Syv kunstnere modtager hæderspriser fra Statens Kunstfond

Syv kunstnere modtager hæderspriser fra Statens Kunstfond

Exhibition in Caspar David Friedrich Haus Greifswald

Statens Kunstfond har udvalgt syv kunstnere til at modtage Kunstfondens hæderspris. Ifølge leder af Statens Kunstfonds Repræsentantskab Caroline Søeborg Ahlefeldt har netop disse værker sat et markant aftryk på vores samfund.

Hædersydelserne tildeles inden for litteratur, billedkunst, scenekunst, musik, arkitektur, film og kunsthåndværk og design. Der er i alt 275 modtagere af hædersydelsen. I år går hæderspriserne til syv vidt forskellige kunstnere. Fællesnævneren for dem alle er, at de har skabt værker, der kredser om, hvem vi er og vores plads i verden.

De udvalgte kunstnere er: Lise Nørgaard (manuskriptforfatter, redaktør, forfatter og journalist), Lone Frank (forfatter og videnskabsjournalist), Peter Madsen (tegner og tegneserieskaber), Cecilie Manz (designer), Finn Thybo Andersen (billedkunstner), Ruth Campau (billedkunstner) og Kersten Bergendal (billedkunstner).

Modtagere og motivationer for tildelingerne på kunstområdet kan læses nedenfor:

 

Finn Thybo Andersen
Med et ønske om, at kunsten skal være for alle, arbejder han ud fra et socialt engagement, hvorfor arbejdet ofte foregår i samarbejde med andre. Han har blandt andet været en del af Kanonklubben samt været medstifter af Ydre Nørrebro Kultur Bureau (YNKB) og Peoples Museum. Han indstilles til hædersprisen for sine eksperimenter med de kollektive processer og for sin insisteren på dialog som kunstnerisk værktøj i forhold til at skabe debat om sociale mekanismer og politiske systemer.

Ruth Campau
Hun arbejder med det abstrakte, konceptuelle, installatoriske og performative. I sin søgen efter at udvide maleriets grænser i en social og arkitektonisk forstand, kan hendes produktion blandt andet ses på boligbyggeriet Nordlyset i København og på Hvidovre Hospital. Hun er en ressource i dansk kunsts instutitioner som medlem af Akademiraadet og Grønningen. For sit vedholdende, omfangsrige og stadigt afsøgende arbejde indstilles hun til denne hædersydelse.

Kerstin Bergendal
Hendes praksis tager afsæt i steder som zoner for kulturelle, sociale og politiske interaktioner. Hendes tiltag kan blandt andet ses i den nye legeplads i Ballerup Kommune og i planlægningen af et nyt byområde ved Trekroner i Roskilde. Hun er engageret i udstillingsstedet LOKALE og i projektet ’Apropos en eng’. Hun indstilles til hæderspris, fordi hun har tilført dansk kunst et vigtigt eksempel på, hvordan kunsten kan yde et bidrag til udvikling af urbane miljøer.

Læs mere på Statens Kunstfonds hjemmeside her.

Kilde: Statens Kunstfond.

Del artiklen

'Syv kunstnere modtager hæderspriser fra Statens Kunstfond'

Facebook