Sløret løftet fra Århus Festugeplakat

Sløret løftet fra Århus Festugeplakat

Udsnit af Søren Benckes plakat til Århus Festuges.

Plakaten til årets udgave af Århus Festuge er netop blevet afsløret, og det er den århusianske kunstner Papfar, som har stået for den.

Temaet til festugen er i år fremtiden, og Søren Benckes plakat viser da også en klodset lille dommedagsprædikant, som krydser noget, som kun kan fortolkes som Århus å, mens han advarer mod den snarlige fremtid.

Plakatens univers er et virvar af forskellige symboler og velkendte ikoner fra både tegneserier, børnefortællinger og den emballage, som har givet Søren Bencke hans kunstnernavn.

Folkelig plakat på tre sprog

Søren Bencke alias 'Papfar's plakat til Århus Festuge.
Søren Bencke alias ‘Papfar’s plakat til Århus Festuge.
Selv udtaler Papfar i pressemeddelelsen om plakaten: "Jeg har forsøgt at gøre læsningen af plakaten så folkelig og bred som muligt med tre forskellige former for billedsprog. Det mest iøjnefaldende er tegneseriesproget, som jeg har taget med mig fra min tid som serietegner.

Derudover har jeg lånt fra børnenes billedsprog, der er ekspressivt og bærer en stor skat i sig. En af mine favoritter er solen i hjørnet, som alle mennesker kender. Også billedsproget fra emballeringen, er kommet med på plakaten. Symbolsproget på pap er kendt over hele verden, ligesom hjertet og korset – det er vores fælles billedsprog, selvom det varierer i det uendelige."

Afslutningsvis kan man jo kun krydse finger for, at Benckes ordre nederst på plakaten bliver overholdt. At det holder tørt i Festugen.

Del artiklen

'Sløret løftet fra Århus Festugeplakat'

Facebook