Olafur Eliassons Tivoli

I mit bardoms Tivoli var Skærsilden. En indendørs legeplads medkæmpe roterende tønder, drejelige gulve, mekaniske trapper, hængebroer og megetandet, der gav sjov aktivitet til de forlystelsessyge.

Detvar også mit første betydningsfulde møde med, hvad der sker med en, når kroppengøres tummelumsk og sansningen forvirres.

PåARKEN har det i nogle måneder været muligt at tabe sin orientering inde i entågefyldt tunnel opbygget af Olafur Eliasson.

Deter en fantastisk oplevelse. Men den synes langt fra så dyb eller omvæltende,som museet gerne vil have.

Uro, urealistisk, utopi
Din blinde passager er tredje og sidste udstilling i museets Utopia-projekt,der også har dannet ramme om forskellige arrangementer, en konference og en solidforskningspublikation.

Desidste 20 års tid har det større, internationale felt af kunstmuseer væretpræget af permanent uro. Der bliver rejst krav om at de beviser, hvad de duertil, og hvilken rolle de spiller i forhold til samfundets større værdier.

Detteer grundlæggende en sund tendens, men det fører også til ofte meget brede ogurealistiske forsøg på at gøre museerne til alt muligt: Publikum skalintegreres, engageres, udfordres, uddannes, konfronteres, rystes, tænke, føleog gøres kritisk. Samt købe noget i butikken bagefter.

ARKEN’sUtopia er en del af denne tendens.

Kuratoren og teorien
Sideløbendemed dette er kurateringen – at tilrettelægge udstillinger – blevet en institutionmed ny status.

Med afsæt i samtidskunstneriske temaer er man begyndt at designeudstillinger med blik for at oversætte og tydeliggøre særlige pointer hentetfra kunsten selv.

Mangesammenblandinger af både nødvendig og overflødig teoretisering er fulgt efter.

ARKENrepræsenterer dette kurateringskompleks på godt og ondt ved at opstille utopiensom et udstillingstema – for derefter gennem skriftligt materiale ganskeudførligt selv at definere, hvordan det skal tolkes. Men glemmer ganskesymptomatisk at overveje rammerne for, hvordan det almindelige publikum opleverog opfører sig.

Olafur Eliassons Tivoli
150meter overdækket tunnel, en række røgmaskiner, noget farvet lys. Og publikum.

Eliassonsværktitel, Din blinde passager, er endirekte henvendelse. Som jeg går igennem tunnelen kan jeg se, men jeg ser intetfrem for mig. Kun gradvise skift i den tætte tåges farve viser, at jeg flyttermig.

Detgiver en mærkelig tilstand af at være ved siden af sig selv. Jeg er blevet enpassager i min egen krop og virkelighed.

Deskingre råb fra børn et sted inde i tågen og den totalt tummelumske oplevelsebringer mig tilbage til Tivoli. 

Eliasson har gjort en karriere ud af devisuelle og kropslige tricks, der engang hørte til i Skærsilden og spejlkabinettet.

Og hvad lærte jeg så?
Deter en stærk oplevelse, der også virkelig aktiverer det publikum, jeg deler denmed.

For en gang skyld er forældre og børn inviteret til at være på museumsammen og på samme niveau.

PåARKEN vil man også gerne, at oplevelsen fører til forståelse og indsigt.

Ogja, som trænet udstillingsgænger reflekterer jeg da over min egenlivssituation.

Jeg tænker dybt om virkelighedens flydende grænser.

Og rystet indserjeg min krop og hjernes begrænsninger.

Bageftertager jeg bussen hjem.