“Kunstpioner-uddannelsen giver forståelse for at arbejde med samtidskunst”

“Kunstpioner-uddannelsen giver forståelse for at arbejde med samtidskunst”

Kunstpionererne på studietur, marts 2020. Foto: Jonathan Nothlev.

For snart to år siden søsatte Kunsthal NORD en ny uddannelse for unge mellem 18 og 29 år, som giver kompetencer inden for kunstformidling og kuratering. Vi har talt med Josephine Boesen, som er underviser og projektleder for Kunstpionererne samt to elever, som fortæller om deres indtryk af og forventninger til uddannelsen.

På trods af Corona-nedlukningen undervises de kommende Kunstpionerer stadig og er netop påbegyndt deres afsluttende semester. Det er nu to år siden Kunsthal NORD rekrutterede elever til deltidsuddannelsen for unge kunstinteresserede, og der er nu 15 kunstpionerer, som glæder sig til at fremvise deres afgangsprojekter i løbet af foråret.

I en tid hvor fysiske møder er vanskelige, ringer jeg derfor projektleder Josephine Boesen op en fredag formiddag i januar for at få en snak om, hvad det er, man som ung med hang til samtidskunst kan lære på uddannelsen.

Uddannelsens primære fokus er formidling og kuratering af samtidskunst med særligt fokus på den nordjyske kunstscene – dels fordi det ifølge Boesen er her, uddannelsen befinder sig rent geografisk, og dels fordi der i regionen er brug for et læringstilbud rettet mod unge med lyst og vilje til at lære om kunstens rolle i samfundet. Samtidig kigger uddannelsen ud i landet for at give eleverne et overblik over den nationale kunstscene.

En alsidig uddannelse

“Vi har haft besøg af alt fra kuratorer og kunstnere, som har indført os i deres praksis, samt hvordan man kan gå til samtidskunsten – altså de forskellige tilgange til hvordan man kuraterer og skaber rum for samtidskunsten både i det offentlige rum men også i institutioner”, fortæller Josephine Boesen.

“Undervisningen veksler mellem teoretisk, kunsthistorisk læring og praktisk erfaring med de processer, man skal igennem, for i sidste ende at stå med et færdigt kunstprojekt.”

Kunstsatellit Egholm, Noisy Nature

Således har Kunstpionererne søsat såkaldte Kunstsatellitter forskellige steder i regionen. Blandt andet projektet Noisy Nature på Limfjordsøen Egholm i samarbejde med lydkunstneren Christian Skjødt og kunstnerduoen Oana Camelia og Maroš Pekárik . Og eventet Thinking about Soil på Læsø, hvor kunstnerne Berit Jansson, Annette Hornskov og Marianne Schneider brugte jord som materiale, og Kunstpionererne opfordrede Læsø-boerne til at komme med jord fra deres haver.

Celine Nielsen, som er Kunstpioner-studerende, synes uddannelsen er meget interagerende og kompetencegivende, hvilket hun håber at kunne bruge i sin videre uddannelse. Desuden kan hun sagtens se fordelen i, at den ligger i Aalborg, da der her mangler en uddannelse, som udelukkende beskæftiger sig med kunst og kultur, og som netop sætter lys på den nordjyske scene for samtidskunst.

Tine Sommer, ligeledes Kunstpioner, finder samstemmende uddannelsen meget givende og bruger de tillærte kompetencer i sit arbejde med kulturjournalistik. “Det kommer meget an på, hvad man selv lægger i det. Jeg synes, der er albuerum til at bestemme, hvilken vej man individuelt ønsker at gå med uddannelsen”, fortæller hun.

Besøg i Kristoffer Ørums værksted. Foto: Jonathan Nothlev.
Besøg i Kristoffer Ørums værksted. Foto: Jonathan Nothlev.

Kendskab til samtidskunstens organisering

“Med uddannelsen har vi forsøgt at opbygge en forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med samtidskunst og ikke mindst, hvem der gør det. Også ud fra den præmis, at man bliver nødt til at vide, hvad det er, man taler ind i, når man selv skal ud og være kurator eller kunstfaglig person indenfor dette felt”, forklarer Boesen.

Kunstpionererne har været på studieture rundt i Danmark for at få et fyldestgørende indtryk af den danske samtidskunstscene. Her har de bl.a. været forbi Mols Bjerge, København og Roskilde, hvor de har besøgt kunstnere, kunstinstitutioner, foreninger og meget andet for at udvide deres kendskab til, hvordan samtidskunsten er organiseret i Danmark. De unge kurator-aspiranter skal holde sig opdateret og indhente inspiration, til de selv skal kaste sig ud i kuratering af kunstprojekter under og (måske) efter uddannelsen.

På studietur til Museet for Samtidskunst i Roskilde. Foto: Jonathan Nothlev.
På studietur til Museet for Samtidskunst i Roskilde. Foto: Jonathan Nothlev.

Kan kunsten tale for sig selv?

Men hvorfor er en uddannelse som denne vigtig, og hvorfor behøver vi et mellemled mellem kunst/kunstner og publikum?

“Mellemledet har altid været vigtigt. Det eksisterer for at gøre kunsten tilgængelig for den almindelige borger”, pointerer Josephine Boesen.

“Man kan herefter snakke om, hvordan man så er dette mellemled – om autoritet i institutionerne og hvem der vurderer, hvad der er god kunst. Jeg tror, vi kommer til at opleve, at institutionerne får mindre autoritet i forhold til at udpege, hvad den gode kunst er. Jeg har ikke et klart svar på hvordan, men jeg håber, at der gradvist bliver skabt større gennemsigtighed. Det er vigtigt at gøre det nemmere for folk at få indsigt i, hvordan man arbejder med og håndterer kunst. Det er vigtigt at vide, hvorfor det lige præcis er dét her værk, vi står og kigger på. Denne uddannelse kan give disse kompetencer.”

Celine Nielsen fortæller, at hun føler sig hørt og godt taget imod, når kunstpionererne arbejder med deres projekter i de nordjyske kommuner. Dette gør, at de unge kunstpionerer får mere selvtillid og lærer at tro på sig selv.

Josephine Boesen ser stor værdi i, at det er et forberedende kursus for unge, som evt. kan videreuddanne sig i denne retning. Hun ser det som en fordel, at det er et tilgængeligt kursus for unge, som ikke nødvendigvis er bogligt stærke, men som stadig gerne vil sættes ind i, hvordan man arbejder inden for det kuratoriske felt.

“Styrkerne ved denne uddannelse er, at det er et forberedende, projektorienteret forløb, der er tilgængeligt for den unge kunstinteresserede, som ikke har en masse erfaring i bagagen”.

Bredt læringsudbytte

På trods af at uddannelsen indtil videre kun findes i Aalborg, spænder elevernes baggrund vidt – der er alt fra universitets- eller ph.d.-studerende til folk, der er igang med sabbatår eller i fuldtidsarbejde. Fælles for dem er, at de alle interesserer sig for kunst og kunstformidling.

Besøg ved Sixty Eight Art Institute. Foto: Jonathan Nothlev.
Besøg ved Sixty Eight Art Institute. Foto: Jonathan Nothlev.

Celine Nielsen fortæller, at hun har ledt efter en uddannelse som denne i noget tid – en uddannelse inden for kunstformidling, der kan bruges som springbræt mod en videregående uddannelse, hvor hun får noget praktisk erfaring.

Tine Sommer bruger uddannelsen som et sideløbende studieforløb, som, selvom det er meget hårdt under eksekvering, giver hende både gode faglige kompetencer og sociale relationer.

Josephine Boesen fortæller: “Dét, der har været vigtigt for mig som cand.mag i Kunsthistorie, er at af-romantisere arbejdet med kunstscenen. Der er så mange myter om privilegiet ved at ’få lov’ til at arbejde med kunst – det kan blive meget højtflyvende – men i sidste ende er det bare benhårdt arbejde. Selvom det jo selvfølgelig også er skide spændende. Dét at være kunsthistoriker er også i meget høj grad at være projektleder, og dermed er man en blæksprutte. En blæksprutte som arbejder med alt fra logistik til formidling. Derudover er det vigtigt at have en fornuftig sans for økonomi, da det kan være en kunst i sig selv at få budgetterne til at passe.”

Fremtiden

Jeg spørger Josephine Boesen, om det mon ville give mening at åbne en lignende uddannelse i andre danske byer, som eksempelvis Aarhus, Odense eller København?

“Det ville da være super relevant. Jeg synes, at det er vigtigt at fokusere på den udøvende kunst, men mindst ligeså vigtigt at fokusere på, hvordan vi skaber de bedst mulige vilkår for den udøvende kunst, hvor den bliver formidlet, og hvordan historien om kunsten bliver fortalt. Hvordan kunsten får liv ude i vores samfund generelt. Det kræver nogle kræfter omkring den udøvende kunst. Så det ville være ekstremt relevant at få gjort den kuratoriske praksis til mere almen viden.”

Josephine Boesen pointerer samtidig, at de med uddannelsen har været privilegeret i Nordjylland, da projektet er taget godt imod af fondene, som har set muligheder i Kunstpoinererne. Måske fordi det er den eneste uddannelse af sin slags på det niveau og med denne målgruppe.

Fra undervisningsforløb. Foto: Jonathan Nothlev.
Fra undervisningsforløb. Foto: Jonathan Nothlev.

Lige nu arbejder Josephine Boesen og holdet bag Kunstpionererne med at søge fondsstøtte til en ny årgang. I forhold til en videreudvikling af forløbet vil Kunsthal NORD indgå i et samarbejde med forskellige kunstinstitutioner og organisationer. Det breder projektet ud, samtidig med at forskellige institutions- og organisationsformer er repræsenteret. Desuden er der planer om at gøre uddannelsen mere seminar-baseret, så det er muligt for unge fra hele Danmark at deltage.

De to kunstpionerer Celine Nielsen og Tine Sommer slutter begge af med at sige, at de håber, at der vil være flere unge, som får muligheden for at læse til Kunstpioner, da uddannelsen ifølge dem er med til at sætte lys på den danske kunst- og kulturscene samt bidrage til gennemsigtigheden af kurator-fagets mange facetter.

Del artiklen

'"Kunstpioner-uddannelsen giver forståelse for at arbejde med samtidskunst"'

Facebook