Med en hastigt tikkende geigertæller har KUNSTEN.NUs Kristian Handberg besøgt den forladte by Prypjat ved Tjernobyl. Han rapporterer her om kunsten i den sovjetiske idealby, der ville stjæle gudernes ild.
Tjernobyls kunst
Katastrofen i 1986 ved atomkraftværket ved Tjernobyl i det nordlige Ukraine er velkendt og stadig genstand for intens bevågenhed og ængstelse. Denne opmærksomhed har dog endnu ikke rettet sig mod den spektakulære kunstneriske udsmykning i byen Prypjat – den moderne by indrettet til værkets arbejdere.
Efter sovjetisk praksis skulle dagliglivet indrammes af et passende kunstnerisk program og da byen stod i atomkraftens tegn, gjaldt det også byens udsmykning. Udsmykningen er både en arkæologisk sensation såvel som et vidnesbyrd om den sovjetiske kulturs visuelle udtryk og en fatal indkapsling af katastrofen.
Prypjat blev grundlagt i 1970 som en moderne by med beton, lys og luft i en ellers sumpet og ufremkommelig afkrog på grænsen til Hviderusland. Den var Sovjetunionens niende såkaldte ‘atomograd’ og var en by for atomkraftsteknikere og arbejdere og husede i 1985 47.500 indbyggere.
Byplanen lagde vægt på store, brede veje og stor afstand mellem etagebyggerierne. Dette skulle skabe de rette rammer for det moderne, sunde og rationelle liv, som passede til teknikkens herskere på værket. Prypjat var centreret om en klar midte med administrative centre som rådhuset og partihovedkvarteret, et stort hotel (byen havde som mønsterby ofte besøg af officielle delegationer) og kulturpaladset Energetik.
En smuk og harmonisk fremstilling af atomkraftens under
I Energetik mødes vi af et stort og farvestrålende vægmaleri: en figurativ, symbolsk fremstilling af byens mission og liv. Stilen er på en gang dynamisk og ensrettet og overraskende legende og afrundet i forhold til sovjetisk praksis.
Lad os se nærmere på motivet: Venstre halvdel viser scener fra det gamle landliv: gamle og unge i dans, landbokvinder med høstens frugter. Dette er i det hele taget den kvindedominerede side, hvor den frugtbare kvinde med æbler i skødet hilser billedets anden, maskuline side.
For det kan jo ikke være fortid og folkeliv det hele: Diagonale linier indleder de nye tiders komme, hvor vældige ting bygges op, flankeret af fremadstormende heste og flyvende sputnikker. I midten står fremskridtets førere. Teknikeren, den gamle mester og en kvindelig assistent.
Med tegninger og tekniske konstruktioner og sågar atomare brændselsrør(!) skaber de maleriets tredje scene, hvor atomkraften skaber en ny verden og hyldes af folket! I følge denne myte er det menneskets stræben i en relativ harmoni med egen fortid og den kosmiske orden, der skaber atomalderens vidunderlige fremtid. 
Gudernes ild
Der dyrkes dog også en mere drastisk atommyte i Prypjat: Ikke langt fra Energetik kunne indbyggere søge underholdning i biografen Prometheus. Vi tager den lige igen: Prometheus i Prypjat! En stor statue cementerer den morbide forbindelse mellem byen og den græske mytologiske figur, der stjal gudernes ild til menneskene og blev grusomt straffet for det. Atomkraften er gudernes ild, som den dristige ener stjæler.
Et forsøg på at få fingre i ilden gik galt natten til 26. april 1986, da en test, der skulle effektivisere kraftværkets reaktor 4, førte til en nedsmelting i reaktorens kerne og en række ekplosioner, der sendte radioaktivt materiale ud gennem bygningens tag. Verdens værste atomkraftulykke var en realitet og idealbyen Prypjat snart en forladt spøgelsesby.
En ruin af parallel modernitet
At se Prypjats udsmykning, der ikke er ældre end fra 1970’erne og ikke længere væk end som så, er et møde med en parallel, men anderledes billedkultur, ligesom hele Sovjet og Østblokken var udtryk for en (fejlslagen) parallel, men anderledes modernitet. Derfor er det interessant at se denne moderne ruin – både i lyset af katastrofen og det moderne, civile liv, der også blev levet her.
Det er muligt at besøge Prypjat og den lukkede zone på guidede ture fra Kiev, som denne artikels forfatter har gjort. Se f.eks. www.tourkiev.com. Kortere ophold i zonen er ufarlige.
Internationale specialister arbejder på en forstærket sarkofag omkring reaktoren, der skal stå færdig i 2012.
