ARMORS består af seks aluminiumsskulpturer (tre par) i menneskestørrelse, installeret på Kgs. Nytorv i perioden 24. august – 15 september. Skulpturparrene består af en middelalderlig rustning, overfor hvilken der står en androgyn menneskefigur. Parrene symboliserer hvorledes behovet for beskyttelse – fysisk såvel som psykisk og åndelig – har været en del af menneskeheden i århundreder. I september kan man desuden opleve Thórarinsdóttirs skulpturer installeret på SDUs campus i udstillingen Connections.