Per Bak Jensen præmieres af Statens Kunstfond

Udstilling

Before the Darkness

30 jan 2009 3 maj 2009

Per Bak Jensen

Dunkers Kulturhus
Se kort og tider

Per Bak Jensen præmieres af Statens Kunstfond

Per Bak Jensen: Høst, 2008

Fotografen Per Bak Jensens udstilling 'Before the Darkness' på Dunkers Kulturhus i Helsingborg præmieres med 50.000 kr.

Per Bak Jensen er en af nordens betydeligste fotografer, og han har på udstillingen ‘Before the Darkness’ vist en evne til på forunderlig vis at tage billeder af det usynlige. Der er et nærvær i hans ellers mennesketomme billeder, som det er svært at sætte ord på, men som er helt tydeligt når man står overfor de store billeder.

I begrundelsen skriver Statens Kunstfond at:

"Fotografen Per Bak Jensen har foldet sit værk ud på en stort anlagt retrospektiv udstilling "Before the Darkness" i Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Udstillingen sammenfatter og bringer tidligere og nye værker i spil på en smuk måde. Der er således en progression fra det mindste til det største både i format og motivvalg, når det gælder den danske mesterfotograf.
Med "Before the Darkness" har beskueren muligheder for at finde usete vinkler på den genkendelige verden takket være Per Bak Jensens mellemkomst. For dette view præmieres Per Bak Jensen med 50.000 kr af Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg."

Hans udstilling kan ses frem til 3. maj på Dunkers Kulturhus i Helsingborg

Udstilling

Before the Darkness

30 jan 2009 3 maj 2009

Per Bak Jensen

Dunkers Kulturhus
Se kort og tider

Del artiklen

'Per Bak Jensen præmieres af Statens Kunstfond'

Facebook