Stadig flere besøger de danske museer

Stadig flere besøger de danske museer

Foto: Statens Mueum for Kunst

Museerne har haft en samlet vækst på mere end 40 procent i løbet af de sidste ti år. I 2014 steg besøgstallet med 8 procent i forhold til 2013.

14.429.152 gæster besøgte i 2014 landets museer, hvilket svarer til en fremgang på 8 procent i forhold til 2013. Det viser den årlige besøgsstatistik for de danske museer, som Danmarks statistik har offentliggjort.

Louisiana var med 647.900 besøgende det mest besøgte museum i 2014.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
”Tallene viser tydeligt, at museerne stadig er et væsentligt rum, hvor vi kan reflektere over vores fortid, nutid og fremtid. Det er imponerende, at det igen er lykkedes museerne at få flere til at interessere sig for deres samlinger og vores historie. Det viser, at de hele tiden bliver bedre til at være relevante og efterspurgte i en tid, hvor kulturforbruget i øvrigt ændrer sig markant”.

De statsstøttede museer havde 11,2 millioner besøgende i 2014 mod 10,7 millioner i 2013, en stigning på 5 procent. 78 procent af museumsbesøgene foregår på de statsstøttede museer.

Museerne har haft en samlet vækst på mere end 40 procent i løbet af de sidste ti år.

Danmarks Statistiks årlige museumsstatistik viser udviklingen for hvert enkelt museum, og hvilke museer, der har været blandt de mest besøgte.

Se statistikken hos Danmark Statistik

Del artiklen

'Stadig flere besøger de danske museer'

Facebook