Planterne tager scenen

Planterne tager scenen

Camilla Berner: Fra serien Brunkulseventyret, 2017. Foto: Camilla Berner

Udstillingen Planter i bevægelse lykkes med at få os til at reflektere over, hvad planter gør og er, og hvordan vi kan forstå relationen mellem mennesker og planteliv.

Små skåle lavet af tørrede frø, en kortlægning af japansk pileurt i Næstved og undersøgelser af forskellige kartoffelsorters genealogi indgår blandt andet i udstillingen Planter i bevægelse på Rønnebæksholm i Næstved. Kunstnere fra Japan, Hong Kong, Australien, Sverige og Danmark inviterer os gennem forskellige metoder til at sanse og forstå planter bedre.

Værkerne opfordrer til omsorg og nærvær overfor planter og understreger, at planter har kvaliteter og egenskaber i sig selv, som ikke nødvendigvis skal gavne mennesker, men har deres egen ret til at være i verden. Med planter som motiv, tema og medie lykkes udstillingen også fornemt med at undersøge menneskers paradoksale rolle i verden, hvor vi på den ene side påvirker jordens biosfære og på den anden ikke kan gennemskue konsekvenserne af vores handlinger.

Planteideologier
Udstillingstitlen Planter i bevægelse eller Moving Plants, som den hedder på engelsk, er lånt fra den japanske kunstner og fotograf Koichi Watanabes bidrag til udstillingen. I værket har han undersøgt, dokumenteret og sporet udbredelsen af japansk pileurt i blandt andet Leiden, Washington og London og senest i området omkring Rønnebæksholm. Borgere fra Næstved Kommune har indsendt billeder af planten og knyttet kommentarer om deres forhold til planten. Nogle skriver, at den er flot og livskraftig, og andre beskriver den som invasiv.

Koichi Watanabe: Hortus botanicus, Leiden, Holland, 2010. Foto: Koichi Watanabe

I 1800-tallet blev japansk pileurt importeret til Holland for at opfylde tidens ønske om at få ’vilde’ haver, der havde et imperialistisk præg. I dag er holdningerne til planten blandede. I Leiden betragtes den som attraktiv og eksotisk og dyrkes i byens botaniske have, mens den i New York betragtes som en fjende, der truer biodiversiteten. I værket undersøger Watanabe på denne måde ideologier forbundet med planten og tematiserer, hvordan vi mennesker spreder planter uden nødvendigvis at have kontrol over deres spredning.

Planterejser
I værket The Order of Potatoes sporer Åsa Sonjasdotter også planters rejser med fokus på forskellige kartoffelsorter. Sonjasdotter undersøger kartoflers forbindelse til kolonialismen og nutidens politiske systemer. Kartoflen kom til Europa i 1500-tallet i forbindelse med Spaniens kolonisering af Sydamerika. Flere af de sorter, der dengang kom til Europa dyrkes dog ikke længere, fordi salg og cirkulering af kartofler bliver reguleret af EU-regler. Nogle af de gamle varianter lever ikke op til EU-regler om at være ensartede og stabile.

Således påvirker politiske organer grundlaget for dyrkningen af afgrøder og dermed biodiversiteten. Værket består dels af en historisk undersøgelse af forskellige kartoffelsorter og dels af dyrkningen af disse sorter i Rønnebæksholms have. Her i sensommeren har gæster været med til at høste og har fået mulighed for at forstå og smage kartoflens mangfoldighed – en plante, de fleste af os troede, vi kendte.

Åsa Sonjasdotter: The Order of Potatoes. Rønnebæksholm, Næstved. Foto: David Stjernholm

Når naturen tager over
Ligesom Watanabe undersøger Camilla Berner, hvordan vi kategoriserer forskellige planter, for eksempel hvordan nogle planter er prydplanter, og andre anses for at være ukrudt. I værkerne på Rønnebæksholm har Berner fotograferet buketter, der er lavet af planter fra Søby Brunkulslejer. Buketterne er også fotograferet i lejerne, hvor man i perioden 1940-70 udgravede brunkul, der blev brugt som brændsel til produktion af elektricitet. I dag er lejerne et ’ruinlandskab’ med forsurede søer og jævnlige sandskred – et landskab formet efter menneskers behov og nu forladt af mennesker.

I et af Berners buketfotografier ser man en lilla buket i et faldefærdigt køkken, hvor arbejderne i sin tid har holdt til. Tapetet er så godt som faldet ned og inficeret med svamp, og køkkenet er langsomt ved at falde sammen. Berners fotografier vidner om, hvordan det ikke-menneskelige liv fortsætter og hurtigt tager over, når der ikke længere er mennesker til at holde det nede. Samtidig dokumenterer kunstneren også skønheden i de planter, der trives i et landskab, som ikke længere er attraktivt for mennesker. Fotografierne er dermed også en fejring af planternes skønhed og livsdygtighed på deres egne præmisser.

Omsorg for planter
Den japanske kunstner Yukiko Iwatanis bruger lang tid på at prøve at finde frem til en plantes karakter. Hun lader først planten ligge og tørre i nogle måneder, hvor hun lærer planten at kende. Derefter giver hun den en form, som kan vække beskuerens omsorg for planten. På den måde fortolker og formgiver Iwatani de forskellige plantedele, og resultaterne er bemærkelsesværdigt nuttede. Hendes små skulpturer, som også går i dialog med udstillingsrummet, er defineret af håndværksmæssig snilde og fremstår både møjsommelige, langsomme og udstråler stor respekt for planterne.

Yukiko Iwatani: Rough Cocklebur. Foto: David Stjernholm

Naturkulturår
2017 har været året, hvor en række udstillinger har undersøgt menneskets påvirkning af kloden. I mange af disse udstillinger har ideen om den antropocæne epoke været central. Det antropocæne introducerer forståelsen af, at mennesket er blevet en geologisk kraft, der påvirker hele jordens biosfære. Idéen introducerer geologiske perioder og tidsperspektiver, der overskrider menneskenes med apokalyptiske undergangsfortællinger om klimaforandringer, snarlige masseudryddelser og vandstigninger.

Planter i bevægelse kredser også om menneskets påvirkning af kloden og plantelivet, men giver indgange til, hvordan vi bedre kan forstå planters mangfoldighed og sanse planterne omkring os lige nu.

Når man tager fra Rønnebæksholm har man lyst til at passe på vores planteliv og er blevet gjort opmærksom på planters potentialer, poetikker, underfundigheder og nogle af de faktorer, som er med til at definere vores forhold til planter – om det er EU-regulering af kartofler eller idéen om, at nogle planter er ukrudt og andre er prydplanter.

Fakta
Til udstillingen er der udgivet en publikation med bidrag af blandt andre T. J. Demos, Bruno Latour og Anna Tsing.

De deltagende kunstnere:
Wai-Yi Monti Lai, Hong Kong
Camilla Berner, Danmark
Koichi Watanabe, Japan
Yukiko Iwatani, Japan
Janet Laurence, Australien
Karin Lorentzen, Danmark
Åsa Sonjasdotter, Sverige

Kommentarer

Del artiklen

'Planterne tager scenen'

Facebook