Open call til Sanseudstillingen 2021 på Kunstmuseum Brandts

Open call til Sanseudstillingen 2021 på Kunstmuseum Brandts

Pressefoto.

Ansøgningsfrist
fredag 15 maj 2020

Kunstmuseum Brandts søger en kunstner, scenograf eller designer til at komme med deres bud på en sanseudstilling for 2021.

Siden 1987 har Kunstmuseum Brandts skabt sanseudstillinger for børn og voksne. Museets ambition er at skabe ét stort sammenhængende kunstnerisk univers i børnehøjde, der sprudler af fantasi og kreativitet.

Sanseudstillingen skal ifølge Brandts være en tankevækkende og sansemættet totaloplevelse, der både inviterer til leg og fordybelse, og hvor det er tilladt at se, røre, hoppe, smage, grine og lytte.

Interesserede kunstnere skal sende et projektforslag på maks 30 linjer, der beskriver deres kunstneriske idé og vedhæfte en 3D-modeltegning gerne i sketch-up, InDesign eller lignende. Et CV skal desuden vedhæftes.

Det valgte projekt får et honorar på 80.000 kr, uanset om man søger som enkeltperson, par eller gruppe.

Det forventes, at kunstneren afsætter 6 ugers arbejde til praktisk udstillingsopbygning med værkstedet og bidrager til udformningen af tilhørende udstillingsplakat.

Bedømmelseskriterier
– Originalitet og tydeligt kunstnerisk indhold.
– Kvaliteten af sanseoplevelser og interaktionsmuligheder.
– Rig mulighed for både fysisk udfoldelse og refleksion.
– Aktivering af mange forskellige sanser.
– Holdbarhed ift. børne-målgruppen.

Den primære målgruppe er 3-10-årige. Udstillingssalen er på 400 m2.

Ansøgningsfrist er fredag den 15. maj 2020.

Udstillingen forventes at åbne torsdag d. 11. februar 2021.

Læs mere på Brandts hjemmeside her.

Kilde: Kunstmuseum Brandts

Ansøgningen sendes til
Formidlingsinspektør Henriette Nielsen
henriette.nielsen@brandts.dk
Ansøgningen skal mærkes: ’Sansekunstner 2021’

Ansøgningsfrist
fredag 15 maj 2020

Del artiklen

'Open call til Sanseudstillingen 2021 på Kunstmuseum Brandts'

Facebook