Open call: Juxtapose Art Fair

Open call: Juxtapose Art Fair

Den rå hal, Godsbanen, Aarhus. Foto: Jacob Juhl.

Juxtapose Art Fair er et nyt samlingspunkt for kunstnerdrevne, uafhængige og ikke-kommercielle kunstinitiativer fra Danmark og udlandet, der vil vise og hylde forskelligheden i den kunstnerdrevne sektor. Messen vil for første gang finde sted på Godsbanen i Aarhus i juni 2021.

Der er nu åbent for, at kunstnerdrevne initiativer kan ansøge om at udstille til den første Juxtapose Art Fair. Projekter kan udfolde sig i alle medier, herunder performative, interaktive og tidsmæssige kunstværker og aktiviteter.

Initiativer, der vil ansøge, kan omfatte kunstner-drevne udstillingsrum, kunstnerkollektiver, uafhængige kunstpublikationer, online platforme eller andre kunstner-drevne organisationer og samarbejdsprojekter.

Messen sigter mod at skabe synlighed for kunstnerdrevne initiativer i en sjov og indbydende atmosfære for et bredt publikum. Der vil blive vist 20-30 initiativer gennem en kombination af udstillinger, foredrag, ture og andre aktiviteter, der vil udfolde sig på Godsbanen.

Juxtapose Art Fair har også til formål at skabe muligheder for gensidig læring og internationalt netværk mellem de deltagende initiativer. Messen vil indeholde en en-dages konference (lavet i samarbejde med AIM Network), et nordisk besøgende kuratorprogram og en række målrettede møder og diskussionsgrupper.

Læs mere om ansøgningsmuligheder her.

Der er deadline for ansøgninger 1. september.

Kilde: Juxtapose Art Fair.

Del artiklen

'Open call: Juxtapose Art Fair'

Facebook