Stroom – kunst og institution i kontekst

Stroom – kunst og institution i kontekst

James Turell: Celestial Vault, 1996. (Foto: Gerrit Schreurs)

Vis billedserie

Udstillingssted

STROOM Den Haag
Se kort og tider

Stroom Den Haag er en unik hollandsk institution dedikeret kunsten i det offentlige rum, hvor ambitionerne er markante både på kunstens og byudviklingens vegne.

Haag – det internationale centrum for afstraffelse af krigsforbrydere – er meget mere end et politisk og juridisk centrum. Haag indtager også en særlig rolle inden for den hollandske samtidskunst, og særlig én institution har bidraget til den profil: Stroom Den Haag.

Siden 1989 har den selvstændige institution været samlende platform for billedkunst, arkitektur og byrum med eget udstillingsprogram, talks, workshops, legatuddelinger, masterclasses, bibliotek, kunstneratelierer, besøgsprogrammer, eget magasin, bogpublikationer, ekskursioner og omfattende kunstproduktioner til det offentlige rum.

Oliviér Darné: Honey Bank, 2013. (Foto: Stroom Dem Haag)
Oliviér Darné: Honey Bank, 2013. (Foto: Stroom Dem Haag)
Det offentlige rum som et naturligt rum for kunstens udsagn og refleksioner ligger dybt i Strooms DNA, og det er her institutionens legitimering blev formuleret i 1989.

En kvalitativ institution
Stroom blev etableret af kommunen i Haag i 1989 med to missioner: at formulere en støttepolitik rettet mod den lokale kunstscene, og at udvikle en støttepolitik og et program for kunst i det offentlige rum.

Disse opgaver var tidligere administreret af kommunen i Haag, men af mange gode grunde ønskede politikerne en autonom institution med armslængde til det politiske felt til at varetage disse opgaver.

”Stroom var helt fra starten en forskningsbaseret enhed, der primært rejste spørgsmål fremfor at producere kunst: Hvad er kunst i det offentlige rum? Behøver den at følge den etablerede model? Hvilke udviklinger i samtidskunsten er relevante for kunsten i det offentlige rum? Hvilke udviklinger i samfundet kan vi behandle via kunstbegrebet? Kan kunst i det offentlige rum være immateriel? Kan den være procesbaseret? Er internettet et offentligt domæne? o.s.v. Og derfor har Stroom helt fra starten stået bag en masse konferencer, debatter og publikationer inden for dette tværdisciplinære felt,” forklarer dirketøren for Stroom siden 2004, Arno van Roosmalen.

Direktør Arno van Roosmalen (tv.) introducerer Charles van Otterdijks bog Double Centre i forbindelse med kunstnerens udstilling hos Stroom i oktober 2013. (Foto: Stroom Den Haag)
Direktør Arno van Roosmalen (tv.) introducerer Charles van Otterdijks bog Double Centre i forbindelse med kunstnerens udstilling hos Stroom i oktober 2013. (Foto: Stroom Den Haag)

Fra kontor til kunsthus
I 2004 ville bystyret gerne etablere et arkitektur center, og den proces gik ikke efter planen, og derfor blev Stroom spurgt, om hvorvidt de kunne varetage den funktion også?

”Det sagde vi ja til, men på vor egne præmisser. I mange år var Stroom primært et kontor med administrative funktioner og projekter i det offentlige rum. Det er først i løbet af de seneste år, at vi har suppleret denne profil med langt mere formidlende aktiviteter, med fx vores udstillingsprogram og forelæsningsrækker, som nu er blevet en vigtig del af institutionen,” forklarer van Roosmalen og uddyber:

”Vi er tæt knyttet til byen Haag. Vi støtter og har særlige programmer for lokale kunstnere og har kunsten som afsæt for alt hvad vi laver, fordi vi mener kunsten som forskningsfelt er en vigtig del af byens udvikling. Missionen er at knytte kunsten og samfundet til hinanden og at skabe et kulturelt perspektiv på byen. Vi insisterer på, at kunsten skal agerer i byrummet, fordi den har en vigtig rolle i byudviklingen, og det er her vi som institution kan udfolde vores viden, ekspertise og internationale udsyn. Haag er vores arbejds- og forskningsfelt, et offentligt testområde, imens institutionen Stroom kan ses som et laboratorium, hvor særligt professionelle aktører udfordrer sig selv og hinanden i en konstruktiv dialog.”

Cyprien Gaillard: Dunepark, 2009. (Foto: Hein van Liempd)
Cyprien Gaillard: Dunepark, 2009. (Foto: Hein van Liempd)

Værn om kvaliteten
”Vores legitimitet ligger i vores viden og ekspertise, vi er nødt til at vælge de bedste projekter og kunstnere til vore udstillinger og projekter,” understreger van Roosmalen.

“Vi skal udvikle en best practice, simpelthen. Derudover er vores kommunikation og sprog yderst vigtigt. Kunstscenen har et enormt potentiale for samfundet, men potentialet er ikke realiseret, fordi kunstverdenen er isoleret, selvtilstrækkelig og på mange måder reaktionær. Vi er nødt til at kunne tage den udefrakommendes position. Men samtidig, har vi en vigtig rolle i at stå værn om kunstens autonomi.”

Og det kan Stroom i følge direktøren, fordi de har den lokale indsigt.

James Turell: Celestial Vault, 1996. (Foto: Gerrit Schreurs)
James Turell: Celestial Vault, 1996. (Foto: Gerrit Schreurs)
“Vi kan realisere komplekse projekter i det offentlige rum, fordi vi ved, hvordan vi skal navigere, og hvilke instanser vi skal få i dialog med hinanden for at komme frem til noget interessant,” påpeger van Roosmalen.

En vigtig pejlning for Strooms kunstprojekter er i Arno van Roosmalens øjne offentlighedens engagement og følelse af ejerskab.

Fire store projekter, som Stroom har stået bag, skaber netop en markant plads til en fysisk oplevelse og indtagelse af kunsten hos den lokale offentlighed:

James Turells Celestial Vault (1996), Vito Acconcis Park in The Water (1997), Cyprien Gaillards Dunepark (2009) og senest Sam Durants Scaffold (2013). Fire projekter, der fint karakterisere både det kvalitative, kunstneriske, lokale og offentlige fokus for Stroom.

Kunst og byudvikling
Vincent de Boer, er egentlig uddannet skulptør, men har siden 1993 kurateret kunstprojekter i det offentlige rum, blev en del af det hollandske SKOR (Foundation Art and Public Space) fra 1996 til 2009, og har siden 2009 kurateret Strooms kunstprojekter i det offentlige rum.

Vito Acconci: Park in the Water, 1996. (Foto: Stroom Den Haag)
Vito Acconci: Park in the Water, 1996. (Foto: Stroom Den Haag)

”For mig var Stroom et markant eksempel på, hvordan man kan sammenflette kunsten og arkitekturen på et højt professionelt niveau i samspil med byudviklingen, der tidligt trak markante internationale kunstnere til Haag for at udvikle kunstprojekter til byrummet. Vito Acconci blev fx inviteret til at lave et projekt i midten af halvfemserne, og han endte med at lave et stort og virkelig radikalt forslag til et område nær den gamle banegård (Park in The Water, 1997). Projektet blev af økonomiske årsager ikke realiseret i sin fulde form, men endte med at åbne byplanlæggernes og kommunens øjne for, hvad kunsten kan bidrage med og cementerede Strooms rolle som et vigtigt led mellem kunsten og byudviklingen i Haag.”

At sprede kunst og viden
I løbet af halvfemserne indgik Stroom i en udvikling af de offentlige budgetter til kunst i det offentlige domæne.

Bisscheroux & Voet: Woofah, 2011 (Foto: © Gert Jan van Rooij)
Bisscheroux & Voet: Woofah, 2011 (Foto: © Gert Jan van Rooij)
I stedet for en eksisterende lovgivning om at 1 procent af budgettet til offentligt byggeri skulle øremærkes mindre kunstneriske projekter, fik Stroom beføjelse til at samle og administrere disse mindre summer til færre men større og mere ambitiøse kunstprojekter med langt højere kunstnerisk kvalitet og frihed.

Men som en del af en åbenlys professionel profil, følger også krav om gennemsigtighed og åbenhed overfor en lokal kontekst, støtten til det lokale kunstliv, forelæsninger, ekskursioner, offentligt kunstbibliotek og udstillingsprogram med workshops, talks og ferniseringer.

”Vi snakker ofte om Strooms aura, og hvor vigtig den er for institutionen. For måske er det kun en brøkdel, der kommer til vores arrangementer og udstillinger, men de kan ofte læse om Stroom, se billeder fra projekterne og blive en del af den stimulans og viden, som institutionen konstant producerer. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden eksemplificerer mulighederne i det her felt og er en del af en kritisk offentlighed, hvor disse diskussioner bliver taget. I dag er kunsten i det offentlige rum en markant del af Haags profil, og det startede med Stroom og institutionens fokus på kunstens plads og eksistens i det offentlige rum. I dag ved folk, hvordan de kan komme i kontakt med os og bruge os.”

Strooms velasssorterede bibliotek. (Foto: Stroom Den Haag)
Strooms velasssorterede bibliotek. (Foto: Stroom Den Haag)

Fra laboratoriet til kontekst
Med kunsten som det primære afsæt for Strooms aktiviteter, blev det åbenlyst, at et egentligt udstillingsprogram ville være en vigtig del af institutionens profil, hvor by, arkitektur, det offentlige rum og kunstens rolle kunne nærstuderes og udfoldes.

Maaike Lauwaert har siden 2010 fungeret som kurator ved Stroom med særligt fokus på billedkunsten. Hendes baggrund ligger inden for Cultural Studies, og Lauwaert er dermed trænet i en diskursiv tilgang til kunsten, samfundet og socio-kulturelle problemstillinger.

Installationsview fra den aktuelle udstilling med polske Agnieszka Kurant, Exformation. (Foto: Eric de Vries, Stroom Den Haag)
Installationsview fra den aktuelle udstilling med polske Agnieszka Kurant, Exformation. (Foto: Eric de Vries, Stroom Den Haag)
Stroom Den Haags gratis magasin.
Stroom Den Haags gratis magasin.

”Hvis man ser på vores udstillingsprogram, vil det være tydeligt, at de kunstnere vi har udstillet alle behandler samfundsmæssige spørgsmål og emner. Vi ville aldrig lave en udstilling med figurativt maleri,” understreger hun og supplerer:

”Man kan se udstillingsrummet som en måske mere traditionel del af Stroom, hvor vi giver plads til nye kunstneriske ideer og undersøgelser, men flere af de kunstnere vi har udstillet er endt med også at udvikle projekter til det offentlige rum.”

Haag – ‘City of Peace and Justice’
Det seneste store kunstprojekt i det offentlige rum af amerikanske Sam Durant er et godt eksempel på dette.

Sam Durant: Scaffold, 2013 og Vincent de Boer i sit rette element. (Foto: Sander Heezen)
Sam Durant: Scaffold, 2013 og Vincent de Boer i sit rette element. (Foto: Sander Heezen)
Durant kendte til Haag og Stroom fra en tidligere udstilling og kom selv med forslaget om at opstille Scaffold i Haag (første gang vist under dOCUMENTA (13) i 2012).

Installationen står nu i det internationale kvarter i Haag omgivet af internationale retsbygninger, ambassader og politiske institutioner. En placering af værket, der giver både markante nuancer til den lokale identitet (’The Hague – City of Peace and Justice’) og menneskelige dimensioner til begreberne straf og forbrydelse.

Læs og se mere om Strooms projekter:

Udstillinger/workshops/masterclasses

Publikationer

Stroom's major works
Over the past years Stroom has realized a number of major, permanent works in public space. Examples of Stroom's Major Works are: The Celestial Vault by James Turrell in Kijkduin (1996) and Park in the Water by Vito Acconci at the Haagse Hogeschool (1997).
More projects click here.

Other projects in public space
Stroom initiates major temporary projects in public space like the Honey Bank by Oliviér Darné, Nils Norman's Edible Park, Cyprien Gaillard's Dunepark and Michael Lin's Floor of tulips and also initiates or collaborates on projects for police stations, housing associations and other corporations. Stroom also acts as a mediator for art projects in large scale urban development areas like Wateringse Veld and Ypenburg.
Survey of projects: click here.

Pedestal Plan P. Struijcken
The Pedestal Plan (after a concept by Peter Struycken in 1990) is a gallery of sculptures on pedestals, placed every 25 meters in the pedestrian area of the Grote Markstraat, Kalvermarkt and Spui. 40 Dutch sculptors have been or will be invited to produce a sculpture for this area.

Fiets&Stal
For the project Fiets&Stal 13 artists and designers have been invited to create guard houses for bicycle shelters in The Hague.

Art in school building
Stroom also collaborates on projects at school buildings.

Vis billedserie

Udstillingssted

STROOM Den Haag
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Stroom – kunst og institution i kontekst'

Facebook