Oaser på snor

Billedserie

Event

Den Røde Rute - Århus Festuge

29 aug 2008 7 sep 2008

Formålet med Den Røde Rute er at skabe sanselige oplevelser i byrummet, så både borgere og turister får øje på nye sider af byen.

Mens sidste års rute under temaoverskriften ’bevægelse’ sendte den spadserende ud på en længere tur, er der i år mere fokus på opholdssteder.

Oaser på snor

Århus Festuges Røde Rute har fokus på det rekreative i byrummet og opfordrer til deltagende leg.

Barnlig glæde og bæredygtighed
Med tiltag som Underskoven Store Torv, Å-kraft, der er kæmpelegetøjsfigurer i åen lavet af genbrugsmaterialer, og Operaens miljøvenlige trækonstruktioner og folkekøkken er der dømt grøn bevidsthed og leg i alle aldre. Og århusianerne leger gerne med i denne uge.

En stille stund nydes i Underskoven på Store Torv af Initiativtagerne, foto: Sidsel Hartlev
En stille stund nydes i Underskoven på Store Torv af Initiativtagerne, foto: Sidsel Hartlev
Liv ved søen i Underskoven på Store Torv af Initiativtagerne, foto: Sidsel Hartlev
Liv ved søen i Underskoven på Store Torv af Initiativtagerne, foto: Sidsel Hartlev


Grønt fremmedelement
Udover et mylder af mennesker er der noget fremmedartet, der møder én på Store Torv i hjertet af Århus. Et grønt område danner en midlertidig bypark, der bugter sig omkring Elisabeth Toubros Vanddragen, som pludselig får en hel ny funktion. Her er blomster, en lille sø og mange forskellige slags siddepladser, og århusianerne har tydeligvis indtaget Underskoven med stor begejstring.

Legende børn fremkalder røg ved at hoppe på de hvide figurer, der er en del af 843X_K2 på Bispetorvet, foto: Sidsel Hartlev
Legende børn fremkalder røg ved at hoppe på de hvide figurer, der er en del af 843X_K2 på Bispetorvet, foto: Sidsel Hartlev
Gæt en statue. Foreningen for Fremme af Forundring har indpakket en del af byens statuer i rød plast og vandrende på Den Røde Rute opfordres til at gætte, hvad der gemmer sig, foto: Sidsel Hartlev
Gæt en statue. Foreningen for Fremme af Forundring har indpakket en del af byens statuer i rød plast og vandrende på Den Røde Rute opfordres til at gætte, hvad der gemmer sig, foto: Sidsel Hartlev

Stilhed og støj
Omkring søen afholdes små picnics og snakkes højlydt. Bevæger man sig derimod ind i installationen med høje birkestammer og vægge af efeu, hersker der en helt anden ro. Som en lysning i skoven opfordrer miljøet til at dvæle lidt i tavshed, kun afbrudt af par løbende drenge, der skal hen og se til en håndværker, som laver småreparationer i den lange trækorridor.

Røg uden ild

Miljøet på Bispetorv med det kryptiske navn 843X_K2, skulle ifølge programmet bringe rolige oplevelser med plads til små overraskelser. ”Hvad går det ud på”, spørger folk hinanden og slår sig ned med en blanding af undren og ligegyldighed blandt grønne tæpper og månelandskabsfigurer. Dog skaber de hvide af figurerne stor lykke blandt børn, der opdager, at de kan fremkalde røg ved at hoppe på dem.

En tur for to i Posthussmøgen gennem Tankestregen, foto: Sidsel Hartlev
En tur for to i Posthussmøgen gennem Tankestregen, foto: Sidsel Hartlev
I Posthussmøgen kan også opleves Faust og Mis.Tic, der er en del af Icons for Now streetart-projekt, foto: Sidsel Hartlev
I Posthussmøgen kan også opleves Faust og Mis.Tic, der er en del af Icons for Now streetart-projekt, foto: Sidsel Hartlev

Stolt stifinder
Den Røde Rute er mere enkeltbegivenheder end egentlig rute. Flere jeg møder på min vej ytrer, at det kan være vanskeligt at finde frem til nogle af tingene. En ung fyr bemærker, at det måske heller ikke gør noget, at man faktisk selv skal gøre lidt for at opsøge godterne og ikke bare får det hele serveret. Han har stolt fundet Posthussmøgen og således opdaget et ukendt sted i sin egen by.

Oplev din by på ny
Posthussmøgen er netop et af de finurlige steder, gemt af vejen fra hovedstrøgets larm, som der fint er sat fokus på med Aarhus Arkitekternes Tankestreg og Icons of Now-udstillingen. Snakken med de andre rute-vandrende, yngre som ældre, falder desuden forbavsende let her i den smalle passage. Her bliver vi ikke alene opmærksom på gadekunsten, men altså også på hinanden.

Der bores på Buro Detours' Operaen, der er en del af Den Røde Rute beliggende ved Kunstbygningen, foto: Sidsel Hartlev
Der bores på Buro Detours’ Operaen, der er en del af Den Røde Rute beliggende ved Kunstbygningen, foto: Sidsel Hartlev
Nysgerrig besøgende i Operaen, foto: Sidsel Hartlev
Nysgerrig besøgende i Operaen, foto: Sidsel Hartlev
Billedserie

Event

Den Røde Rute - Århus Festuge

29 aug 2008 7 sep 2008

Formålet med Den Røde Rute er at skabe sanselige oplevelser i byrummet, så både borgere og turister får øje på nye sider af byen.

Mens sidste års rute under temaoverskriften ’bevægelse’ sendte den spadserende ud på en længere tur, er der i år mere fokus på opholdssteder.

Del artiklen

'Oaser på snor'

Facebook