt vise en række trykte publikationer med fokus på Public Collectors samling af før-internet-undergrundsmusik-fanzines.

Om Public Collectors
Public Collectors bygger på en interesse for at formidle kulturelle artefakter og samlinger, som biblioteker, museer og andre institutioner enten ikke indsamler eller gør frit tilgængelige. Herunder: tekster, publikationer, plakater, design, musikoptagelser og film.

Formålet bag projektet er at skabe en ikke-kommerciel platform for vidensdeling – et formål, der nås via online formidling.

Projektet arrangerer blandt andet udstillinger, hvor kunstsamlere kan udstille deres samlinger. Public Collectors drives til daglig af Fischer i Chicago, USA.
Læs mere om projektet her
.

Offentliggør din samling
Public Collectors henvender sig til enkeltpersoner, der samler, organiserer og registrerer materialer og opfordrer dem til at bidrage med deres respektive samlinger.

Hvis man ligger inde med en samling, som man gerne vil gøre offentlig tilgængelig, kan man kontakte Marc Fischer via: marc@publiccollectors.org

Ovennævnte talk er den tredje i en række af foredrag og workshops under titlen Making Social Realities with Books, der er organiseret af Brett Bloom, lektor ved Det Jyske Kunstakademi og rum46.

Making Social Realities with Books er desuden en del af ROPOPU – Room for Potential Publishing: et netværk af kulturaktørerer, kunstnere og grupperinger i Aarhus, som har en særlig interesse i selvorganiserede bog- og publikationsudgivelser.

talk

11 dec 2013

Marc Fischer

Del artiklen

'Talk om sjældne publikationer'

Facebook