Pillede rejer på tisselagen

Pillede rejer på tisselagen

Torben Ribe: Untitled, 2015 (udsnit). Print, akryl og plastikmadvarer på lærred over plade. (Foto: Jan Sondergaard)

Hvad er det for en særlig energi, der driver Torben Ribes popkunst? Med hans egne ord har hans værker taget en subtil pervers drejning, men handler stadig om menneskets og forbrugets ’uheldige’ æstetik. I år modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Hvordan kan kunstens historiske værktøjer og fornemmelse for farve, form og komposition bruges i en udvidet fortælling om den helt trivielle hverdag?

Hos Torben Ribe bliver hverdagens objekter og visulle udtryk, i stuen, venteværelset, køkkenet, daginstitutionen, tilbudsavisen og træningscenteret en del af en større undersøgelse af visuel komposition. Man kunne kalde det ‘trivial pop’.

I hans abstrakte værker, oftest malerier, er hierarkierne mellem kunst og hverdag, kunst- og forbrugsobjekt opløst, og dét at flytte rundt på vores potteplanter, kludetæpper og læsebriller bliver til en direkte pendant til det abstrakte maleris søgen efter den fuldendte komposition.

“Det handler om gnidninger, at der skabes en sammensat energi, hvor tingene ikke nødvendigvis smelter sammen til en enhed, men er på besøg i hinandens sfære. Læsebrillen er bare på besøg i kompositionen og bliver aldrig helt vævet ind i det færdige udtryk. Det skaber den her super produktive “skal-det-være-sådan-her?-fornemmelse,” forklarer Ribe, da jeg møder ham en helt almindelig arbejdsdag i atelieret.

Torben Ribe: Layers of Blue, 2012.  Plastikpose, iPhone magazine, bomuld og acrylmaling på væg.  69 x 54 cm.
Torben Ribe: Layers of Blue, 2012. Plastikpose, iPhone magazine, bomuld og acrylmaling på væg. 69 x 54 cm.
Dansk popkunst
Selvom hans akademitid var præget af alle mulige eksperimenter, var der en særlig interesse for kunsthistorien og især popkunstens relation til forbrugsobjekter.

”Afgangsværket, 12 store stykker rugbrød konstrueret i træ med tilhørrende pålæg og pynt (bl.a. løgringe, purløg, red.) kan man beskrive som en form for hverdagspop med en særlig sensibilitet over for de lavpraktiske ting omkring mig – og det er det sådan set stadigvæk, bare i andre former. Det handlede bl.a. om konsumering som popobjekt, men til afgangsprojektet syntes jeg, det kunne være et forsøg værd at lave en national version af noget amerikanseret – en slags fordansket popkunst, hvor hamburgers var byttet ud med Schulstad-rugbrød.”

Der var en klar interesse i at tale ind i en historie, hvor Andy Warhol, Claes Oldenburg og de mere “kedelige” tyske popkunstnere, Sigmar Polke, Gerhard Richter o.a., var nogle af referencerne. Men den kunsthistoriske forbindelse er ikke det vigtige i oplevelsen af Ribes værker.

”Håbet var, at der kunne opstå den her direkte relation mellem værk og publikum, uanset de historiske tråde, hvor man genkendte motivet fra sin egen trivielle danske hverdag og samtidig fik den her mærkværdige kropslige fornemmelse på grund af størrelsesforholdene. Det var rugbrød som maleri og form, og hvis man gik helt tæt på, blev det helt impressionistisk som et skident Monet-maleri med de mange brune nuancer i små fine strøg.”

Hverdags-sensibilitet
Torben Ribe er med andre ord i sammenspil med os alle sammen, i sit forsøg på at genbruge popkunstens omgang med forbrugskulturens objekter. Selv kalder han det en “hverdags-sensibilitet”, der driver værkerne.

Torben Ribe: Untitled (no signal), 2012. Akryl og cornflakes på lærred, tv-fod, 3D plakat. 100 x 90 x 25 cm.
Torben Ribe: Untitled (no signal), 2012. Akryl og cornflakes på lærred, tv-fod, 3D plakat. 100 x 90 x 25 cm.
Torben Ribe: Untitled (no signal), 2012. Akryl og cornflakes på lærred, tv-fod, 3D plakat. 100 x 90 x 25 cm.
Torben Ribe: Untitled (no signal), 2012. Akryl og cornflakes på lærred, tv-fod, 3D plakat. 100 x 90 x 25 cm.

”Inkorporeringen af hverdagspraktikaliteterne er en metode til at udfordre det uspolerede, selvsikre maleri. Et forsøg på at skabe en beskidt konceptuel motor, der presser det abstrakte maleri ud i virkelighedens problematiske domæne med alle dens fejl, tarvelige fysikalitet og væk fra den ufarlige og passive nydelse. Det er bl.a. også derfor, jeg er gået lidt væk fra de her meget lange serier af værker, som jeg lavede før. Det blev simpelthen for let at afkode reglerne, når man trådte ind i et rum med tolv rugbrød, der alle gjorde det samme. Nu er det mere perverst, mere rigtigt og forkert maleri på én gang. Et forsøg på at åbne øjnene op, så de ikke bliver så dovne.”

Visuel normkritik
Der er hele tiden en hårfin grænse i Ribes værker mellem kunsten som humoristisk afvæbning og en kulturel kritik. Eksemplarisk illustreret i Ribes udstilling i 2010 ved IMO projects, som han selv var med til at drive fra 2009 til 2014.

Installationsview fra Dust, Kiwi, Rucola, IMO projects, 2010. (Foto: Anders Sune Berg)
Installationsview fra Dust, Kiwi, Rucola, IMO projects, 2010. (Foto: Anders Sune Berg)

Dét år var Flüggers modefarver: Dust (cremet grå), Kiwi (pastelgrøn) og Rucola (mørkegrøn), og det blev dermed også titlen: Dust, Kiwi, Rucola. En lang række nye malerier, eller vægpartier, der legede med tanken om en folkeæstetik i de danske hjem, dikteret af Flüggers modefarver.

Imens madrester, fugtskader, hovsaløsninger og andet godt fra privatlivets skjul optog en central plads i de abstrakte malerier, pegede udstillingen også på kulturens visuelle hierarkier og normer.

Torben Ribe: O.K., 2010.  Acrylmaling, glasvæv, spånplade, telefonstik, læder. 154 x 122 cm. (Foto: Anders Sune Berg)
Torben Ribe: O.K., 2010. Acrylmaling, glasvæv, spånplade, telefonstik, læder. 154 x 122 cm. (Foto: Anders Sune Berg)
“Det var forskellige interiør-situationer og modetrends, både inden for indretningsdesign og maleri, der havde genereret serien. En blanding af hyperrealistiske udsnit af eksisterende vægge jeg havde fundet på nettet og abstrakte malerier optaget af klassiske dyder som komposition, farve og form.”

“De værker startede en generel interesse for at arbejde mere med kompositionsprincipper, noget jeg har forfulgt siden – i et udvidet felt, kan man sige.”

Anretningens kunst
Ribe har på det sidste været ret optaget af amatør-kagedesigns og “the art of plating”, altså kunsten at anrette mad på en tallerken.

”Meget inspirerende. Helt basalt er problematikken, hvordan man kan organisere et givent materiale på en flade? Det kan være alt fra oliemaling, collage og projicerede billeder til tapeter, madvarer og usb-sticks. Og en flade skal også forståes temmelig bredt, variende fra klassisk opspændt lærred og papir til hele vægge, fladskærme osv. Spørgsmålet kunne være, hvor stor en rød flade skal der egentlig til for at opveje to stikkontakter? Altså rent kompositorisk, for slet ikke at tale om betydningsmæssigt?”

Maleri som uheld
Genstandene til assemblagerne bliver tit valgt ud fra en særlig fortællende kvalitet, de besidder – ofte fordi vi har et prekært eller lige frem afhængighedsforhold til dem.

”Det er ofte praktiske foranstaltninger, ting der bare skal være i en lejlighed eller hverdag, for at det fungerer, men som vi ikke ønsker skal have en fremtrædende plads æstetisk – tværtimod.”

Torben Ribe: Eggs and Charger, 2012. Akryl på lærred, oplader til mobiltelefon. 109 x 98 cm. (Foto: Anders Sune Berg)
Torben Ribe: Eggs and Charger, 2012. Akryl på lærred, oplader til mobiltelefon. 109 x 98 cm. (Foto: Anders Sune Berg)
Torben Ribe: Composition with Tree, 2013. Acrylmaling og kaffe med mælk på lærred, plastictræ  200 x 120 x 50 cm.
Torben Ribe: Composition with Tree, 2013. Acrylmaling og kaffe med mælk på lærred, plastictræ 200 x 120 x 50 cm.

“Det handler om kompromisset som en kunstnerisk motor: Kompromisset mellem det perfekte, fuldendte udtryk og så en hovsaløsning eller en praktisk genstand, der desværre bare bliver nødt til at være med. Strygebrædder er et godt eksempel,” siger Ribe og peger på en række farverige, nyindkøbte modeller, der står langs væggen i atelieret. ”Eller et tisselagen (stiklagen, red.),” tilføjer Ribe og løfter op i et hvidt tekstil på bordet.

”Jeg eksperimenterer med disse vandtætte lagener for tiden, som substitut for lærred. Ikke fordi der er den store forskel set på afstand, men jeg forestiller mig, at det giver en speciel akavet stemning at bruge disse som malegrund. Det er ikke i mål endnu, men det er jo oplagt at hælde forskellige væsker ud på fladen eller måske nogle madvarer, pillede rejer måske? Et hovsa-moment, hvor man vågner op, og så ser det pludselig sådan her ud!” lyder det med en tør latter, udslåede arme, og han fortsætter:

Torben Ribe: Composition with Door, 2012.  Kollage på dør, acrylmaling på lærred.  200 x 120 cm
Torben Ribe: Composition with Door, 2012. Kollage på dør, acrylmaling på lærred. 200 x 120 cm
”Et maleri som et uheld på en måde. Noget man er pinligt berørt over, og sådan har jeg det nok med maleri i det hele taget.”

“Jeg ved godt, at der er indbygget en fiasko, når jeg står og maler et abstrakt maleri. Det er bare et spørgsmål om hvornår? Det ved jeg ligesom af erfaring. Derfor er jeg også så interesseret i lappeløsninger som malerisk fremgangsmåde. Det kan være en opklæbet plakat, andres malerier eller en plante, der placeres foran dele af maleriet, jeg ikke er tilfreds med.”

Rastløshed og søgen
I realiteten er ingen af Ribes værker nogensinde færdige, da de står som en lang række øjeblikke i hans konstante, rastløse og uheldsvangre søgen. To af hans mere sjældne videoværker fortæller en lignende historie.

I forbindelse med TRUST – de fem kunsthallers fællesudstilling, der åbner den 28. august, viser Ribe et videoværk på Roma Pizzaria, der ligger lige om hjørnet fra Ribes atelier på Nordre Fasanvej. Værket er en form for levende stilleben, der ligesom malerierne skildrer en visuel søgen, hvor lærredet er byttet ud med skærmens flade.

Torben Ribe: Untitled (Scrambled programme), 2015. (still fra værket)
Torben Ribe: Untitled (Scrambled programme), 2015. (still fra værket)

“Videoen er en optagelse af en slukket tv-skærm, der reflekterer det omkringliggende rum og mig selv, der sidder i en sofa og flytter rundt på nogle puder og tæpper i forskellige farver. Derudover tænder jeg og slukker for tv’et engang i mellem, så virkelighedens slørede refleksion fletter sig sammen med tv’ets knivskarpe digitale menu.”

Også i det tidligere værk Test of a found Samsung LE32R32B LCD TV blander det abstrakte farve-virvar fra det skrottede TVs feedback sig med Ribes eget forsøg på at rette op på billedkvaliteten ved at skrue på fjernsynets kontrast, farve, format, skarphed osv.

“Det minder om sådan en videoaften, hvor man sidder og skruer og skruer og aldrig bliver helt tilfreds, med det man ser. En rastløshed blandet med en søgen efter det perfekte, hvilket drejer fokuset væk fra det egentlige, dét det burde handle om. På den måde minder værkets evigt søgende natur om min kunstneriske proces generelt.”

Torben Ribe (f. 1978, Hobro) bor og arbejder i København.
Uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 2000-2006.

Ribe har siden starten af 00’erne udstillet intensivt i hele landet og internationalt, samt været en af de bærende kræfter bag udstillingsstedet IMO projects på Carlsberggrunden i København. Han er som noget ganske nyt repræsenteret af David Risley Gallery, hvor han var en del af udstillingen BARBADOS (It's not where you're from, it's where you're at) i marts 2015 (m. Thomas Hylander og Sylvester Hegner) og Galerie Hussenot i Paris, hvor han også havde hans seneste soloudstilling Landscapes and Fruit i 2013.

Se hele Torben Ribes CV her

Del artiklen

'Pillede rejer på tisselagen'

Facebook