Statister søges!

Hey Girl

Archauz
Se kort og tider

Statister søges!

Fra forestillingen Hey Girl!. Foto: Pressefoto - Århus Festuge

Århus Festuge og ARCHAUZ søger 40 mandlige statister, der skal optræde sammen med det italienske teaterkompagni Socìetas Raffaello Sanzio ved Festugen i Århus.

Alle mænd på 18 år og ældre kan søge om at blive statister i forestillingen Hey Girl! der skal opføres i Århus Festuge. Der skal bruges 40 statister, som er villige til at optræde ulønnet 3 aftener og til en generalprøve.

Det er Romeo Castellucci, der står bag forestillingen Hey Girl! Han har gennem en årrække gjort sig bemærket med sine grænsesøgende og visuelt nytænkende teaterstykker, og stykket Hey girl! er blevet rost verden over for sit stærke æstetiske udtryk.

Stykket bliver i pressematerialet beskrevet som: "et drømmeagtigt teaterstykke med et bombardement af stærke billeder og bevægende lyd. Med kun få ord leverer to kvindelige skuespillere og 40 lokale mandlige statister en både smuk og grusom, fascinerende og forfærdende forestilling."

Praktiske informationer:

Påklædning: Hverdagstøj - uden logoer eller andet print

Sted: ARCHAUZ, Valdemarsgade 1, 8000 Århus C

Generalprøve: Den 2. september kl. 19.00 - 22.00

Forestillinger: Den 3. september kl. 20.00 (statisterne skal møde kl. 17.00), den 4. september kl. 20.00 (statisterne skal møde op kl. 19.00), den 5. september kl. 16.00 (statisterne skal møde op kl. 15.00)

Rollebeskrivelse: Udleveres forud for generalprøven

Tid på scenen: Statisterne optræder ca. 20 min. pr. forestilling

Tilmelding: Tilmelding skal på Århus Festuges hjemmeside, hvor kandidaterne skal udfylde et ansøgningsskema. De vil herefter blive kontaktet, såfremt de er fundet egnede som statister. Find ansøgningsskemaet på aarhusfestuge.dk/statistheygirl

For flere oplysninger kontakt venligst organisationssekretær Anna Nathalie Aïssa på anna@aarhusfestuge.dk eller tlf.nr. 87 30 83 00.

Hey Girl

Archauz
Se kort og tider

Del artiklen

'Statister søges!'

Facebook