Nyt liv til ART Copenhagens forhadte balkon

Nyt liv til ART Copenhagens forhadte balkon

balkonen i Forum. ART Copenhagen. Pressefoto

10 gallerier trak sig fra Art Copenhagen i protest over at være blevet anbragt på balkonen og ikke gulvet i Forum. Men med Jeppe Heins særudstillings placeret på balkonen er pladsen måske alligevel ikke så ringe endda.

Der er plads til 13 galleristande på balkonen i Forum – og 10 af de gallerier har i år trukket sig fra kunstmessen i kollektiv protest over det, de betragter som en andenrangsplacering.

2. plads til jyder?
I Berlingske tidende forlød det mandag den 17. august, at gallerierne især var utilfredse med placeringen, fordi de havde erfaring med, at den kunne mærkes på bundlinjen.

Da de balkonplacerede gallerier især var jyske, kom det også frem i artiklen, at gallerierne mistænkte messen for københavneri.

ART Copenhagen afviser københavneri
Til spørgsmålet om, hvorvidt jyderne var blevet gemt væk på balkonen, tog ART Copenhagen dog skarpt afstand med det argument, at gallerierne er inddelt efter deres profil, ikke efter deres geografiske tilhørsforhold.

Balkonen måske det nye INsted?
Til KUNSTEN.NU udtaler ART Copenhagens presseansvarlige, Anne Riber, at de ikke opfatter balkonen som en dårlig placering.

Det har messen understreget ved at placere årets store nye satsning, udstillingen State of the art, på balkonen.

State of the art er en platform for upcoming kunst, og i år er den blevet kurateret af Jeppe Hein.

Så måske kan denne nye attraktion gøre balkonen til et attraktivt sted på årets kunstmesse.

Art Copenhagen foregår i Forum 18.-20. september

Del artiklen

'Nyt liv til ART Copenhagens forhadte balkon'

Facebook