Talende Gallerier

Talking Galleries symposiet i Barcelona blev i begyndelsen af november afholdt for fjerde gang. I to dage samledes gallerister fra hele verden på MACBA (museet for samtidskunst i Barcelona) til oplæg og debat om grundlæggende spørgsmål og problemstillinger, som mange gallerier står med.

Uanset om det er et lille serbisk eller rumænsk upcoming-galleri eller et super etableret New Yorker-galleri er mange af udfordringerne de samme, og problemstillingerne noget man nikker genkendende til uanset baggrund og kultur.

Med indlæg fra både kunstnere, gallerister, kunstsamlere, kuratorer, kunstmesse-direktører, kunstmarkeds-analytikere og web-entreprenører præsenterer Talking Galleries et alsidigt og dybt professionelt program med vinkler fra alle sider af feltet, der ikke alene berører galleriernes praksis, men også borer sig ned i kunstmarkedets DNA. Symposiet samler derfor ikke kun gallerister men også kunstnere, uafhængige kuratorer, kunstsamlere og aktører, der har en interesse i feltet.

Udfordringer af det traditionelle kunstner-galleri-samarbejde
Også i år deltog gallerier fra Dansk Galleri Sammenslutning (DGS), og Talking Galleries havde i år undertitlen Artists and Gallerists: Sharing A Vision, hvor flere indlæg knyttede sig til samarbejdet mellem kunstner og galleri. For uden kunstnere intet galleri? Og uden galleri ingen kunstner? Eller? Og hvilken betydning har flere nye aktører i kunstfeltet, der alle vil til fadet, for galleriernes fremtid? Og for visionerne og samarbejdsrelationerne?

Og hvorfor ikke benytte sig af kunstagenter, kunstformidlere, online gallerier og auktionshuse og de sociale medier som f.eks Instagram, som skyder sig ind i kunstfeltet? Og af situationer, som måske/måske ikke? kan rokke ved den traditionelle kunstner-galleri-relation?

Ægteskab mellem gallerist og kunstner
Dora Garcia, som er billedkunstner, fremhævede samarbejdet som væsentligt for hende – at kunstner og galleri arbejder mod samme mål, for det samme projekt, og at både hun som kunstner og galleriet er aktive i den proces, der er omkring udstilling og formidling af hendes arbejde. Kunstner-galleri relationen har også en personlig dimension og bygger på en gensidig tillid. Den bunder i gensidig begejstring for projektet, fælles visioner, og på Talking Galleries blev samarbejdet mellem kunstner og galleri flere gange omtalt som et ægteskab.

Adam Scheffer, partner i Cheim & Read, udtrykte sin store glæde ved netop det nære og forpligtende samarbejde med kunstneren som der, hvor der sker noget dybere, når gallerist og kunstner lærer hinanden at kende og har en relation. Også at det personlige bekendtskab er en god del af at kunne formidle kunsten, forstå projektet og få indblik i det hele oevre.

Præcis den dybere relation og forpligtelse undgår mange nye aktører, der ikke umiddelbart har det ansvar og de forpligtelser over for kunstnerne, som traditionelt påhviler gallerierne.

 

Er det nødvendigt med et fysisk galleri?
I sit oplæg 10 questions every gallerist should be asking themself now… stillede Marc Spiegler, Global Director for Art Basel, bl.a. spørgsmålet “Do I really need to be paying rent for a gallery space?”. Hans svar var et tydeligt “JA”. For netop det at lave udstillinger – at skabe et rum for at opleve kunsten fysisk – er essentielt for at kunne sanse kunsten fuldt ud. Kunst bør ikke reduceres til en fladskærms-oplevelse, men derimod erfares som en oplevelse, der mærkes med hele kroppen.

Gallerierne er netop bundet til faste udstillingslokaler, lagerlokaler, forsikringer, kunstmessedeltagelse, annoncering, markedsføring og sociale arrangementer for bare at nævne nogle. Alt sammen forpligtelser, som ‘frie’ agenter ikke har. Mange gallerier går også videre ind i det strategiske samarbejde med kunstnere i forhold til sparring, investering i materialer til kunstværkerne, indramning, katalogudgivelser og omkostninger i forbindelse med udstillingerne. Der er altså tale om både sparring og satsning på flere niveauer, når et galleri og kunstner vælger at indgå i et samarbejde.

Hvorfor kunstmesse – og hvilke?
Kunstmesserne var et tema i flere indlæg. De udgør store udgifter og satsninger for gallerierne, og giver derfor også mange hovedbrud. For hvordan vælger man den rette messe for sit galleri og sine kunstnere? Hvordan søger man med det rette projekt til messen, og hvilket omfang skal galleriets messedeltagelse have?

Der afholdes ca. 220 kunstmesser hvert år, og det er væsentligt at fokusere på, hvor man i kombinationen af galleriets program med messens profil får mest ud af et samarbejde. Elizabeth Dee, galleriejer i New York og med-stifter af Independent Art Fair i New York anbefalede en fokuseret præsentation ved regionale messer og en bredere programmatisk præsentation, når man er længere væk hjemmefra.

De ny fortravlede kunstsamlere og internettet
Et andet spørgsmål, som Marc Spiegler tog fat i var: ”Are connaisseur collectors a dying breed?”. Han fremhævede, hvordan nye samlere har travlt og i stigende grad orienterer sig på ‘hurtige’ medier som Instagram og FB, eller køber på auktionshuse.

Det betyder også, at auktionshusene i stigende grad sælger nye værker som førstegangssalg. På den måde må gallerierne og kunstnerne også forholde sig til samlere, som ikke nødvendigvis på samme måde som tidligere går i dybden med bestemte kunstnere og gallerier.

Anders Petterson, som har grundlagt ArtTactic Ltd., der arbejder med research og analyse af kunstmarkedet, ser internettet som en væsentlig platform og opfordrede til, at gallerierne skaber sig en stærkere og mere præcis online profil, og tager udfordringen om at nå publikum på nettet op.

Skal jeg fortsætte som gallerist?
Talking Galleries er en kærkommen lejlighed til at beskæftige sig indgående med galleriernes arbejde på et højt fagligt niveau. Det er en mulighed for at få belyst, hvilke udfordringer og muligheder gallerierne har, og for at få sat fokus på galleriernes arbejde. Og ikke mindst mødet med de øvrige deltagere giver gode diskussioner og overvejelser.

Marc Spiegler lod i sit veloplagte indlæg ”10 questions every gallerist should be asking themself now” et spørgsmål nr. 11 hænge i luften:
”Should I continue to be a Gallerist?”.