Lederen af Dansk Folkeparti har igen fundet en mediesag; hun vil være med til at bestemme, hvad dansk kultur er. Eller mere præcist: Hvilke kunstnere, der skal have støtte af den danske stat. Argumentet er, at hun som folkevalgt politiker vil være med til at bestemme, hvordan skattekronerne bliver brugt.
Til Politiken har Pia Kjærsgaard endog luftet ambitionen om at blive ny kulturminister. Og hun stopper ikke ved snakken. Siden 2007 har hun siddet i folketingets kulturudvalg og er nu blevet medlem af repræsentantskaberne i Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.
Netop Statens Kunstfond og Statens Kunstråd er bygget op, så politikere ikke har direkte indflydelse på uddeling af støttekronerne. Det håndteres af udvalg bestående af faglige personer – det såkaldte armslængdeprincippet.
Så hvis Pia Kjærsgaard alligevel ikke kan få lov at bestemme, hvilke kunstnere, der skal støttes, hvad har hun så gang i? Er det ren signalpolitik, når Kjærsgaard siger, at hun vil have mere indflydelse?
Lige nu virker sagen mere som en mediehistorie i agurketider, som især Politiken er faldet for. Og måske mest sandsynligt endnu en konfrontation mellem Dansk Folkeparti og dele af partiets kritikere blandt landets intellektuelle.
Hvis Pia Kjærsgaard virkelig har ambitioner om at blive kulturminister i en ny borgerlig regering, og blev det, så ville hun komme til at kede sig i længden. Hun vil helt sikkert kunne bruge ministerposten til at få endnu mere medieopmærksomhed omkring Dansk Folkepartis værdikamp, men tidligere kulturminister Brian Mikkelsen formåede at stramme vores støttesystem i en sådan grad, at det er vanskelig at se, hvordan en ny kulturminister skulle kunne få mere indflydelse på brugen af støttekronerne, end det er tilfældet nu.
Men man ved jo aldrig.
Hvad mener du om Pia Kjærsgaards udtalelser? Skriv din kommentar efter annoncen.
