Sammenstød 1: Henrik Plenge Jakobsen, Maria Wæhrens, Mette Clausen & Anders Visti – Samtidskunst i Ringsted By

Sammenstød 1: Henrik Plenge Jakobsen, Maria Wæhrens, Mette Clausen & Anders Visti – Samtidskunst i Ringsted By

Henrik Plenge Jakobsen: Satan Mirror. Foto: Morten Jacobsen.

Billedserie

Udstillingsperiode: 6 mar - 27 mar 2021

Åbningstider: Værker i byrum er tilgængelige 24/7, mens formidlingscentralen på Ringstedgalleriet er åben efter aftale på tlf. 26180083.

Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted

www.ringstedgalleriet.dk

Gennem seks udstillinger skaber Ringstedgalleriet i løbet af året popup på forskellige beliggenheder i Ringsted by. Rammen om alle udstillingerne vil være det sammenstød, der findes, når polære, kunstneriske genrer, udtryk eller medier simultant støder sammen med hverdagens rum.

I den første udstilling er billedkunstnerne, Henrik Plenge Jakobsen, Maria Wæhrens, Mette Clausen og Anders Visti sat sammen i et ublu stævnemøde af myter, erindringer, hårde statements og snørklede koder. De udvalgte kunstnere deler interesse for at hacke sprog og masse, men gør det med væsensforskellige æstetiske tilgange. Sideløbende med udstillingerne i byen, tager galleriet form som formidlingscentral.

Henrik Plenge Jakobsen_ Satan Mirror. Foto: Morten Jacobsen.
Henrik Plenge Jakobsen: Satan Mirror. Foto: Morten Jacobsen.
Henrik Plenge Jakobsen: Satan Mirror. Foto: Morten Jacobsen.

Henrik Plenge Jakobsen: Satan Mirror

I Ringsted Svømmeland, hvor al aktivitet er sat på pause, kan man ane lyset i Dressing Mirrors, der er et lys- og spejlværk af Henrik Plenge Jakobsen (f. 1967). I Jakobsens billedkunst ses interessen for de kulturhistoriske tegn og de billige tricks! Noget der også går igen i Dressing Mirrors som vises i det covid-nedlukkede Ringsted Svøm-meland, hvor man gennem ruderne kan se tre mørke, rhombe-formede spejle med omkransende kulørte lamper. Det er mørk refleksion og festligt lys; et mix af forskelligartede følelser, som er kendetegnende vor tid, med håb det ene øjeblik og sortsyn det næste.

Maria Wæhrens: Asken. Foto: Morten Jacobsen.
Maria Wæhrens: Asken. Foto: Morten Jacobsen.
Maria Wæhrens: Asken. Foto: Morten Jacobsen.
Maria Wæhrens: Asken. Foto: Morten Jacobsen.

Maria Wæhrens: Asken

I Klosterlunden omkring Skt. Bendts Kirken hvor konger og dronninger ligger begravet, vil man i begyndelsen af marts kunne møde billedkunstner Maria Wæhrens (f. 1976) ekspressionistiske naivistiske værker. Masonit-malerier hænger i det store træ ved kirken i lunden. De er en del af en samlet installation, hvor Wæhrens også har skabt en hjemmebrygget murstensskulptur, som er en fortolkning af hendes mormor og morfars havepejs. Værket Asken er den samlende titel på værkerne i træet og på grunden. Værket tager udgangspunkt i barndomsminder med bedsteforældrene og havepejsen. Malerierne i træet er tænkt som en slags aske, der hvirvles rundt i luften.

Mette Clausen: Det bliver værre endnu. Foto: Morten Jacobsen.
Mette Clausen: Det bliver værre endnu. Foto: Morten Jacobsen.
Mette Clausen: Det bliver værre endnu. Foto: Morten Jacobsen.
Mette Clausen: Det bliver værre endnu. Foto: Morten Jacobsen.

Mette Clausen: Det bliver værre endnu

Ringsted er en stationsby, der i 1856 dannede forbindelse mellem Korsør og Roskilde samt til Køge. Senere i 1924 blev Ringsted Sjællands trafikale midtpunkt med etablering af 1. etape af Den Sjællandske Midtbane til Næstved. Det er i bygningen fra 1924, nærmere bestemt i ventesalen på Ringsted Station, at man kan opleve Mette Clausens farvede lysværk Det bliver værre endnu. I violet LED lys hænger ordene: “det, bliver, værre, endnu”. Med en veldoseret, mængde humor ”taler” ordene en nærmest selvopfyldende profeti. En profeti om en kollektiviseret angst, der spinner vi’et om tenen i et samfund, hvor kapitalismens kapital er parfumen i luften. Værket undersøger, hvordan vi møder modstand, hvordan vi navigerer med håbet, og hvad kunstens rum kan i en tid, hvor alle sætninger starter med: ”Det bliver bedre…”

Anders Visti: Common Tools. Foto: Morten Jacobsen.
Anders Visti: Common Tools. Foto: Morten Jacobsen.
Anders Visti: Common Tools. Foto: Morten Jacobsen.
Anders Visti: Common Tools. Foto: Morten Jacobsen.

Ander Visti: Common Tools

Til SAMMENSTØD indtager Anders Visti et tomt butikslokale i Tinggade. Her finder man lydværket Common Tools, som samler lydene af det daglige arbejde foran skærmene i Ringsted. Værkets lydarkiv er optaget i samarbejde med beboere fra Ringsted, og fra dette, fælles arkiv, genererer værket en slags popmusik, der kan høres på Tinggades fortov. Lyden af det daglige arbejde kombineres med data-poesier fra et neuralt netværk, der er trænet på tekstuelle repræsentationer af arbejde og produktion i og fra Ringsted. Sammen udgør de komponenterne i en popmusik, der afspilles i byens centrum i udstillingsperioden.Common Tools ser på forestillinger om beskæftigelse og produktion gennem de teknologiske forandringer, der har ændret vilkårene for vores arbejdsliv. Værkets titel refererer til The Beauty of The Common Tools af den amerikanske fotograf, Walker Evans, der i 1950erne fotograferede den menige arbejders værktøjer. Common Tools tegner et nutidigt billede af hvad og hvem, der optræder som værktøjer – og hvordan forestillinger om arbejde og produktion er relateret til de kroppe, der sidder foran skærmene.

Kilde: Ringstedgalleriet.

Billedserie

Udstillingsperiode: 6 mar - 27 mar 2021

Åbningstider: Værker i byrum er tilgængelige 24/7, mens formidlingscentralen på Ringstedgalleriet er åben efter aftale på tlf. 26180083.

Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted

www.ringstedgalleriet.dk

Del artiklen

'Sammenstød 1: Henrik Plenge Jakobsen, Maria Wæhrens, Mette Clausen & Anders Visti – Samtidskunst i Ringsted By'

Facebook