Æstetik er et ord med flere betydninger, men det skal ikke hedde sig, at begrebet ikke giver mening. I denne klumme redes trådene ud én gang for alle.
I et nyligt debatindlæg i Politiken spørger filminstruktøren Morten Balling, hvad ordet ‘æstetik’ betyder. Eller rettere: Han konkluderer, at ordet ikke betyder noget, at det er ”en pose varm luft”. Han bygger dette dels på, at en verdensfjern filosofiprofessor og nogle kolleger i film- og reklamebranchen ikke har kunnet svare fornuftigt på spørgsmålet og dels på, at han har læst på engelsk Wikipedia, at det er læren om ”det smukke”, og da vi ikke er enige om, hvad der er smukt, må ordet altså være meningsløst.
Vita wrap
Hvis man skal sortere polemikken og de mange fejlslutninger i indlægget fra, kunne man jo forsøge at give den stakkels mand og de mange andre, som er forvirret over begrebet, et fornuftigt svar. Og første skridt i den retning er at anerkende, at ‘æstetik’ har flere betydninger.
Læs også:
Svar på spørgsmålet: Hvad er kunst?
At et begreb er mangetydigt og har gennemgået en udvikling, er ikke i sig selv en begrundelse for at forkaste det. Morten Balling mener som filminstruktør velsagtens at begrebet ‘film’ giver mening. Også selv om det en gang betød levende sort/hvid-billeder uden lyd. Også selv om det både kan betyde det materiale, man lagrer levende billeder på, det enkelte filmiske værk, og en hel kunstart. At det endda også kan være en tynd plastichinde, man dækker maden med (og andre tynde hinder i almindelighed) lægger yderligere til begrebet. De fleste af vores ord er ikke entydige. Faktisk er de vigtigste begreber, vi har, flertydige: Natur, kultur, menneske, eksistens, samfund, kunst, historie osv. – alle sammen flertydige og alligevel uundværlige begreber. Det samme med æstetik.
Her kommer svaret
‘Æstetik’ har mindst følgende betydninger:
A. Læren om sansning og den sanselige tilgang til verden
B. Læren om det skønne (og det sublime og det hæslige)
C. Læren om kunsten og dens virkemidler (alle tænkelige kunstarter)
D. Det aspekt af kunsten, som angår det sanselige og det formmæssige
E. Formdannelse, sanseligt udtryk
‘Æstetisk’ som adjektiv kan ud over afledninger af de ovennævnte betydninger også være:
F. En ubekymret, sanselig måde at leve på (Kierkegaard)
G. Et kunstnerisk/kulturelt udtryk med særlig vægt på det sanselige
H. Skønt, smukt
Disse betydninger er opstået på forskellige tidspunkter og i forskellige sammenhænge. At nogen bruger begrebet i flæng skal ikke afholde os fra, at skelne mellem de forskellige betydninger. De har dog en fælles kerne: Det sanselige (græsk: αἰσθητικός/Aisthetikos).
‘Det skønne’ går igen i mange af betydningerne, men ikke alle, og det skyldes, at den æstetiske kerneydelse, kunsten, har problematiseret selve ideen om skønhed som noget entydigt såvel som ideen om, at kunstens eget formål er at dyrke det skønne.
Først det sublime, så det hæslige, siden alt muligt der ligger hinsides det skønne og det grimme, har været dyrket af kunsten i et forsøg på konstant at udfordre og udvide vores sanselige erfaring.
Fagfolk og lægfolk
Rent fagligt dominerer betydning A, C, D, E og F, og som regel kan man ud af sammenhængen forstå, hvilken af betydningerne, der er tale om. Det er i hvert fald en dyd.
I lægmands-snak dominerer E, G og H, og her vil det som oftest være uklart (måske endda for dén, som benytter ordet), hvad det skal betyde. Det er altså ikke begrebets skyld, men sprogbrugerens, hvis man ikke kan få det opklaret med et simpelt spørgsmål.
Morten Balling løber åbne døre ind, når han anfører, at vi jo ikke er enige om, hvad der er ‘smukt’, som han kalder det. Ingen ved sine fulde fem vil i dag påstå, at der findes objektive regler for skønhed, og æstetik handler ikke længere om sådanne regler – hverken som filosofisk eller som kunstteoretisk disciplin
Æstetiske spørgsmål
I stedet er teoretisk æstetik optaget af meget forskellige spørgsmål, såsom:
– Hvordan kan vi beskrive sanselig betydningsdannelse?
– Hvordan erfarer vi kunsten?
– Hvad er kunst?
– Hvad er kunstens rolle i dag? Hvordan har den ændret sig?
– Hvordan kan man forstå dette eller hint æstetiske udtryk?
– Hvilke æstetiske virkemidler benytter kunst, design, reklame, politik, etc.?
– At udvikle og diskutere begreber som atmosfære, performance, kropslighed, relationalitet, intervention, identitet, rumlighed, medialitet, koncept osv.
Disse og mange andre emner diskuteres i æstetikken som disciplin, og i sidste ende er disse diskussioner langt mere interessante end selve begrebet ‘æstetik’, men da der synes at være et behov for afklaring, har jeg nu forsøgt at imødekomme det efter bedste evne.
