Den østrigske kunstner Michael Kargl alias Carlos Katastrofsky har tre udstillinger på dansk domæne i december. De to af dem foregår bag mursten i henholdsvis Spanien 19C og i Mikrogalleriet, mens den tredje er i netkunstnerens rette element: world wide web på adressen netfilmmakers.dk.
I anledning af Carlos Katastrofskys udstillinger, har KUNSTEN.NU set lidt på netkunst; en genre som mange kunstnere anvender til at kritisere og problematisere mediet med.
I de senere år er softwarekunsten eller internetkunsten mest blevet bemærket herhjemme i kraft af russiske Alexei Shulgin, der i 2004 var kurator på tredje udgave af den internationale festival for softwarekunst read_me, der blev afholdt i Århus – og i kraft af de mere iøjnefaldende The Yes Men med deres dokumentarfilm om sig selv.
Kendt netkunst
The Yes Men har benyttet nettet til at skabe debat om Bush-administrationen i USA og Verdenshandelsorganisationen, WTO, ved at købe domæner med navne, der ligger tæt op af disse organisationers. Domænerne har de benyttet til at formidle, hvad de betragter som sandheden om organisationerne. Hjemmesiderne resulterede blandt andet i fejlsendte invitationer til fjernsynsinterviews, som The Yes Men dukkede op til under dække af at være fra WTO.
Shulgin er vel mest kendt for sin syngende 386 DX-computer, som han optræder med, mens den synger alt fra Nirvana til Frank Sinatra. Men han har også stået bag spammails, dengang emailen var noget nyt, med annoncer for seksuelt hardware-udstyr, der skulle kunne kobles direkte til computeren.
Alexei Shulgin og The Yes Men forsøger på hver deres himmelråbende facon at sætte spørgsmålstegn ved det, vi foretager os på nettet, og ved det, vi møder og tager for pålydende på informationsmotorvejen.
Demokratisk kunst
Katastrofsky stiller de samme spørgsmål, men i modsætning til Shulgin drejer Katastrofskys projekter sig ikke om et personligt engagement. Istedet inviterer han dem, der ikke er bange for gråzonerne på internettet, til at deltage i sit projekt.
På den måde har han blandt andet udviklet et ‘demokratiserings-plugin’ til browseren Firefox, som kan downloades på hans hjemmeside. Når du har installeret plug-in’et Instant Democratizr, er andet trin at besøge din foretrukne regerings-hjemmeside og fjerne alt, hvad du finder udemokratisk. Og voilá: “Du har skabt dig et demokratisk kunstværk", lover Katastrofsky på sin hjemmeside.
Seriel porno
Katastrofsky beskriver selv sine værker som harmonier baseret på interferensen af kulturelle bølger i den virtuelle verden så som porno, overvågning, fildeling og ophavsretsdebat.
Interferens er en gensidig påvirkning af forskellige bølgebevægelser, så enten større udsving opstår, eller bølgerne udligner hinanden.
Den effekt forsøger han helt bogstaveligt at opnå ved at tage det, han kalder kulturelle bevægelser på internettet, kopiere og gentage det i et minimalistisk mønster.
Det kommer eksempelvis til udtryk, når han kopierer fragmenter af pornografisk billedmateriale og gentager dem i det uendelige, så det kommer til at ligne tapet fra 1950’erne. Eller når han med værket Opus Magnum sætter 17 millioner unikke kunstværker bestående af et farvefelt på en hjemmeside til salg for 300 euro stykket, fordi nettet nu til dags kan gengive i omegnen af så mange farver. Ved at krydse udtryk som porno og hjemlig hygge, kunst og penge på denne måde, opnår Katastrofsky i det ene tilfælde en ligegyldighed og i det andet tilfælde en ekstremitet.
Tør jeg trykke på knappen?
Alt, hvad man behøver for at opleve en udstilling med netkunst, er i princippet en computer med internetopkobling – og så muligvis den tekniske snilde og den ro, der skal til, hvis man kommer til at downloade noget snavs, der fucker ens computer op.
Sidstnævnte er i hvert fald tilfældet med Katastrofskys værk Russian Roulette. Her bliver man mødt af en side med en enkelt knap foruden teksten:
"Filen, du kan downloade herunder ved at trykke på knappen, er valgt tilfældigt. Men vær på vagt! Den kan være pornografisk, en virus, der nedbryder hele dit system, en Britney Spears sang – eller anden dårlig data. Men det kan også være virkelig gode sager – hvem ved?"
Hvis jeg vælger at trykke på knappen, får jeg muligvis en gang for alle afvæbnet min evige frygt for netkunst – men jeg risikerer samtidig også, at min computer bliver afvæbnet på den virkelig minimalistiske måde, som sætter den ud af kraft resten af dagen.
Ud i virkeligheden
Katastrofskys udstillinger i fysiske og helt analoge udstillingsrum er et eksperiment. Et minimalistisk forsøg på at omsætte hans arbejde til skulpturelle værker. Det gør han blandt andet med værket Landscapes, som i fysisk form bliver til lange udprintede lister.
Værket er optegnelser over IP-adresser (de der numre vores computere har, som hjælper øvre magter og hjemmesider med at holde styr på dem og deres besøg) og er et forsøg på at gøre internettet til et landskab, hvor vi har naboer og den slags.
Spørgsmålet er så, om Katastrofskys minimalisme er ligeså apetitvækkende uden spændingen om, hvad der kommer, når man trykker på ‘launch-artwork-knappen’ på nettet?
Det og andre spørgsmål om maskiner og menneskers indbyrdes forhold kan man tage stilling til i mikrogalleriet og i Spanien 19C.
De tre udstillinger med Carlos Katastrofsky er kurateret af Annette Finnsdottir.
Michael Kargl er medstifter af webstedet CONT3XT.NET — MEDIA/NET/ART: en samrbejdsplatfom til diskussion og præsentation af emner, som er relateret til Mediekunst.
