Det skal du se! uge 34

Det skal du se! uge 34

Sophie Dupont: Hænder i forskelligt materiale. Foto: Sophie Dupont

OVERGADEN Institut for Samtidskunst
26 aug – 22 okt  Sophie Dupont: This Will Also Change
Med sin aktuelle udstilling opererer Sophie Dupont i spændingsfeltet mellem menneskets udadrettede og indadrettede væren gennem en bearbejdning og fragmentering af kroppen og psyken. Heri indgår performance, skulptur og video – med kroppen og ritualet som afsæt i undersøgelsen af performativitetens rum og beskuere.
Fernisering fredag 25 aug kl 17-19

Nikolaj Kunsthal
24 aug – 7 jan 2018  Oh Land og Eske Kath: SKIBET
Der spilles på alle tangenter, når billedkunstner Eske Kath og musiker Oh Land tager udgangspunkt i et kæmpe containerskib i udstillingen SKIBET. Både børn og voksne vil få en oplevelse ud af den tre etagers høje skibsinstallation i Nikolaj Kunsthal – inklusiv en fælles workshop under overskriften “Skibet er ladet med…”, hvor man kan fylde sin egen minicontainer med drømme og hemmeligheder.
Fernisering onsdag 23 aug kl 15-19

Rundetårns Bibliotekssal
26 aug – 24 sep  Helene Nymann: Ars Memoria
Helene Nymann kombinerer koreografi, billedassociationer, installationer og video i en serie af værker, der gør krav på at tage billederne og fantasien tilbage til vores erindring. Udstillingen inddrager ideer fra antikkens frie tænkere og reflekterer over hukommelsens kapacitet og potentiale for ‘aktiv tænkning’ i forholdet mellem blandt andet krop og teknologi.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 34'

Facebook