Under KulturNatten i Århus præsenterede Pernille With Madsen sine tanker bag udstillingen Scener i Galleri Image.
”Jeg føler en meget stor klaustrofobi ved moderne arkitektur,” fortæller Pernille With Madsen under KulturNat på Galleri Image, ”Scener er øvelser i svimmelhed”.
Pernille With Madsen forvandler skarptskåren, moderne arkitektur til levende, legende og fantasifulde steder. Ved at filme og fotografere bygninger, rum og modeller, som hun manipulerer i sit værksted, kan hun snyde arkitekturen ned i en skala, hvor hun bestemmer over den.
Pernille With Madsen finder, at der hersker stor kedsomhed og ensomhed i det offentlige rum, fordi der kun foregår en uniformeret kommunikation i form af reklamer eller offentlige meddelelsesformer.
Der er ikke plads til improvisation længere. Det offentlige rum giver Pernille With Madsen en fornemmelse af hygiejne – både som form og bakteriemæssigt. ”Det er rent, det er svært at ridse i, svært at sætte en finger i, og det er svært at være med til, fordi det er svært at genkende,” forklarer hun.
Et klinisk-sterilt offentligt rum
Pernille With Madsen får klaustrofobi af at færdes i den moderne arkitektur, hvor alle former for nye bygninger efterhånden ligner hinanden, hvad enten det er et kunstmuseum, et indkøbscenter eller en lufthavn. Der er en altoverskyggende orden og kontrol i den moderne arkitektur, hvor man bliver ledt rundt, som var det nøje koreografisk tilrettelagt.
Det er ikke blot en æstetik, der går igen i arkitekturen, men også æstetikken i den måde vi taler til hinanden på.
Politikere, newspeakere og newmanagement’snak’ fylder efterhånden så meget i vores hverdag. Der mangler fantasi og improvisation. Denne klinisk-sterile form bliver allestedsnærværende.
”De steder, hvor man kommer hinanden ved, bliver enormt alvorlige, det er noget, man går til om onsdagen,” forklarer hun tragisk-komisk.
Beatnik
”Jeg ville utroligt gerne være en beatnik, men jeg er lidt for sent på den. Faktisk kan jeg ikke en gang få det over mig at spytte på gaden. Jeg kan heller ikke finde ud af at bo i kollektiv. Og jeg tør ikke tage LSD. Jeg er virkelig en dårlig oprører,” griner Pernille With Madsen.
Men hvad Pernille With Madsen i stedet prøver, er at tage folk i hænderne og snurre dem rundt, så de bliver godt og grundigt rundtossede og mister balancen et øjeblik. Et øjeblik, hvor kontrol og orden forsvinder, og et øjebliks forvirring over, hvad der er virkeligt eller ej, opstår.
En følelse, der skal nydes, da den hurtigt foretager sig igen.
”Er der ikke nogen der vil være med til noget andet? Jeg har ikke selv løsningen. Men er der ikke nogen, der vil prøve at gøre os rigtig godt rundtossede? Et slip, der måske kan føre et eller andet sted hen, måske en vej ud af den her klaustrofobi?” spørger Pernille With Madsen til sidst KulturNattens tilhørere.
