Det skal du se! uge 17

Det skal du se! uge 17

Anders Bonnesen: Nothing is Right here, Nothing is Left here, 2017. Foto: Anders Bonnesen

Charlotte Fogh Gallery
26 apr – 26 maj  Anders Bonnesen: Nothing is right here – Nothing is left here
Specielt for Anders Bonnesens kunst er spændvidden i udtryk, mens sproget og vores forståelsesrammer er omdrejningspunktet. Nothing is right here – Nothing is left here, der er kunstnerens anden soloudstilling i Charlotte Fogh Gallery, viser en helt ny værkserie bestående af skilte.
Fernisering torsdag 26 apr kl 17-19

Kunsthal ULYS
27 apr – 12 maj  Det Fynske Kunstakademis 3. årsudstilling 2018
3. års udstillingen er en årligt tilbagevendende gruppeudstilling, der markerer afslutningen på de studerendes grunduddannelse på Det Fynske Kunstakademi. Kendetegnende for denne årgang er bl.a. interessen for krop- og materialitetsforståelse, det stedsspecifikke, korrespondance og skift mellem digitale og analoge metoder.
Fernisering torsdag 26 apr kl 17-21

Kunsthal Aarhus
26 apr – 3 jun  Afgang 18: SES
Kunsthal Aarhus præsenterer udstillingen SES med afgangsprojekter af de seks dimitterende kunstnere fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Afgangsudstillingen undersøger, hvordan vores billedforståelse er i forandring, og hvordan billeder kan opbygge andre former for fortællinger end gennem ord og tale.
Fernisering torsdag 26 apr kl 16-19

Nicolai Howalt: Silver migration, 2018. Unique silver gelatin print in painted oak frame with UV-glass. Pressefoto

Martin Asbæk Gallery
26 apr – 2 jun  Nicolai Howalt: An Ode to Pareidolia
Med udstillingen An Ode to Pareidolia undersøger og hylder Nicolai Howalt fænomenet pareidolia gennem fotografiet. Pareidolia er et psykologisk fænomen, hvor hjernen får os til at se motiver i noget, der er motivløst – såsom at få øje på strukturer og mønstre i abstrakte former.
Fernisering torsdag 26 apr kl 17-19

Galerie Mikael Andersen
25 apr – 16 jun  Tjorg Douglas Beer: Figures and Paintings
Blomsterpotter, bruserslanger og hængelåse er eksempler på genstande hentet fra hverdagen, som tyske Tjorg Douglas Beer anvender i sine værker. Materialerne arrangeres i fragmenterede, collagelignende scener, som mimer landskaber, interiører eller skulpturer.
Fernisering onsdag 25 apr kl 17-19

Gl. Holtegaard
27 apr – 1 jul  Mette Winckelmann: Stop Calling Me Names
Mette Winckelmann inddeler i denne soloudstilling Gl. Holtegaard i nye rum med imaginære vægge, som var grundplan og hus ét lærred. I dialog med stedets ånd og arkitektur skaber hun en stedsspecifik installation, der tager afsæt i systematiske foldninger og logiske strukturer.
Fernisering torsdag 26 apr kl 17-20

Del artiklen

'Det skal du se! uge 17'

Facebook