Olafur Eliasson modtager ARKENs gave til samtidskunsten

Præmiering

ARKENs Kunstpris og ARKENs Rejselegater

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Olafur Eliasson modtager ARKENs gave til samtidskunsten

Olafur Eliasson, Portræt, 2008, Studio Olafur Eliasson. Pressefoto.

Han har genskabt solen på Tate Modern i London, kreeret vandfald i New Yorks Hudson River og leget med hvide legoklodser på Rådhuspladsen.

En kunstner, der vækker genklang
Eliasson modtager prisen for at have udfordret og udvidet kunstinstitutionens grænser og publikums brug af kunsten på en måde, så det vækker genklang langt ud over en snæver inderkreds af kunstkendere.

Arkens direktør Chriatian Gether udtaler i forbindelse med valget af Eliasson:

"Olafur Eliasson sætter samtidskunsten på dagsordenen i en bredere offentlighed og insisterer på, at kunsten kan gøre en forskel i det sociale og mentale rum."

Lilibeth Cuenca og Jesper Just kan rejse
Samme aften som den store kunstpris uddeles, modtager Jesper Just og Lilibeth Cuenca hver et af ARKENs rejselegater på 50.000 kr.

Også i begrundelsen for valget af de to, på sin vis meget forskellige kunstnere, lægges der vægt på, at der er tale om kunstnere, som appellerer til sanserne.

Alle tre beder os om at tage stilling
Ifølge ARKEN inddrager alle de tre præmierede kunstnere publikum i deres værker.

Enten sker det direkte og aktivt, som hos Eliasson, der typisk skaber store sanseaktiverende værker, og hos Cuenca, der laver performances.

Eller det sker mere indirekte som Just, der i sine film tydeligt spiller på vores kulturelle bagage og mentale behov for at skabe sammenhæng i det, vi ser.

De rækker ud efter os, vil have os til at deltage, kræver involvering og stillingtagen.

Både ARKENs Kunstpris og ARKENs Rejselegat er doneret af Annie og Otto Johs. Detlefs' almennyttige fond.

Det er fjerde år, ARKENs Kunstpris uddeles og tredje år, ARKENs rejselegat uddeles.

Præmiering

ARKENs Kunstpris og ARKENs Rejselegater

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Olafur Eliasson modtager ARKENs gave til samtidskunsten'

Facebook