Residency i Århus satte gang i tingene

Residency i Århus satte gang i tingene

Pressefoto Malmö Konsthall

Johanna Gustavsson og Jeuno Je Kims performanceforedrag så dagens lys i rum46 under deres residency-ophold i Århus. Nu har de fortsat eksperimentet på Malmö Konsthall.

På Malmö Kunsthall kunne man her i februar opleve en række performanceforedrag af kunstnerne Johanna Gustavsson og Jeuno Je Kim. Performanceforedragene blander krop og ord, fakta og fiktion og tager fat på sociopolitiske emner på en anderledes måde.

Residency i Århus

Det er ikke første gang Gustavsson og Kim stiller sig op foran tavlen og giver den som foredragsholdere / performere. Den blandede formidlingsform udviklede de sammen under deres residency i Århus med udstillingen How Shall I Begin My Story That Has No Beginning? i november 2008.

Traditionelt er det akademiske foredrag fokuseret på ord og indhold, mens performances inden for kunsttraditionen mere lægger vægt på den kropslige formidling. Og Performanceforedraget er selvfølgelig et blandingsprodukt af de to forskelligt rettede formidlingsformer.

Klasse, race, køn og seksualitet
I Århus gik Johanne Gustavsson tæt på forskellen mellem intellektuelle og arbejderklassen.

Jeuno Je Kim legede antropolog fra Barbaria, der fortalte om sine observationer af HamHan stammens kønsmønstre.

Og i Malmø fortsatte kunstnerne så kursen i deres behandling af emnerne klasse, race, køn og seksualitet i fire performanceforedrag af samme navn.

Jeuno Kim and Johanna Gustavssons recidency projekt i Århus var organiseret i samarbejde mellem SparwasserHQ (Berlin) - Signal (Malmø) - UKS (Oslo) - rum46 (Århus).

Del artiklen

'Residency i Århus satte gang i tingene'

Facebook