SHUT UP! SSH!

SHUT UP! SSH!

Matthias Schack-Arnotts performanceinstallation Chrysalis er et af de mange værker, der kan opleves på SPOR ‘13. Foto: Pia Johnson

Festival

SPOR Festival 2013

9 maj 2013 12 maj 2013

Den 9.-12. maj indtager lydkunstfestivalen SPOR Aarhus med ønsket om at udforske forholdet mellem lyden og alt det, der ligger uden for lyden-i-sig-selv: som for eksempel stilhed.

Spor Festivalen har i år overskriften Tacet. Tacet betyder ‘det er stille’ på latinsk og står ved første øjekast i kontrast til en festival om tonekunst. Men ved et nærmere blik, vil man se, at lyd og stilhed hænger uløseligt sammen.

“Stilheden er en uhyre interessant del af musikkens kontekst, idet den både er en del af musikken og lyden selv – og samtidig deres modsætning”, fortæller Juliana Hodkinson (UK, komponist), gæstekurator for SPOR festival 2013.

SPOR Festival præsenterer nye toner og lydeksperimenter, et væld af installationer, performances, koncerter og kompositoriske eksperimenter af anerkendte såvel som unge talentfulde komponister og lydkunstnere fra den internationale og danske scene.

I år inviterer SPOR udenfor i musikkens randområder. Du vil kunne lytte til musikalske fragmenter, mærke din lydlige hukommelse, høre musik med tænderne, og opleve nye værker i spritnye koncertformer. Kom bl.a. tæt på en opera i mikro-format og musikken af en mand, der taler i tunger. Oplev, hvordan stilhed og lyd nådesløst udstiller hinandens grænser og skærper vores høresans.

SPOR Festival byder på 10 koncertevents, 5 udstillinger samt 3 seminarer/talks på venues som Vor Frue Kirke, Udstillingsstedet Spanien 19C, rum46, Århus Kunstakademi og mange andre steder.

Du kan læse mere om festivalen på sporfestival.dk


SPOR er en årlig festival i Aarhus for nutidig lyd- og tonekunst, der har eksisteret siden 2005. SPOR festival arbejder med at aktualisere og formidle lyd- og tonekunst på allerhøjeste kunstneriske niveau, nationalt som internationalt.

Festival

SPOR Festival 2013

9 maj 2013 12 maj 2013

Del artiklen

'SHUT UP! SSH!'

Facebook