Politiske brandtaler støbt i bronze

Politiske brandtaler støbt i bronze

Jens Galschiøt: Min indre svinehund (My inner beast), 2002. Beton og jern. Foto: Kasper Lie.

Billedserie

Udstilling

JENS GALSCHIØT. Mellem kunst og politik 1989-2012

20 apr 2012 22 jul 2012

Jens Galschiøt

Randers kunstmuseum
Se kort og tider

Jens Galschiøt laver ikke politisk kunst, han laver kunstnerisk politik. Udstilling på Randers Kunstmuseum og omegn underbygger denne påstand og giver plads og stor respekt til kvaliteterne i Galschiøts politiske værk.

I den virkelige verden og på museum
Udstillingen Mellem kunst og politik 1989 -2012 på Randers kunstmuseum tager konsekvensen af Jens Galschiøts engagement i den virkelige verden. Den holder sig ikke udelukkende i kunstverdenen inden for museets vægge, men spreder sig ud i virkeligheden til Randers gader.

Værkerne ude i gaderne er medrivende som politiske taler opildnet af revolutionær ild, mens værkerne inde på museet viser Galschiøts brug af kunstneriske virkemidler til at få det politiske budskab igennem.

Survival of the fattest, 2006. Kobber. Foto: Kasper Lie.
Survival of the fattest, 2006. Kobber. Foto: Kasper Lie.
Den fede kælling og den tynde neger
På grænsen mellem Virkeligheden og Kunstverdenen, lige udenfor indgangen til museet, sidder en fed europæisk kælling på skuldrene af en knogletynd negerdreng. Hans ben er stankelbenstynde og hovedet er ved at forsvinde mellem kællingens svulmende lår.

Hun sidder mageligt med selvretfærdig mine og udmåler Retfærdigheden i den herskende verdensorden. Nok holder hun en bismervægt i høje hånd, men hun er ikke blind som retfærdighedsgudinden Justitia.

Alt er oplyst
Der er ingen omsvøb eller skjulte motiver hos Galschiøt – i skulpturen Survival of the fattest er alt lagt frem for vores øjne, meningen kan aflæses i et enkelt blik og kan ikke misforstås; den 3. verdens lidelser skyldes vores udbytning, og vi europæere sætter dagsordenen og retfærdiggør derigennem alle vore gerninger.

Kort og godt, koldt og brutalt, som en knytnæve lige i ansigtet – vi ser udbytteren oven på den udbyttede og ved, at Galschiøt har ret.

Entydig politik overfor flertydig kunst
Det er den form for entydighed, der får mig til at betegne Jens Galschiøt som kunstnerisk politiker frem for politisk kunstner. Kunst er, ideelt set, flertydig og giver sjældent et enkelt perspektiv på verdenen. Sådan er Galschiøt ikke. Han står ved, hvad han mener, og værkerne sår ikke tvivl om disse meninger.

Hjemløse, 2010. Kobber. Foto: Kasper Lie.
Hjemløse, 2010. Kobber. Foto: Kasper Lie.

Kunst er for tøsedrenge
Det kræver mod at være politiker frem for kunstner. Galschiøt har investeret så meget politisk engagement i værkerne, at han ikke kan forlade virkeligheden og hoppe ind i den trygge og ansvarsfrie kunstverden, når lokummet brænder – han kan ikke, som politisk engagerede kunstnere, fralægge sig ansvaret og påkalde sig, at han ‘bare’ laver kunst.

Uforgængeligt street art
Hans værker er politiske slagord støbt i bronze, uforgængeligt street art, der er lavet til at blive set og forstået ude i gaderne, ude i Virkeligheden.

Derfor sidder den europæiske selvretfærdige kælling på skuldrene af den tynde neger uden for Randers Kunstmuseum.
Og derfor står der bronzeskulpturer af hjemløse rundt omkring i Randers gader.

Politik på museeum
Men udstillingen fortsætter også inde på museet. Værkerne herinde er ikke mindre politiske end værkerne udenfor, men turen ind i kunstverdenen forandrer dem. Det politiske er mindre påtrængende, når skulpturerne stilles op inden for murerne. Det giver mulighed for at undersøge de kunstneriske virkemidler Galschiøt benytter til at underbygge de politiske udsagn.

Seriel hungermarch
16 koncentrationslejr-tynde nøgne mænd står i tre snorlige rækker i den første sal på museet, en tavs hungermarch størknet i bronze. Variationen mellem de enkelte mænd består alene i små forskelle i støbningen, den samme figur går igen og igen.

Hungermarchen, 2002, Foto: Kasper Lie.
Hungermarchen, 2002, Foto: Kasper Lie.

Serialiteten skaber en intensitet mellem de 16 mænd i Hungermarchen og giver dem en massiv tilstedeværelse i udstillingssalen.

Gentagelsen af den samme figur er en velafprøvet kunstnerisk strategi og bliver i hænderne på Galschiøt et redskab til at levere det overordnede politiske budskab med eftertryk.

Hungermarch i bronce
Galschiøts foretrukne materiale, bronzen, er også med til at sætte trumf på det politiske indhold. De mørke bronzeskulpturer står fast i deres tyngde og massivitet længe efter den sidste plakat med ordene Afrika sulter er opløst i regnen. Der skal kraner og smelteovne til før de 16 tynde sorte mænd tier med deres politiske budskab.

I guds navn (In the Name of God), 2006. Kobber. Foto: Kasper Lie.
I guds navn (In the Name of God), 2006. Kobber. Foto: Kasper Lie.
Den lille pige med mobiltelefonen (The Little Match Girl), 2005, Foto: Kasper Lie.
Den lille pige med mobiltelefonen (The Little Match Girl), 2005, Foto: Kasper Lie.

I verdens brændpunkter
Udstillingen i Randers viser, hvorfor Galschiøt er næsten usynlig i den danske kunstverden. Og den viser samtidig, hvorfor han er meget synlig i den politiske verdens brændpunkter.
Galschiøt er nemlig politiker – en af de gode.

Jens Galschiøt (f. 1954) er uddannet som plade- og konstruktionssmed på Odense Staalskibsværft i 1973. Selvlært sølvsmed og skulptør med eget værksted i Odense siden 1985. Blandt hans mest markante værker er Min Indre Svinehund fra 1993 og The Color Orange fra 2008.

Min Indre Svinehund er en serie på 20 skulpturer opstillet i 20 byer i Europa inden for 55 timer uden tilladelse fra myndighederne. Opstillingerne skabte en omfattende debat omkring et eskalerende fremmedhad i Europa. I flere byer blev der fundet en permanent opstilling for skulpturen.

Læs mere om Min Indre Svinehund her

The Color Orange er et projekt og netværk skabt af Galschiøt, der blev etableret for at sætte fokus på krænkelser af menneskerettighederne i Kina i anledning af OL. Besøgende til OL blev opfordret til at bære farven orange som en protest mod krænkelserne af menneskerettighederne.

The Color Orange netværket beskrev det således på deres hjemmeside: ”Den strenge censur kan forbyde brugen af åbenlyse symboler på menneskerettighederne, men brugen af farven orange kan ikke forbydes.”

Selv blev Jens Galschiøt og hans medarbejdere nægtet adgang til Hong Kong i lufthavnen, underkastet forhør og siden udvist.

Læs mere om The Color Orange her

Billedserie

Udstilling

JENS GALSCHIØT. Mellem kunst og politik 1989-2012

20 apr 2012 22 jul 2012

Jens Galschiøt

Randers kunstmuseum
Se kort og tider

Del artiklen

'Politiske brandtaler støbt i bronze'

Facebook