One Thousand Books – festival for kunstnerbøger i uformelle rammer

One Thousand Books – festival for kunstnerbøger i uformelle rammer

One Thousand Books 2018 bestod af blandt andet publikationen ´Danske kunstnerbøger efter finanskrisen, sorteret efter titel-længde'. Foto: One Thousand Books.

One Thousand Books
20 aug - 19 sep

One Thousand Books er en festival, som vil udbrede kendskabet til kunstnerbøger og vise, hvordan kunstnere bruger bogen som kunstnerisk medie. I år foregår festivalen i Roskilde og folder sig blandt andet ud i et supermarked!

One Thousand Books åbner med en Kunstnerbog-messe inde i et fungerende supermarked. Her har den amerikanske kunstner Tauba Auerbach desuden lavet et trykt værk til supermarkedets boner, som “udgives” hver gang, en kunde gør et køb i butikken.

Publikum vil også kunne opleve en serie på 16 beton-duer i Roskilde by og parker af kunstnerduoen Touristes Tristes, et kunstværk af kunstgruppen AND publishing, der redistribuerer varer fra supermarkedet til udsatte borgere samt træskilte med poetiske instruktioner i parkerne af den amerikanske kunstner David Horvitz.

Festivalens overordnede tema er Distribution.

One Thousand Books spørger, hvad vi kan lære af naturens måde at distribuere sig selv på, og forsøger at se paralleller mellem merkantile strukturer, frøstande og mycelium-netværk.

Kunstnerbogfestivallen One Thousand Books udspringer af en overbevisning om, at udgivervirksomhed er en mangesidet samtidskunst-disciplin, som fortjener lige så meget plads og opmærksomhed som mere traditionelle og udbredte kunstgenrer som for eksempel maleri, skulptur og performancekunst.

Ifølge arrangørerne, er kunstbøger det mest demokratiske kunstformat, fordi kunstobjekterne kan distribueres modsat værker udstillet i kunstinstitutioner.
Find programmet for One Thousand Books her.

Kilde: One Thousand Books

One Thousand Books - experimental art publishing-events
Roskilde
20 aug - 19 sep 2021

Åbning 20 aug 17-20 REMA1000 Ro’s Have 2

One Thousand Books
20 aug - 19 sep

Del artiklen

'One Thousand Books - festival for kunstnerbøger i uformelle rammer'

Facebook