Open Studio med Kristian Sverdrup

Open Studio med Kristian Sverdrup

Kristian Sverdrup: Cern. Foto: Kristian Sverdrup

Open Studio med Kristian Sverdrup

19 apr kl 16.30

Statens Værksteder for Kunst, Turboladen, Wilders Plads 8E

Statens Værksteder for Kunst inviterer onsdag den 19. april kl. 16.30 til Open Studio med billedkunstner Kristian Sverdrup, der inviterer til et kig ind sin undersøgelse af forholdet mellem forskningsprojekt og kunstnersubjekt.

Kristian Sverdrup har siden 2014, i kraft af sin diagnose Cerebral Perese, deltaget i en række forskningsprojekter udført af Københavns Universitets Neuro- og Idrætsmedicinske Institut. Kristian Sverdrup har her indsamlet videnskabelige data til brug i sine egne kunstneriske studier. Han gør på denne måde sig selv til genstand for en større undersøgelse, der munder ud i en udstilling, hvor videnskab og krop smelter sammen i kunsten.

Til Open Studio inviterer Kristian Sverdrup indenfor i sin arbejdsproces, og på aftenen arbejder han blandt andet på en skulpturel bænk, hvis formsprog refererer til en elektromyografisk måling – en spastisk impuls i hans ‘dårlige ben’ – der således bliver til et møbel i menneskelig skala.

Kristian Sverdrup fortæller om sin kunstneriske undersøgelse af forholdet mellem forskningsprojekt og kunstnersubjekt i samtale med Matthias Borello fra kunsten.nu.

Kilde: Statens Værksteder for Kunst

Der er gratis entré til Open Studio, men tilmelding er nødvendig. Skriv til tilmelding@svfk.dk

Kristian Sverdrup er uddannet fra School of Fine Arts, Perugia, Italien (1993-1994), Ærø Kunsthøjskole (1996-1997) og Det Kongelige Danske Kunstakademi (1998-2005).

Læs mere på Kristian Sverdrups hjemmeside her

Kommentarer