Rummet som motiv

De fire rum i Møstings Hus er i Lars Heibergs udstilling iscenesat som et hjem, med stue, soveværelse, køkken og værelse.

Malerierne på væggen er ikke bare malerier, men refererer samtidig også til indretningen og de nips og genstande, der er i et privat hjem. Dermed danner hjemmet både det motiviske og det tematiske udgangspunkt i en undersøgelse af det helt almindeligt hjem, der dog også gemmer på noget ualmindeligt.

Mormors stue
Udstillingen viser hverdagens genkendelige rum, som man f.eks. husker det fra mormors stue med familieportrætterne på væggen.

Men som baggrund for disse interiørbilleder ligger det abstrakte maleri, der med sine geometriske former fungerer som klangbund for det naturalistiske. De geometriske figurer bryder og får rummene  til at overlappe hinanden og smelte sammen.

Når Lars Heiberg åbentlyst gør os opmærksom på, at det er maleri, rettes vores fokus væk fra det fortællende og i stedet hen mod rum og rumlighed.

Malerierne bliver små kaotiske udsagn om de rum, der er med til at definere, hvem vi er eller gerne vil være.